Profile
Blog
Photos
Videos
1. Maj - Townsville (Magnetic Island)
I dag har den stået på transport til Townsville og færge til Magnetic Island. Vi har checket ind på et hostel, der ligger lige ned til vandet. Rigtig lækkert! Ellers har vi fået styr på, hvad der skal ske de næste par dage på øen og ellers bare slappet af, så vi er klar til flere oplevelser i morgen.
2. Maj - Magnetic Island
Kl. 9 tog vi bussen mod Koala Village, hvor vi købte en billet til en to timers rundvisning i parken. Her fik vi lov at holde papegøjer, koalaer, skildpadder, krokodiller, firben, slanger osv. Det var rigtig hyggeligt, og sjovt at komme helt tæt på de australske dyr. Da vi var færdig med det tog vi bussen til Alma Bay, hvor vi fodrede rock wollabies, som er små kængurulignende dyr. Stranden/parken blev også afprøvet - vejret var lækkert! Ved 4-tiden valgte vi at tage bussen videre til et Lookout spot, hvor vi gik en halv time op af en snørklet vej lavet af klippesten. Udsigten var rigtig god ud over en stor del af øen - solnedgangen så vi endnu engang. Herefter var det med bussen tilbage til hostelet, hvor vi bestilte en burger, det var rigtig lækkert ikke at skulle lave mad selv! Resten af aftenen var ren afslapning.
3. Maj - Magnetic Island (Townville)
Som sædvanligt var vejret rigtig lækkert, så da vi havde fået tjekket ud lagde vi os ned til poolen og slappede af. Her lå vi i nogle timer inden vi tog færgen tilbage til Townville. For første gang i rigtig lang tid tjekkede vi ind på et dobbeltværelse, hvor der var ingen andre end os. Lækkert! Derefter var det tid til at handle ind - vi købte ind til hjemmebagt kage, frugtsalat, aftensmad osv. Vi trængte til ren selvforkælelse!
- comments