Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det sidste aften i Danmark i tre måneder, og jeg vil derfor præsentere min blog!
Bloggen skal bruges til nysgerrige folk, der har lyst til at følge mit eventyr tre måneder i Zambia, nærmere bestemt Ndola. Men bloggen er lige så meget til for min egen skyld, for hvis man har sine oplevelser på skrift, så er det nemmere at huske de sjove, seriøse og utrolige episoder bagefter...
De næste tre måneder vil jeg befinde mig i en af Zambias største byer, der hedder Ndola. I de tre måneder skal jeg være deltage i forskellige projekter, der dog næsten alle har noget med fodbold at gøre.
Jeg skal som fodboldtræner prøve alt fra at være træner på Chris Katongo Football School, hvor jeg skal træne en masse børn fra slummen til at træne børn, der bor er på et Isubili - det er et fritidshjem for børn med vanskelige vilkår - og igen til, at jeg skal være træner og idrætslærer for børn på en lokal privatskole.
Derudover skal jeg med ud til de fattigste områder og give dem mad, drikke, tøj mv.
Jeg kommer altså på min tur til at opleve noget fra alle sociale lag i Zambia, hvilket blot sætter fattigdommen i en endnu større kontrast, når jeg kommer til at opleve, hvor godt andre i landet har det.
Næste blogindlæg kommer først igen, når jeg har været i Zambia et par dage.
Rejsen starter i morgen kl. 18.50 med afgang fra Hamburg og ender først ca. 24 timer senere - herefter begynder turen for alvor!
Jeg håber, I herhjemme kommer til at have det rigtig godt imens - og lad nu være med at savne mig for meget!
See ya...
- comments
Ea Har du købt dine kleenex?
Mads Lauridsen Cool med en blog Jonas. Rigtig god rejse. Vi følger dig her hjemme fra! Vi skal drikke kaffe sammen når du kommer tilbage engang.