Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen:)
Her går det stadig godt, dog har jeg endt min ferie, så nu kalder hverdagen igen:)
Torsdag d. 19/9-13: H.C Andersen i Peddy's market
Vi er nu ankommet til Sydney ugeneret en fantastisk tur i til the outback. Det er noget af det bedste jeg har set på min tur, og er glad for at vi valgte at tage derind, for det er helt anderledes fra alt andet her:)
Vi har idag brugt på at være turist i Sydneys gader. Vi har bla. været på peddys market, som er et kæmpe indendørs (kinesisk)marked, så det indeholder en masse bras og falske varer - det var ikke så fedt, men fik ordnet tines fødselsdagsgave samtidig, så det var jo hovedsagen:)
Herefter gik vi ned til parken observatorie Hill i nærheden af harbour bridge og operahuset. I observatorie Hill mødte vi vores gode ven hjemmefra; H. C. Andersen. Han var dog lidt fesen, da der kun var hovedet af ham:) Men vi fik set og spist vores medbragte madpakker ved at kigge ud over vandet mod Danmark sammen med ham - det var nu meget hyggeligt:)
Fredag d. 20/9-13: Sydney tower i fine lange gulvkjoler
Idag har vi brugt på at sove lidt længe efter et par dage hvor vi har været tidligt oppe:)
Vi tog afsted mod Bondi junction for at kigge på fine lange gulvkjoler, da vi har fået en mail den anden dag, at vi skal bærer Black tie, når vi skal ind og se kronprinseparret i operahuset. Dette var dog noget af en udfordring, da man ikke kan finde nogle til en fornuftig pris! Det bliver da meget fedt at skulle i operahuset og være så fint - jeg glæder mig:)
Efter at have kigget længe nok efter billige kjoler, som ikke findes her fortsatte vi turen mod Sydney tower, som er verdens højeste bygning her. Det var dog ingenting i forhold vores tur i burj khalifa. Sydney er kun omkring 400 m, så det er næsten den samme højde som vi var oppe i burj khalifa, og der var vi kun halvvejs oppe:) jeg synes det var en rigtig fed oplevelse og udsigten er fantastisk - her kunne jeg godt overveje at tage op endnu engang:) Man kan se hele 80 km væk, så vi kunne næsten ud til the blue mountains, som vi også skal ud af se en af de kommende/sidste weekender:) Vi så sydney i både dagslys, soldnedgang og mørke, så jeg må sige vi fik noget for vores 16 dollars.
Lørdag d. 21/9-13: forberedelse til Tines surpriseparty.
Dagen i dag brugte vi på at sove længe, da det var meget tiltrængt, og vi skulle jo også gerne lige have lov til at mærke at vi stadig havde lidt ferie tilbage:)
Ellers har vi brugt dagen på at gøre klar til fødselsdagssurpriseparty for Tine, når hun kom hjem fra tasmanien. Vi havde både bagt mors dejlige boller - dog med tørgær, men de blev nu okay alligevel, og timtamlagkage.
Tine blev meget overvældet over vores arbejde,og jeg tror at hun havde en meget god dag med det hele (det håber jeg da hun havde)
Søndag brugte vi bare på slappe af, og gør os klar til at hverdagen kalder mandag!!
Og når ja, så har jeg jo været så heldig eller retter sagt uheldig at modtage et brev fra sygehuset den anden med min regning, da jeg var indlagt i max 15 min. Dette kostede 250 dollars = over 1000 kr for et skide ekg!!
- comments