Profile
Blog
Photos
Videos
11. April. Coffs Harbour.
Busturen gik over alt forventning - vi fik rent faktisk sovet lidt på den 7 timer lange tur. Vi ankom kl 05.30, hvorefter vi via Yolandas sendte billedguide prøvede at finde hendes hus - at gå forkert formåede vi dog alligevel. Til sidst fandt vi dog frem til hendes lille lejlighed i et kompleks. Vi bankede på, og en lille "kineserdame" åbnede op og bød os velkommen. Meget gæstfri! Hun skulle dog tidligt op på arbejde, så det blev kun til en kort snak, hvorefter vi sov et par timer. Kl 9 stod vi op og gik ud i byen. Til sidst endte vi på Jetty Beach, hvor der var en stejl bakke, som vi gik op af. Her havde vi en flot udsigt over byen, stranden, bjergene osv. Efter en del km rundt i byen fik vi handlet ind til lidt bedre aftensmad end vi har fået tidligere, som vi nød i mens vi fik bestilt dorm room i Byron Bay.
12. April. Coffs Harbour.
I dag var total afslapning - vejret var perfekt! Derfor tog vi til stranden - Yolandas kæreste var så flink at køre os. Da det var søndag, var der også er rigtig hyggeligt marked ved stranden. Helt byfest agtig! Derefter handlede vi lidt til busturen, som begyndte kl 16.50 (ankomst 21.00)
- comments