Profile
Blog
Photos
Videos
18. April - Noosa.
Kl 8. gik Greyhoundbussen til Noosa. Her blev vi installeret på et hostel, hvor vi skulle sove i 4-bed room i en slags "lejlighed", der har et værelse mere, som man så deler køkken og bad med. Da vi havde fået afleveret vores ting, tog vi hostelets shuttlebus ind til byen. Herfra gik vi gennem byen ned til stranden, hvor det begyndte at regne lige da vi kom. Men efter 10 min var det ovre og så var vejret fint igen! Herefter gik vi langskysten ned til en nationalpark - her så vi koalaer i træerne. Der var nogle virkelige flotte udsigtspunkter på turen, vi var dog kun afsted i klipklapper, så vi fik ikke gået hele turen. Klokken var blevet mange og vi fik handlet ind til aftensmad og så gik shuttlebussen tilbage til hostelet. I bussen mødte vi 2 danske piger, som også skulle på bushcamp i morgen. Det bliver spændende.
19. April - Noosa (Gagaju Bush Camp)
Så kom dagen hvor vores udelivs-gen for alvor skulle findes frem. Vi tjekkede ud fra hostelet og kunne kun være der til 11. Ellers kostede det penge. Så vi tog shuttlebussen hen til bus stationen og slappede af der og solbadede lidt inden vi blev hentet af Gagaju Bush Camp bilen, der først kørte os i supermarkedet, hvor vi havde tre kvarter til at handle til de næste par dage (der er jo ikke et supermarked, der hvor vi skulle hen).
Herefter blev vi kørt ud til camp'en. Her blev vi kort vist rundt, meget anderledes end hvad vi ellers lige er vant til. Vi skulle overnatte i køjesenge, som var lavet af træ og så et stykke stof i mellem - meget specielt! Dog var der køkken med køleskab, komfur osv. samt fine toilet og bade forhold, så helt primitivt var det ikke. Aftensmaden stod på spagetti med kødsovs, hvorefter vi drak noget "goon" rundt om bålet. Det var rigtig hyggeligt! Så var det tid til at finde ud af, om man kunne sove i sengene - det gik faktisk okay, selvom de var lidt hårde og korte. Dog kunne man høre alle mulige tænkelige dyr, puha. Vi vågnede dog heldigvis ikke op med en slange eller kæmpe edderkop i sengen, så det gik jo.
20. April - Noosa, Gagaju Bush Camp.
Kl 7 ringede vækkeuret. Vi fik lidt morgenmad, hvorefter der var instruktion i brugen af kanoerne. Vi kom i en kano med en dansk pige, som var rigtig flink. I alt var vi 6 kanoer afsted - målet var et lille sted, hvor vi kunne få vores kanoer op og nyde vores madpakke. Det var dog en del overskyet, så vores stop varede kun 1-2 timer, hvorefter det gik samme vej tilbage igen. Turen tilbage var en del hårdere, men hjem kom vi dog! Lige efter vi var kommet op af kanoerne, begyndte det at regne helt vildt. Anden nat skulle vi sove i telte, så dem smed vi vores rygsække ind i sammen med vores sovepose og yderst tynde liggeunderlag. Resten af aftenen stod på blandt andet film i "udendørs biografen", så hyggeligt!
21. April - Noosa.
Vi vågnede op med godt ømme kroppe efter en nat på det meget tynde liggeunderlag. Nogle skulle ud at sejle i kano, men vi havde på forhånd valgt kun at overnatte 2 gange og tage en nat i Noosa inden turen gik til Hervey Bay. Så efter morgenmaden sagde vi farvel til de danskere vi havde snakket en del med og blev kørt ind til Noosa. Her tjekkede vi ind på et 6-bed dormroom.. det var det rene luksus i forhold til det, som vi havde været vant til de sidste par dage. Derefter gik vi en lang tur i nationalparken. Aftensmaden blev herefter købt, så den var klar til at blive lavet efter vi havde set solnedgangen fra "Laguna Lookout" - det var virkelig flot! Dagen sluttede med at vi fik lavet aftensmad og så tidligt i seng, da vi var en del i søvnunderskud fra Bush Camp turen.
- comments