Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen derhjemme..
Saa er det blevet tid til en smule update fra Cuba, hvor beskrivelserne dog bliver lidt mindre detaljerede, da internettet - som tidligere naevnt - er elendigt i Castros rige.. Men lad os i foerste omgang samle op, hvor vi stoppede den seneste blog:
Loerdag den 2. august: Om aftenen skulle vi som beskrevet paa restaurant med store portioner - ja tak.. Men det var vi ikke ene om at have kendskab til, for vi maatte vente over en time paa blot at komme ind paa restauranten!! Portionerne var ganske rigtigt store, men hvad hjaelper det, naar man for trejde gang i traek faar en halvraa boef!! Endnu engang blev en boef kasseret - denne gang blot for at faa en naesten ligesaa raa tilbage. Boef i Mexico/Cuba - don't go there!!
Soendag den 3. august: En minirejse bragte os ud i en af Havanas andre bydele Vedado, hvor vi blev indlogeret hos en venlig og rar gammel bedstemor, som ikke kunne et ord paa engelsk. Hendes aldrende datter (laes: olding) kunne en smule engelsk, hvilket var ganske bekvemmeligt. Ellers var denne bydel faktisk ikke saa fantastisk som isaer gamle Havana. Vi brugte denne dag paa at undersoege omraadet og spiste (igen, igen) paa en italiensk restaurant.
Mandag den 4. august: Vinales. Som sagt var Vedado-bydelen ikke noget at skrive meget hjem om, saa vi valgte den foelgende dag at tage paa stranden uden for Havana. Den laekre Playa Del Este, hvor vi virkelig fik oplevet det caribiske badevand - en herlig oplevelse sammen med en masse glade cubanere. Samtidig fik vi en dejlig (og meget hoej) musikalsk oplevelse til maden - i det hele taget er det svaert at finde et sted at spise uden musikalske indslag. Herligt naar musikken er god, som tilfaeldet var her - men ganske irriterende naar musikken er daarlig, hvilket virkelig ogsaa kan vaere tilfaeldet.
Om aftenen styrtede regnen ned, saa vi maatte opgive vores plan om Casa De la Musica og spiste i stedet paa en hyggelig privat restaurant, hvor maden var vaesentligt bedre end det meste her paa Cuba.
Tirsdag den 5. august: Denne dag tog vi paa en arrangeret tur til smukke Vinales beliggende i Pinar Del Rio-provinsen. Foerst besoegte vi en cigarfabrik, hvor vi fik set, hvordan Cubas stoerste eksportvare fremstilles - ganske kort tur, hvilket var helt fint. Herefter kom vi til en meget smuk udkigspost, hvorfra man for alvor kunne se naturen omkring dalene i Vinales. Herefter koerte vi ind i selve Vinales by, hvor vi kunne se en masse hyggelige huse i rigtig kolonistil - det mindede lidt om Key West i Florida. Efterfoelgende koerte vi igen ud i omraadet med bjerge og dale, hvor vi var paa restaurant med ganske elendig musik og mad. Lonely Planet (vores guidebog) havde forberedt os paa den halvdaarlige cubanske mad, hvilket holder stik. Isaer er udvalget af groentsager fornaermende ringe - og langt de fleste groentsager er hentet op af en daase. Hvidkaal og avocado faaes dog i frisk udgave... Efter denne gang foede tog vi ind i et grotteomraade, hvor vi baade klatrede og sejlede igennem - ganske fint.. Herefter havde vi lidt tid til at lege turister i Vinales by, hvor diverse mere eller mindre relevante ting blev fotograferet..
Om aftenen realiserede vi vores plan om Casa de La Musica, der er et spillested, hvor man for alvor oplever den cubanske musikscene for fuld udblaesning. Foerst fulgte vi dog Lonely Planets anvisning om en restaurant i naerheden af spillestedet - trods navnet pan.com (pan=broed paa spansk) foelte vi ingen faresignaler. Det skulle vi nok have gjort, da stedet fik Fontaenen i Aalborg til at fremstaa som det vildeste luksus - men vi driblede et par ikke alt for heldige hamburgere ned og begav os mod spillestedet. Her maatte vi dog lige vente en time (= 2-3 mojitos) paa at komme ind, men saa blev der ogsaa givet gas.. Isaer af de lokale paa dansegulvet, der svingede deres kroppe saa hurtigt og frembrusende, at vi naeppe havde undgaaet at blive mast ihjel, hvis vi havde dristet os paa dansegulvet. Vi noed i stedet et par daiquiries og den udmaerkede livemusik (salsa), der blev fremfoert paa yderst entusiastisk vis..
Onsdag den 6. august: Tidligt om morgenen gik turen med bus til Varadero - foerst skulle vi dog lige holdes paa pinebaenken af det lokale buspersonale, der mente, at bussen var fuld og vi kunne komme igen i morgen!! Dette var dog langt fra tilfaeldet, saa de forbarmede sig over os efter flere mindre paene danske gestikulationer. I Varadero bor vi paa et hotelvaerelse, der er omtrent dobbelt saa stort, som noget vi hidtil har proevet - ikke luksus, men det er mere end godt nok til os.. Varadero er en rigtig turistby, hvor strandene er hovedattraktionen (laes: Den eneste attraktion) i lighed med de mange kaempe resorts.
Vores hotel er et rigtigt charterhotel, hvilket vi maerkede tydeligt, da vi ventede paa vores vaerelse til lyden af bingo-opraaberens mange tal paa spansk, engelsk og tysk. Udtalt i et tempo hvor alle vist kunne vaere med.. Vi har ogsaa en swimmingpool - sindsygt.. Derudover en restaurant, hvor de hver dag fremstiller det samme aekle mad - heldigvis er vi ikke blandt de heldige med all inclusive.. Om aftenen kan man ogsaa lade sig forfoere af tryllekunstnere - jo jow, her mangler intet.. Heldigvis er hotellet beliggende i den del af byen, hvor ogsaa lokalbefolkningen er at finde - saa det er ikke udelukkende blege turister, der omgiver os. Foerste opgave paa hotelvaerelset var i oevrigt at udrydde et par kakkelakker - den ene var selvdoed, mens den anden havde lagt sig i forsvarsstilling paa ryggen.. En nem men ikke saa appetitlig opgave.
Italienske restauranter er der ogsaa rigeligt af og en meget, meget laekker strand, saa det er skoen, skoen afslapning..
Torsdag den 7. august: For 20 lokale (pis)penge (= 120 danske kroner) valgte vi at have en dags all inclusive, saa vi kunne drikke den herlige Havana-rom og nyde restaurantens (u)laekre mad. En helt fin disposition da vi virkelig fik besoegt strandbaren hyppigt. Dagen gik paa stranden og om aftenen noed vi en film paa vores kabeltv - sikke muligheder..
Fredag den 8. august: Endnu en stranddag blev startet med en tur til Cubas stoerste shoppingcenter - det siger dog INTET.. Ja, der var lidt toej, 2-3 restauranter og en masse souvenirs (nogle ganske fine), men at kalde det et shoppingcenter er en uhyggelig overdrivelse. Til gengaeld fik vi proevet det lokale paafund - transportmidlet "aeggebaegeret", som toeffede os ud til centret beliggende lidt uden for byen. Hoejdepunktet ved turen til shoppingcentret var dog den fantastiske strand i omraadet, hvor det caribiske vand var mere klart og varmt end noget andet sted, vi har vaeret.
Om aftenen var vi paa en fantastisk tur til Club Tropicana - verdensberoemt for deres fantastiske musik- og danseshows. Forretningen er blevet udvidet til ikke kun at omfatte stedet i Havana - nu er der blandt andet ogsaa en klub i Matanzas, som er hovedstaden i staten, hvor Varadero er beliggende. Netop natklubben i Matanzas tog vi til - men herinden noed vi et gratis maaltid udmaerket cubansk mad, som udgjorde det saerlige fredagstilbud. Da vi kom til Club Tropicana var der yderligere champagne og 1/4 flaske rom pr. mand (= 1/2 flaske til Jonas). Selve showet var fantastisk - baade sangere og dansere var virkelig oppe i gear. I det hele taget virker det som om, at cubanerne evner at finde et helt andet tempo, naar der spilles op til dans. For ellers er de ganske sloeve.. Alt i alt en kaempe oplevelse - alene kostumerne var hele billetten vaerd.. Glaed jer til billeder og videoer..
Loerdag den 9. august: I gaar var vi paa stort cruise med en katamaranbaad, hvor vi foerst snorklede blandt utallige farverige fisk, som var meget naergaaende - isaer til Malenes store fornoejelse.. Efterfoelgende svoemmede vi med delfiner i et lukket omraade midt ude paa havet - en kort men uforglemmelig oplevelse. Herefter gik turen til en lille caribisk oe, hvor vi fik hummer, rejer og andet fisk - en stor smagsmaessig oplevelse, som ikke engang de syltede groentsager kunne oedelaegge. En helt kanon dag og klart stoerste oplevelse paa Cuba.
Om aftenen fulgte vi op paa oplevelsen ved at besoege en elendig restaurant anbefalet af... Lonely Planet, som virkelig maa have ansatte med mystiske smagsloeg.. Restauranten havde udover elendig pasta et smukt udvalg af roevballegardiner og plastikblomster samt et beskidt akvarium med halvdoede fisk - ideelt til en hyggelig middag.
Soendag den 10. august: Starten af dagen gik med praktiske ting - blandt andet at bestille busbilletter til Trinidad, hvor vi koerer til i morgen tidlig. Derudover skulle der haeves lidt penge og saa skulle vi lige have den sidste olie (laes: sololie) - ikke just den enkleste opgave, da solcreme er en af de mange mangelvarer paa Cuba (slik er en anden). Saa dette projekt tog godt en time - hvorefter vi atter lagde os veltilfredse paa turens bedste strandstole paa den hyggelige strand 50 meter fra vores hotel.. Nu her staar den paa endnu et restaurantbesoeg - vi glaeder os efterhaanden til at komme hjem og lave vores egen mad, selvom maden her er langt billigere, end vi selv kan lave den..
Som naevnt tager vi til Trinidad i morgen, hvor vi skal vaere i to dage, inden vi tager tilbage til Havana, hvorfra turen gaar hjemad torsdag morgen kl. 7.35 lokal tid. Trinidad skulle vaere en rigtig hyggelig og charmerende koloniby, med en del faerre turister men ligeledes med en helt fantastisk idyllisk strand - det bliver spaendende..
Vi satser paa at opdatere bloggen en sidste gang onsdag fra Havana - sker det ikke opdaterer vi den, naar vi kommer hjem. Det goer vi under alle omstaendigheder med billeder og film. Endnu en gang mange tak for de mange hilsner og mails - det har vaeret rart med lidt nyt hjemmefra. Efterhaanden bliver det heller ikke saa skidt at vende tilbage til det kolde nord. Vi har jo ogsaa et forestaaende bryllup i Koebenhavn at glaede os til;-)
Mange kaerlige hilsner fra Malene og Jonas
- comments