Profile
Blog
Photos
Videos
I går gik turen så til Grundarfjörður. Da der var alt for meget vind til at ride, men solen alligevel stod højt på en himmel med meget få skyer, besluttede vi os for, at sådan en smuk dag da ikke skulle gå til spilde. Vi ville køre til Grundarfjörður. Denne tur gik så hele vejen rundt langs kysten her på Snæfellsnes, i kan jo evt. google det så i kan se, hvad det er jeg snakker om. Men vi kørte altså af sted fra Hömluholt omkring klokken halv tre. Vi kørte og kørte og mit ansigt sad jo nærmest limet til bilruden hele vejen og havde det været op til mig havde vi stoppet hver 100 m. Men heldigvis var Helga og Gisli lidt mere fornuftige og de viste mig de største turistattraktioner. På den ene side var udsigten til havet og på den anden var bjerge. Utrolig smukke snedækkede bjerge og så pludselig kunne man da se Snæfellsjökull, så smuk så smuk. Så skulle der tages billeder. Videre kørte vi og vi ankom til Arnarstapi. Arnarstapi er en lille fiskerby, den indeholdt den smukkeste kystlinje! I byen var der også en skulptur af Bárður Snæfellsás, som skulle være en kæmpe der forsvandt i Snæfellsnes Gletsjeren og blev til en ånd, der beskytter bjerget. Derefter gik turen videre fra Arnarstapi til Lóndrangar. Herfra kørte vi til Òlafsvik, hvor vi fik aftensmad. Sidste stop på turen var Grundarfjörður, på vej til byen ser man det smukke bjerg Kirkjufell, som efter sigende skulle være det smukkeste, da bjerget står helt alene og ikke er en del af en bjergkæde. I må selv kigge på billederne og bedømme om det er det smukkeste. I byen så jeg så den lille bitte politistation hvor Gisli førhen arbejdede. Så fik vi kaffe hos en af deres venner og vendte derefter snuden hjemad, men vi kom også lige forbi en ven mere på vej hjem hvor vi også fik kaffe. Da vi ankom til Hömluholt var klokken 23 og jeg hoppede direkte i seng. Det skal lige siges at det altså var en iskold fornøjelse med rigtig meget vind og frostgrader! Men som sagt en fornøjelse.
God påske til jer alle derhjemme! Knus Josefine J
- comments


