I dag har vi glæder os til - eller måske ikke dagen og dens begivenheder i sig selv, men dét, at vi nu skal til USA og opleve et nyt eventyr.

Vi stod op kl. 06.00...gab...men vi var hurtigt friske. Kl. 08.00 blev vi transporteret til lufthavnen. Check in tog en del tid, da proceduren selvfølgelig er anderledes, når man skal ind i USA - vi blev godkendt som ikke-terrorister og fik lov til at fortsætte. Lufthavnen var let at finde rundt i, og flyet gik helt planmæssigt. Kl. 11.05 fløj vi fra Bangkok mod første stop; Kuala Lumpur i Malaysia. (2 timer + 10 min.)

Vi havde regnet med at have lang tid inden vi skulle med næste fly, men vi havde lige glemt, at det var en helt times tidsforskel. På trods af at vi havde "mistet" en hel time, nåede vi jo alligevel det hele. Næste flyvetur tog 6 timer og gik mod Taipei i Taiwan. Det var et stort fly, og det samme fly, som også skulle fragte os til USA, Los Angeles. Det var nogle fine sæder, med pude, tæppe, og egen skærm. Der var en masse gode film og andet underholdning, så flyveturen virkede ikke så lang. I Taipei havde vi 1½ times ventetid. Vi havde håbet på at vi kunne få lov til at blive i flyet, men desværre skulle vi ud, da flyet skulle igennem sikkerhedstjek, ligeså skulle alle passagerer igennem sikkerhedstjek endnu engang. I ventetiden var vi blevet tørstige og ville gerne finde noget vand. Problemet var bare, at vi kun kunne finde automater, hvor man skulle betale med Taiwan-penge, som vi jo ikke var i besiddelse af. Efter at have ledt i lang tid, overgav vi os til informationsdamen - vi fandt en restaurant hvor vi skulle betale 3$ for en vand! (18 kr.), mod de "normale" 7 baht (1,4 kr.), vi ellers var blevet vant til i Thailand. Hmm. Endelig kom vi ind i flyet igen.

Flyveturen var okay - dog lidt turbulens i løbet af natten. Vi havde købt flypiller, så vi kunne få lidt søvn, og heldigvis gav det os da også lidt.

Da det blev lyst uden for fly-vinduerne igen, fik vi serveret morgenmad, selvom vi egentlig ville lande i LA omkring kl. 19.00. Da vi var sikkert landet, begyndte sommerfuglene i maven at flyve rundt...

...Hvad nu hvis vi blev benægtet adgang? Hvad nu hvis vi ikke måtte have alle vores souvenirs med os? Hvad nu hvis vi havde noget ulovligt i vores tasker og vi ville blive smidt i fængsel i 20 år???

Vi skulle først igennem paskontrol og vi fik den kontrollør, da så mest sur ud. Han levede helt op til hans udseende. Vi fik taget billede og fingeraftryk, og han spurgte så, hvad vi skulle i USA. Vi kom igennem først forhindring. TJEK!

Så skulle vi have fat i vores bagage. Mens vi stod og ventede så jeg (Tascha), en vagt komme gående hen i mod os. Jeg siger til Jonas, at der er en surt-udseende vagt bag ham. Af en eller anden grund, må vi have set meget skyldige ud, for selvfølelig kom han hen til os. Han kiggede grumt på os, og spurgte så hvor vi kom fra. Vi fortalte ham, at vi kommer fra Danmark, og smilede venligt til ham. Så bedte han om at se vores pas, han tjekker dem, og siger så "nååå...så I kommer jo ikke lige fra Danmark, men fra Thailand!!". (Vi havde jo forstået hans spørgsmål, som om hvilken nationalitet vi var.) Han siger dette, som om vi har løjet ham lige op i hovedet. Sure mokke.

Efter lidt flere spørgsmål og mistænksomme blikke, lod han os gå. Anden forhindring, TJEK!

Så skulle vi igennem tolden.

Her var folkene heldigvis meget mere venlige, og der var ingen problemer - dejligt. Tredje forhindring, TJEK!

Næste opgave bestod i at finde en såkaldt "shuttle-bus", som skulle kører og hen til bil-udlejnings-centeret. Vi blev nød til at spørge om hjælp, men fandt så også stedet. Ved biludlejningen var der en del kø, og dermed en del ventetid, men vi havde mødt et ungt, dansk par på bussen, så vi fik brugt tiden på at udveksle lidt tips og tricks.

Endelig kom vi igennem og fik lov til at få ud og vælge en vil - det var en dejlig fornemmelse at have en hel række biler vi frit kunne vælge imellem. :) Vi valgte en Jeep Compass.

Anden opgave bestod i at finde hen til vores hotel, og sikke en opgave det blev! Vi fortalte nogle folk, at vi gerne ville til Melrose, og fik så af vide, at vi det ganske nemt, vi skulle vare ud på Freeway 405 og så sagde de ikke rigtigt mere. Jonas opdagede heldigvis, at bilen var utrolig let at kører i (for øvrigt en rigtig lækker bil i det hele taget). Vi kom ud på 405'eren og prøvede så at finde en afkørsel der hed Melrose, problemet var barem at denne afkørsel aldrig kom. Nå, men for at gøre en lang historie kort, brugte vi 4 timer på en strækning, der skulle have taget 30 min. Så ved hjælp af et meget dårligt kort og en masse flinke mennesker, kom vi endelig frem. Desværre kom vi frem til et hotel, der ikke havde noget værelse til os, på trods af, at det var bestilt for langt id siden og allerede betalt. Der var ikke så meget andet at gøre, end at stille os tilfredse med den alternative løsning, som den søde receptionist ordnede for os. Vi skulle hen på et andet hotel heldigvis tæt på), hvor vi skulle sove på et "dorm" - en sovesal.

Sovesalen bestod af to rum, med 3 køjesenge i hver. Da vi kom ind på værelset, lå der allerede to piger os sov, værelset var ulækkert og der lå underlige ting rundt omkring. F.eks. en kæmpe vodkaflaske, et kondom under sengen, hair-extensions og andet.

Vi gik ud for at finde noget at spise, og fandt heldigvis hurtigt et sted, men hvor vi fik noget relativt ulækkert mad, på trods af en ellers hyggelig stemning på restauranten. Derefter gik vi hjem på hovedet i seng uden at tage alt for meget notits af det lidt ulækre værelse. Min gode evne til at sove, kom mig til gode her, hvorimod Jonas havde lidt svært ved at falde i søvn - det virker så akavet at sove sammen med fremmede.

Vi kan godt mærke, at vi er kommet til et andet land. For det første er det faktisk koldt om aftenen. Det har vi ikke prøvet i 2 måneder, men det er måske meget godt at "køle lidt ned" inden vi skal hjem til kolde Danmark :).

For det andet er menneskene her, generelt større end i Thailand og vi føler os dermed lidt mindre. For det er vi lidt nervøse for at gå rundt her, der er jo så meget kriminalitet. For det fjerde er det lige pludselig ikke os, der er de bedste til Engelsk.

En anden ting vi lagde mærke til, da vi spiste aftensmad, var folks udseende. Der er mange flere folk her, der er mere "ekstreme"/specielle/individuelle i deres stil, i forhold til Thailand og især i forhold til Danmark.

Vi glæder so til at opleve mere af byen de næste par dage, selvom den lige nu, virker meget overvældende og uoverskuelig.

Godnat.