Profile
Blog
Photos
Videos
I Fredags forlod vi så San Francisco, og kørte af den flotte highway one, mod L.A. På turen stoppede vi ved muir woods, for at se nogle af verdens højeste redwood træer. Træerne var kæmpe store, tykke og helt vildt høje, så høje at man ikke kunne få et helt træ på et billede. Efter at have gået rundt i nationalparken, blandt kæmperne, kørte vi videre på highway one. Kyststrækningen var barsk med stejle klipper.Vejen var fyldt med hårnålesving, men med udsigt til vand og strand. Da det begyndt og blive aften, var det tid til at finde en overnatning, hvilket var sværere end vi troede. Det viste sig nemlig, at der i Monterey var et stort motorcykel event. Vi jagtede rundt til de forskellige hoteller og måtte til sidst opgive, så vi kørte videre. En halv time længere mod øst, fandt vi et hotel i Salinas hvor vi overnattede. Næste morgen fortsatte vi turen langs kysten, efter nogle timer kunne vi se, at flere var stoppet ved stranden, og alle stod og fotograferede, så vi stoppede for at se hvad det var. Da vi kom tættere på, kunne vi se at stranden var fyldt med "sea elephants", kæmpe dyr! De ligner en blanding af hvalrosser og søkøer. De lå bare der og dasede, nogle gange var der dog enkelte forsøg på at komme ud i vandet. Vi satte os ind i bilen igen og kørte så videre… vi kørte mod Santa Barbara hvor vi havde den sidste overnatning inden Los Angeles. Her så vi Cowboys over det hele, selv en lille dreng havde sporer på han små cowboystøvler. Mandag ankom vi så til L.A, hvor det sidste shopping skulle ordnes, der var nogle gaver og Jonas og Line skulle lige have købt (flere) sko. Da dette var "overstået satte vi endelig kursen mod Venice Beach, hvor vi skal tilbringe de næste dage. Her er vi så, mangfoldighedens strand, her er mange typer, alt fra hjemløse til Scwarzenegger lignende mænd, her er hele tiden noget at se på. Vejret er skønt og stranden er perfekt! Det er dejligt med nogle afslappende dage hvor man bare kan ligge på stranden, sole og bade, inden hjemrejsen torsdag. Det har været en rigtig fed tur, med mange oplevelser, og vi er nu ved at være mætte og klar til at komme hjem. Vi glæder os til at se jer alle!
Line
- comments