Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
I dag kørte vi resten af kyststrækningen til San Francisco og i dag blev vi IKKE skuffede. Det var en helt fantastisk tur. Utroligt smuk. Turen mindede om i går, bare dobbelt så smukt.
Denne gang kørte vi også ude ved kysten hele tiden.
Hjemmefra havde vi læst, at man kunne opleve søelefanter på kyststrækningen, hvilket vi egentlig havde glemt. Men heldigvis så Jonas tilfældigvis et skilt, hvor der var et "Sea elephant view point". Vi træk bilen ind til siden, og ganske rigtig var der nogle søelefanter ude i vandet.
Det var fantastisk at se sådan nogle store dyr frit i naturen, frem for i en zoo. Hvad der også var interessant, var at der var egern over det hele. Og her snakker vi ikke om danske, sky egern, men amerikanske tykke egern, der kom hen til en.
Der var mange, og vi syntes bare at det var fantastisk (kig billeder). Først ærgede vi os lidt over, at der ikke var flere søelefanter, men da vi kiggede lidt længere hen af kysten, så vi en kæmpe stor flok.
De var rigtig sjove at se på.
I det hele taget, var dette sted et rart fantastisk sted, med vilde dyr over det hele. Vi så en kanin, egern, store fugle, søelefanter og smuk natur.
En rigtig god oplevelse!
Igen skulle vi finde et sted at spise. Vi ledte efter et lidt øde sted, da der var mange "stoppesteder", hvor der var folk.
Vi fandt et sted, højt oppe i bjergene, med god udsigt. Det var meget koldt, så vi åbnede bagagerummet, og spiste i bilen. Meget primitivt, men helt fantastisk hyggeligt. Vi brugte ikke så lang tid her, da det var ret så koldt.
Efter en ret lang køretur, ankom vi endelig til San Francisco. Efter at have kørt på en meget simpel strækning, kom vi nu ind i San Francisco's virvar af gader. Det var lidt stressende for Jonas, men vi fandt frem til hotellet, uden at bruge alt for lang tid.
Vi fandt et parkeringshus lige over for hotellet, hvor vi måtte betale 50$ (300 kr.) for to nætter. Helt ærligt! Nå, men bilen skulle jo parkeres et sted, så der var ikke så meget at gøre ved det.
Igen fik vi et fint værelse. Receptionisten i hotellet viste sig at være thai, så vi fik lige udvekslet lidt meninger om Thailand.
Ja, apropos det med fremmede nationaliteter i et land - vi har næsten hørt mere udenlandsk end amerikansk. Dette skyldes ikke et overtal af turister, men simpelthen bare en befolkning med mange forskellige nationaliteter. Flere af de mennesker vi spurgte om vej i LA, kunne nærmest ikke snakke engelsk.
Da vi havde slået os ned på vores værelse, gik vi ud i byen på en lille gåtur. Det er en flot by, og efter vores mening, flottere end LA. Vi spiste pizza til aftensmad...tsk tsk...
Derefter gik vi hjem i seng, så vi kunne være friske til næste dag.
Godnat.
- comments