Profile
Blog
Photos
Videos
"I hop off the plane at LAX with a dream and my cardigan"!! Vi ankom sent om aftenen i LAX d.7 februar og tog en taxa til vores hostel, som lå midt på Melrose Avenue i Hollywood! Efter at have tjekket ind på hostel'et fik vi noget ægte amerikansk kinesisk take-away, mums, og derefter var det direkte i seng, så vi var friske til at udforske Hollwood og LA den følgende dag. Vi stod tidligt op - vi skulle have det meste ud af den ENESTE dag vi havde i LA - og blev hentet af en minibus der skulle køre os til diverse steder i denne herlige by. Første stop på turen var selvfølgelig det verdenskendte HOLLYWOOD SIGN, som vi kom helt tæt på og tog en masse billeder af, samt den flotte udsigt over Los Angeles by, som blev endnu smukkere af det flotte solskinsvejr vi havde den dag. Dernæst kørte vi en tur i alle de berømte menneskers neighbourhood i Beverly Hillls, og da vi kørte forbi Jennifer Anistons hus, var der en bil på vej ned ad indkørslen som stoppede op og ventede med at køre til vi var væk - det var helt sikkert hende! Vi fortsatte turen nedad Sunset Strip, hvor vi så alle de kendte natklubber, restauranter og den bar (og tyr) hvor Miranda fra Sex And The CIty red på tyren, samt det hus der skal sælges i filmen "I love you man" - vi følte os meget heldige. Walk of fame var det næste stop, hvor vi fik taget billeder med alle vores yndlings skuespilleres og sangeres stjerner, og så kodak + chinese theatre. Der var mange udkædte mennesker, der forsøgte at tjene penge fra alle os turister ved at tage billeder med dem, den hoppede vi ikke på - til gengæld blev vi interviewet til en Schweizisk radio. Vi spiste frokost i Santa Monica Beach, slendrede ned ad gågaderne og nød det gode vejr. I venice beach, som var det næste stop, gyngede vi på stranden, kiggede i souvenirs butikker og fik en is. På Rodeo Drive så vi ALLE de dyre butikker, hotellet fra Pretty Woman (vi så forresten også trapperne hvor Richard Gere møder Julia Roberts på midten og kysser) OG verdens dyreste bil, der holdt ude foran ejerens butik, hvor man skal have aftale for at shoppe! Da vi kom tilbage til Melrose Avenue tog vi på shopping i Macy's med to svenske piger vi havde mødt på turen - og så var den dag også gået. Vi var dødtrætte da kom kom tilbage, og gik derfor tidligt i seng.
Næste morgen satte vi kurs mod San Fransisco, men det skulle vise sig ikke at gå helt så smurt som planlagt. Da vi har tre tasker med på vores rejse og sammen skulle bære den tredje imellem os, havde vi ikke helt fået koordineret det rigtigt og Anne-Sophie endte med (bedst som vi gik og følte os seje på Melrose Avenue...) at snuble over tasken, med sin tunge rygsæk på ryggen. Hun slog sit knæ ret slemt og så ikke frem til en 7 timers bustur med et meget ømt knæ!
Anne-Sophie overlevede busturen og i busterminalen blev vi hentet af Larry og Joan Diskin, som Anne-Sophie boede hos over en weekend, da hun som 11 årig var på summercamp i San Fransisco. Larry og Joan inviterede os ud og spise på en italiensk restaurant direkte fra busterminalen, hvor vi delte nogle lækre pizzaer og fortalte om vores rejse, som de var meget interesserede i. På vejen hjem stoppede vi og fik en is og da vi kom hjem hyggede vi bare indtil vi gik i seng. Næste morgen var vi ude og køre en tur med Larry inden han skulle på arbejde. Resten af dagen blev vi hjemme for ikke at belaste Anne-Sophies knæ (desuden kunne hun heller ikke gå) og så bare film og slappede af i jacuzzien. Da Joan og Larry kom hjem kørte vi ud og spiste på en mexicansk restaurant hvorefter de kørte os hjem til Hank og Nan, som vi skulle bo hos resten af tiden i San Francisco. Anne-Sophies mor boede hos Nan da hun var udvekslingsstudent back in the days, og nu havde Nan været så flink at tilbyde også at huse os. Vi blev taget rigtig godt imod og der var lavet lækker aftensmad til os, så vi var nødt til at spise en gang til! Vi fik vores eget værelse og eget badeværelse i deres kæmpe victorianske hus. Dagen efter skulle Nan på arbejde, hun er en meget travl og dedikeret advokat, så vi tilbrage dagen i Alameda som er den by de bor i, lige uden for San Francisco. Vi fik manicure, gik til frisøren, spiste is og forkælede os selv lidt. Om aftenen inviterede Nan og Hank os ud og spise på en rigtig lækker italiensk restaurant i Oakland. Morgenen efter tog vi alle fire på sightseeing i San Francisco hvor vi så Golden Gate Bridge, kørte gennem Golden Gate Park, gik en tur i China Town og besøgte Nans arbejde. Vi var vildt heldige med vejret, solen skinnede og der var helt klar udsigt over Golden Gate! Da vi kom hjem grillede vi kylling og havde en hyggelig sidste aften. Næste morgen tog vi med Hank og Nan i kirke, en rigtig spændende og anderledes oplevelse, og bagefter kørte vi i Walmart og købte snacks til den 13 timer lange flyvetur. Da vi kom hjem nåede vi ikke meget andet end at pakke og lege lidt med deres søde katte og hunde, som de har to af af hver. Derefter kørte Nan og Hank os i lufthavnen og vi sagde farvel og satte kursen mod New Zeeland, hvor vi skulle tilbringe de næste 4 uger!
- comments
Far Bo Dejligt at se en opdatering af bloggen :-)
Bell' Dejligt at hører om det!! havde jeg sku savnet :o