Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det i dag en uge siden vi forlod Holme Parkvej, og tiden flyver af sted. De sidste tre dage har været spækket med oplevelser – af den særligt gode slags! – og nu er det blevet min tur til at følge op på Jonas` beretning ovenfor:Da vi stod op lørdag stod termometret på 36 grader, så tak fordi der findes air condition i dette land- og i bilerne. De lokale som vi talte med og spurgte til råds om vej og retning ,lød ikke særligt begejstret for dagens rejsemål. De havde aldrig selv været der, så vores forventninger til Joshua Tree national park blev ned justeret lidt… Det havde de nu ikke behøvet. Et kæmpe areal med ørken, tørt og ufrugtbart terreæn , med tørre buske, kaktusser og – selvfølgelig – Joshua træer, så langt øjet rækker. Bjerge tårner sig op omkring, og indrammer dette landskab som en kulisse. - Store flade sletter med skiftende klippeformationer , som bare fortsætter og fortsætter . Der var mulighed for at vi alle fire kunne prøve at køre ”vores” nye bil, også Musse , for vi mødte kun sjældent en bil. Vi var også ude at gå et par gange, men mange kilometer blev det nu ikke til, her var steg hedt ! Vi var godt i gang med at køre – og ikke helt færdige med vores kryds og tværs - så vi fortsatte lidt længere end planlagt, til Williams, hvor vi tjekkede ind på Days Inn for en enkelt nat. Efter god mad på det nærliggende steakhouse – til tonerne fra den lokale Elvis, med sine helt egne fortolkninger af alle de gode klassikere ,faldt vi vist alle hurtigt i søvn.( Thomas havde lige skrevet at de lå på en camping plads i samme by, så vi havde aftalt at mødes på deres camp næste formiddag).På Days inn var der i disse dage brunt vand i bruseren pga. forhøjet magnesiumindhold…. Men ikke i poolen og i spaen, så der startede vi dagen. Efter morgenmaden, fandt vi den anden del af familien Corneliussen, i silende regn, i deres 9 meter lange autocamper. Hyggeligt mobilt hus. Vi fik kaffe, og kort tid efter skinnede solen. Vi skulle alle videre mod Grand canyon. Thomas`store bus bliver varm, når den skal trække op ad bakker og bjerge, og så virker air conditionen ikke så godt – og der bliver rigtig varmt derinde . Derfor ville pigerne hellere køre med os i vores ”Ford flyder med 7 sæder ” . Peter og Jonas opdagede en dyrepark på vejen, så vi tog en afstikker på et par timer. Vi så ulve, vaskebjørne, los, bjørne m.m. Ida mente, at vi nok var fremme først alligevel ” for vores bus er så langsom”! Da alle var kommet frem, gik vi alle 8 ud til et udsigtspunkt for at se Grand canyon for første gang. Og sikke et view ! Fuldstændig ubeskriveligt! Jeg kunne mærke det fysisk – pulsen steg, og jeg holdt op med at trække vejret for en stund.. så kæmpe stort! - og fuldstændig fantastisk. ”Nogen” skulle selvfølgeligt lidt længere ud til afgrunden end ” nogen andre” syntes , men alle var enige om at dette var det største! Efter en gåtur langs south rim, sluttede dagen med lejr bål og mad, på campingpladsen – Rigtig hyggelig afslutning på en dejlig dag.For os 4 startede mandagen med helikopter flyvetur over Grand Canyon, noget vi alle havde glædet os meget til….( nu kommer Peter ud af badet. Han overtager skrivningen, for nu går jeg i bad)Ja typisk…. det hele vender tilbage til mig….. Men lad mig slå fast med det samme… Helikopter turen var helt ubeskrivelig… Ca. 30 min. På tværs af Grand Canyon, Man fornemmer virkelig hvor stort og dybt det er når man ser det i helikopter perspektiv… Det giver et sug i maven når man flyver ud over kanten, og man pludselig ser at der er flere kilometer ned til bunden. Helikopter tur er et MUST når man er ved Grand Canyon.Efter turen tog vi tilbage til hotellet og slappede af ved poolen og i fedtnisse rummet, og sidst på dagen, da varmen var aftaget lidt, tog vi en travetur ned ad South Rim. Pigerne tog 40 min. Ned , hvorefter de vendte om, og Jonas og jeg tog en time ned. Et fantastisk scenarie. Klippesiderne skifter farver og formationer efterhånden som man kommer ned, og vegetationen bliver skiftevis frodig og sveden, alt efter om det står i solen eller i skyggen. På et tidspunkt holdt Jonas og jeg en drikkepause, og pludselig kravlede flere egern rundt i træet lige ved siden af os. Jeg tror Jonas har fået nogle gode nærbilleder af dem.Alle vel oppe igen, tog vi tilbage til hotellet og fik aftensmad, og ellers var der afslapning på værelset, og optankning af energi til morgendagens lange stræk øst om Grand Canyon og op mod Zion Nationalpark.Så er det tirsdag. Vi startede ved 9 tiden, og havde besluttet at køre langs med Grand Canyon South Rim mod Cameron, og så følge Highway 89 op nord på gennem Navajo indianer reservat. En mærkelig tur. Starter med en fantastisk tur land South Rim, og da vi kører ind i reservatet, skifter terrænet fuldstændig karakter. Hele vejen op ad HI89 er det som om vi kører i en stor grusgrav, Og bebyggelsen, bestående af træhytter eller Mobilhomes er spredt ud over området, - jeg synes måske lidt det viser bagsiden – eller i hvert fald en lidt mimdre flaterende side af USA…..Stykket fra Marble Canyon (hvor man krydser Colorado floden) , via Jacobs Lake til Zion Nat. Park var et flot og frodigt stykke med mange vejrskift, hvor man nærmest kører på et stort – kæmpe stort plateau. Zion Nat. Park var, ligesom Grand Canyon, en fantastisk oplevelse. Man kører i bunden af bjerg formationerne, og får på den måde en anden oplevelse af højder en man får i Grand Canyon. Farver og formationer er også anderledes, men man bliver igen slået af hvor stort det er .Desværre tror vi at vi kom in fra den forkerte side, (ØST indgangen) for da vi kom frem til Visitors Center, viste det sig at det som nok havde været mest interessant at tage en vandretur i – lå tilbage af hvor vi kom fra…. ØV.. Men det ødelagde nu ikke helhedsindtrykket… ZION Nat. Park et absolut en oplevelse.De sidste 50 miles frem til St. George hvor vi er nu var der ikke de helt store oplevelser, - det var vel nærmest som et transportstykke der bare skulle overståes.Nu er det sengetid… i morgen venter Hoover Dam og Las Vegas… Det bliver jo nok nogen lidt andre oplevelser..”Over and Out… eller som vi siger i Danmark.. sov godt.. vi skrives..
- comments