Kaere alle.

Saa er vi ankommet til oestkysten i en by ved navn Dunedin. Dunedin er New Zealands wildlife-hovedstad, paa den maade at her findes vilddyr-kolonier her som man ikke finder andre steder i landet. Selve byen er stoerre end vi havde regnet med, i modsaetning til Queenstown hvor vi kom fra. Queenstown har et stort omdoemme paa grund af de mange action-aktiviteter man kan lave der, hvorimod Dunedin ikke har noget omdoemme overhovedet. Byen er nu rigtig hyggeligt og vi har besluttet at blive her laengere end planlagt. Byen er fuld af unge, da det er her de fleste New Zealaendere kommer for at studere. Det er ogsaa her det eneste slot i New Zealand ligger, men det vidst ikke noget at raabe hurra for for os europaeere, da det hverken er lige saa stoet eller ligesaa flot som europaeiske slotte. Saa den eneste store ting vi skulle her, var en tur ud til Otago Peninsula, hvor vild-dyrs kolonierne holder til.

Men for at starte fra toppen: Vi tog fra Franz Josef kl tidligt og havde en lang dag i bus foran os foer vi ankom til Queenstown. Det var den laengste straekning paa vores busrute og tog os ca 10 timer! Selve turen var ikke engang saerlig spaendende, vi stoppede kun paa mad- og toiletsteder fordi vejret stadig var mega daarligt! Det havde regnet i 2 doegn uden stop, hvilket havde resulteret i oversvoemmelser nogle steder. Heldigvis kunne vi dog komme fra Franz Josef og hele vejen til Queenstown uden store problemer. Da vi endelig ankom til Queenstown, tog vi en slappe dag og gik tidligt i seng.

Tirsdag var ren slappedag, vi havde besluttet at blive et stykke tid i Queenstown som viste sig at vaere en rigtig hyggeligt by paa trods af at den var ret lille.

Onsdag havde vi booket os paa en tur til Milford Sounds. Vi skulle tidligt afsted da vi igen havde en lang bustur foran os, men denne gang inkluderede den heldigvis en masse kamera-stop, naesten for mange! Selve turen til Milford Sounds er en stor oplevelse i sig selv, da man koerer gennem nationalparker, bjergkaeder med gletsjere paa toppen og masser af vandfald. Vi koerte blandt andet gennem "Valley of 1000 Waterfalls" - himmelen for Kristine! Da vi ankom til Milford Sounds, skulle vi direkte paa en faerge som skulle sejle os gennem sundet. Turen inkluderede en frokost som vi spiste mens vi kiggede ud paa de smukke omgivelser. Milford Sounds er omgivet af bjergtinder hvorfra der loeber mange vandfald nedad, saa en utrolig smuk sejltur! Vi sejlede rundt taet paa bjergsiderne og spottede baade delfiner og saeler, sejlede taet ind under et kaempe vandfald og saa hvor sundet loeber ud i Det Tasmanske Hav. Tilbage paa fastlandet igen og turen gik direkte hjemad, denne gang heldigvis uden kamera-stop! Vi var hjemme igen sen aften efter en dejlig tur! Til aftensmad fik vi nogle takeaway pizzaer fra et sted ved navn Hells Pizza, som vi tog med hjem og spiste foran fjerneren paa vores vaerelse. Pizzaerne var ekstremt gode, men desvaerre levede pizzariaet op til dets navn; naeste morgen vaagnede Kristine op med en god omgang madforgifting, saa hun brugte det meste af dagen i sengen.

Vi var derfor noedt til at udskyde Jonas' andet bungyjump til naeste dag og haabede paa at Kristine ville vaere klar igen. Saa en noget kedelig torsdag, men Kristine blev da rask igen.

Fredag stod den saa paa bungy til Jonaz - ARGH! Denne gang skulle det vaere paa New Zealands hoejeste jump-site med 134 meter over floden Nevis. Vi blev hentet i Queenstown og koert ud til stedet som laa 45 min vaek. Jumpet foregaar fra en platform som haegner i en wire over floden. Baade dem der skal hoppe og tilskuerne bliver trukket ud til platformen i en lille kabel lift (det skal siges at Kristine ikke var den eneste der havde valgt bare at kigge paa - skraemmende hop!). Her gaar hoppende saa paa tur; man bliver gjort klar i en stol hvor man faar elastikken spaendt fast til sine ankler og gaar saa "planken ud". Alle kan se en hoppe hvilket giver en lidt spaendt stemning, specielt da Jonas var en af de foerste! Oplevelsen var ubeskrivelig - at kaste sig ud i ingenting med kun en elastik spaendt om anklerne og derefter at skulle hejses op igen er en saa adrenalinfyldt oplevelse at intensiteten ikke kan maales, end ikke med det rette udstyr! (?!) Man ser derefter nogle af de andre hoppe, hvilket ogsaa var ret sjovt - mange var VILDT nervoese hvilket Jonas overraskende nok ikke viste noget af. Man bliver saa trukket tilbage til fast grund hvor man kan se sine billeder og film.

Dagen efter tog vi saa til Dunedin, en dejlig kort tur, men vi naaede kun lige at checke ind paa vores hotel foer vi blev hentet til wildlife-turen som vi havde besluttet at goere samme dag som vi kom da vejret var rigtig flot, og man ved aldrig med vejret her i New Zealand. Vi blev foerst koert ud til et albatros center, hvor vi haabede paa at fange et syn af en albatros taet paa, men desvaerre uden held. Derefter tog vi ud til et sted hvor saeler, soeloever og pingviner holder til og fik her muligheden for at se dyrene i deres vante omgivelser hvilket var en sjov oplevelse! Vi kom utrolig taet paa dem alle, hivlket var lidt skraemmende i soeloevernes tilfaelde! Men vi kom helskindede igennem og tilbage igen og blev koert tilbage til byen til tidlig aften.

Vi har besluttet os for at blive her i Dunedin til onsdag og glaeder os til at have nogle hyggelige afslappede dage her i byen. Selve turen er rimelig hektisk da der sker noget hele tiden, man skal planlaegge, holde regnskab, gaar fra den ene aktivitet til den anden og derfor er det nu meget rart at have nogle dage indimellem til lige at samle sig inden det gaar vildt for sig igen!

Her fra Dunedin gaar turen videre nordpaa ad oestkysten, hvor vi skal til en by ved navn Lake Tekapo. vi har kun smaa 3 uger tilbage, hvor vi bruger det meste af tiden her paa den smukke sydoe, som siges at vaere den smukkeste af de to oeer i hvert fald paa natursiden. Man kan kun sige at vi er enige!

Vi beklager at der denne gang ikke er et eneste godt billede af Kristine! Naar hun ikke er indenfor kameraets linse ligner hun altsaa sig selv.

Vi haaber i alle har det godt! Vi glaeder os til at laese flere hilsener paa forummet!

Kaerlige hilsener fra Sael-Stine og Saint-Jonas