F*ck, Herlev kan ikke finde sit pas, og der er 27 timer til afgang fra Kastrup. Han iler på borgerservice, hvor en sød pige, Rikke, med assistance fra sin søde kollega, Kirsten, får bestilt et ekspress-pas, som kan hentes i Ballerup samme dag mellem 15.00-17.00. Det giver en del bøvl med billetter og visum til USA og Cuba, da der pludselig skal opgives et nyt pasnummer. Men efter et sindssygt hektisk døgn, lykkedes det 3 timer før afgang at få det sidste på plads.

Klar til en laaaang, men forhåbentlig stille og rolig rejse fra Kastrup - San Diego. Men sådan skulle det ikke blive. Den skulle faktisk vise sig at blive mindst ligeså begivenhedsrig som de sidste 24 timer.

Sådan skulle turen have været (lokale tider):

1) Afgang Kastrup - Reykjavik kl. 13.20 d. 14. feb

2) Rejkjavik - Denver kl. 17.00

3) Denver - San Diego kl. 20.59

4) Ankomst til San Diego kl. 22.16

5) Have vores bagage, i en taxi og 3 km væk til Motel6

Sådan forløb turen:

1) En stewardesse kom til at trække i håndtaget, således flyets ene rednings-sliske foldede sig ud. Det betød en forsinkelse, og at i alt 17 passagerer skulle af afgangen, af sikkerhedsmæssige årsager. Man ville få 400 euro i kompensation, og så komme med en senere afgang. Vi var bare afhængige af flere afgange, så vi sad passive og ventede på mere info. Da vi havde ventet et stykke tid, og spillet lidt UNO, bevægede vi os op til skranken, for at høre om vi ville nå vores fly til Denver fra Rejkjavik. Og så startede den turbulente rejse.

2) IcelandAir lovede os at skaffe os en anden vej til San Diego samme dag, hvis vi blot ville hoppe af flyet, og naturligvis få denne kompensation. Så det gjorde vi. Vi fik at vide vi i stedet skulle med SAS, så i halvanden time ventede vi på, at få at vide hvilket fly vi så skulle med

3) 20 min før afgangen til Chicago gik, kl. 15.40, fik vi at vide at det var der vi skulle med, for så at flyve videre til Phoenix, og derfra til San Diego med ankomst i SD kl. 23.56 lokal tid (8.56 dansk tid).

Det er ikke altid helt så nemt at komme ind i USA pga. sikkerhedstjek, så vi var rimelig afhængige af at det gik glat, da der kun var to timer i Chicago. Og vi skulle have vores bagage checket ind forfra, pga. tolden.

4) Ankomst til Chicago, efter en forrygende flyvning med et kæmpe SAS-fly. På turen fik vi fantastisk mad (Svinemørbrad m. kartofler og peppersovs). Men tre store drenge som os blev ikke helt mætte, så vi ville lige købe noget derudover. De havde bare desværre ingen mad med. Men stewardesserne kunne åbentbart ikke stå for Mads' plagen, for kort efter stod den ene stewardesse med deres egen madpakke og smurte leverpostejmadder til os alle. Super hyggeligt at spise med alle de kvindelige stewardesser i fly-køkkenet.

5) Igennem tolden i Chicago. Mads og Morten kom fint igennem, men så kom Herlev. Herlev har et billede på sit pas, som er et par år gammelt. Og af en eller grund mente den arrogante idiot i tolden ikke lige han kunne se at det var Herlev. Så ind ved siden af, hvor han ventede i 20 min sammen med en masse andre kriminelle og nogle kinesere. Efter fem forskellige personer havde sammenlignet billedet på passet og det virkelig ansigt, kom han endelig igennem, og så var der travlt. Vi løb igennem lufthavnen, men nåede det heldigvis !!!

Relativt stille indtil landing i San Diego. Lækkert, for så skulle vi blot have vores bagage, og så i seng. MEN.... bagagen var ikke lige kommet videre fra Phoenix. Det kostede lige lidt ekstra tid, da der skulle laves aftale, og vi skulle have en lille rejse-toilettaske, så vi kunne få skrubbet bisserne efter 19 timers rejse.

Bagagden kom heldigvis næste eftermiddag, og så kunne vores dannelsesrejse endelig begynde !!

... to be continued.