Profile
Blog
Photos
Videos
Wow 18 dages tur, 8 hele dage i sovietiske toge, 10 dage med ren kulturchok, dårlige toiletter, fantastiske oplevelser og en masse vodka !
I Moskva var vi ude og se den røde plads, virkelig et fedt område ! efterfølgende gik vi lidt rundt i Moskva's gader. Moskva er virkelig en spændende by med mange museer fra Soviet unionens tid.
Efter 3 dage tog vi første tog tur fra Moskva - Tashkent ( uzbekisthan ) varede 3 dage og 3 nætter, første nat kom vi i snak med togpersonalet og før vi vidste af det drak vi vodka med det halve af toget og endte med dans og en masse samtaler hvor vi snakkede dansk og de snakkede uzbekisthansk.
Togdagene var lange men en kæmpe stor oplevelse, blot oplevelsen af de lokale ombord var det hele værd ! derudover en utrolig flot natur og en tog rejse giver mig altid den her specielle backpacker følelse.
Efter ankomst til Tashkent tog vi toget videre til Samarkand.
Samarkand var en rigtig spændende og flot by. Bl.a. så vi mange templer og de er virkelig over det hele. Den ene aften var vi med til et bryllup. Egentlig stod vi bare og kiggede lidt ind, men blev så inviteret ind. Alle folk var vildt nysgerrige efter hvem vi var, hvor vi kom fra osv. Når man møder en ny person i Uzbekisthan drikker man et shot vodka sammen i små skåle, rent ! Der var mange med til brylluppet og vi havde fået vores del af vodkaen da vi gik hjem. Det var en vildt sjov oplevelse med masser af dans og sjove ceremonier.
Da vi skulle med toget videre fra Samarkand - Bukhara ( efter 3 dage 2 nætter i Samarkand ) var det med blandede følelser da Samarkand virkelig havde været en stor oplevelse.
Ved ankomst til Bukhara mødte vi synet af en endnu mere fantastisk by, mindre end Samarkand og med flere templer ! Her virkelig gamle og virkelig flotte templer.
Alle rejser til Uzbekisthan skal bestemt gå til Bukhara.
Efter 2 helt vildt spændende dage tog vi tog til Tashkent igen, og toget videre fra Tashkent til Almaty, Kazaksthan.
Turen var på 2 dage 2 nætter, så igen en lang tog tur, selvom det var hårdt fik vi igen en masse skæve og anderledes oplevelser.
Grænse overgangen imellem Uzbekisthan og Kazaksthan er ret hård når man ikke snakker det lokale sprog eller Russisk. Faktisk var der ikke nogle departure cards på engelsk. Heldigvis var der en grænsevagt som havde lidt ekstra tid og hjalp os med at udfylde.
Vi havde 3 dage i Almaty. Det er overraskende nok en rigtig pæn by, dog som backpacker er der ikke så meget at lave i selve Almaty. Vi fik vores tid til at gå med at tage lidt i byen, tage med en lift op på et bjerg i Almaty og ellers besøge det store marked som er i Almaty.
Efter vores tid i Almaty havde vi en 2 dages togtur ind til Urumqi, Kina.
Ved grænsen imellem Kazaksthan og Kina gik alt fint, det tog dog 7 timer.
Urumqi er den by i verden der ligger længst væk fra havet ! Tager man på silke ruten som vores tur fulgte er det et stop man skal lave. Urumqi har fra gamle dage været Silk ruten's hovedstad hvor folk stopper og shoppede før de rejste videre ud på deres lange rejser med kameler.
Urumqi har nogle spændende markeder og er en meget multikulturel by.
Efter 1 overnating i Urumqi tog vi den sidste tog tur til Beijing, denne tur var kun 48 timer og det var mærkeligt at skifte fra gamle sovietiske langsomme toge til et hurtigt kinesisk tog hvor der virkelig var styr på tingene.
Da vi ankom til Beijing havde jeg kun 2 dage hvorefter jeg skulle flyve til Japan.
Det er min anden gang i Beijing og ligesom første gang jeg var der, er det en by jeg altid falder for. Ved ankomst tog vi direkte ind på et kinesisk diskotek og festede hele natten.
Er i interesseret i turen her udbydes turen af selskabet Vodka Train, dette er et tur selskab Kilroy Travels arbejder med, selve turen hedder ''the nomandist'' tro mig, den er pengene værd !
Videre til Japan med fly fra Beijing :
I Japan kom min søster og besøgte mig efter jeg havde et par dage alene til at udforske Tokyo lidt.
Første sætning om turen om Japan må næsten også være WOW !
Hvor er bare et utrolig land.
Vores rute i Japan som vi rejste på egen hånd med et Japan rail pass vi havde købt hjemmefra var :
Tokyo - Hiroshima - Kyoto - Shirahama - Takeyama - Mt. Fuji - Tokyo.
Tokyo er en kæmpe by og et godt sted at opleve det moderne Japan og det moderne kulturelle Japan. Tokyo har alt og man siger at hvis en vare ikke findes i Tokyo findes den slet ikke.
Videre fra Tokyo - Hiroshima efter godt 5 dage i Tokyo. Her kom vi med verdens hurtigste tog, Shinkansen, er
Hiroshima byder på ''the doom'' hvor verdens første atombombe blev kastet. Vedsiden af the doom er der et kæmpe museum som er rigtig spændende og som virkelig bringer en tilbage til år 1945 hvor bomben blev kastet og dræbte omkring 140,000 mennesker.
Ved siden af Hiroshima ligger øen Miyajima, denne ø er blevet kåret som værende et af de bedste rejsespots i Japan. Her ligger mange templer og der er en entrance gate som står ude i vandet som man sejler lige forbi. Miyajima skal besøges hvis man er på disse kanter.
Videre efter 2 dage i Hiroshima til Kyoto.
Kyoto er et must i Japan, her ligger helt vildt mange templer som er utrolig gamle og det føles som et kik i det gamle Japan. Vi havde 4 dage i Kyoto hvor i var ude og kigge på templer, ude i bamboo forest, monkey forest, i byen og så så vi Geisere ( som er rigtig sjældne at se )
Videre til Takeyama, Takeyama ligger ved de ''japanske alper'' og er virkelig også smukt med mange gode hiking muligheder omkring byen er det helt klart et sted man sagtens kan være i længere tid.
Vi havde 2 nætter til at tage ud og hike lidt og se Takeyama by. Byen er igen meget gammel japansk og super hyggelig.
Derefter videre til Mt. Fuji. Vi ankom kl. 15 til Mt. Fuji hvor jeg mødte en fyr fra England som jeg valgte at bestige bjerget med. Vi tog en all nighter hvor vi startede trekket kl. 21, nåede toppen for at se solopgangen ca. kl. 03.30 og var nede igen omkring kl. 10:00 om morgenen. Jeg var godt træt da vi kom ned igen. Mt. Fuji tager ikke så lang tid at bestige, det er dog en rigtig hård tur da der meget stigning de steder man går og man går det meste af vejen på sten.
Sæsonen for Mt. Fuji er i perioden juli og august. Dette er den officielle klatre sæson hvor de forskellige The huse og læge hjælp er åbent. Udsigten fra Mt. Fuji er helt fantastisk, man skal dog være for at få en klar himmel og generelt om Mt. Fuji siger man det er et meget sky bjerg da der oftest er overskyet.
Når man bestiger Mt. Fuji vil man møde en masse Japanere som gør det samme og det er virkelig sjovt at se de lange grupper af folk med pandelamper og en guide bestige bjerget.
Mt. Fuji var en virkelig god oplevelse.
Tilbage til Tokyo hvor vi var i Tokyo's kendte Rappongi område for at feste igennem før vi skal hjem.
Disse lande blev tilbagelagt på 5 uger så rejsen er virkelig gået hurtigt og utrolig mange forskellige indtryk !
Det her har været en af de største oplevelser i mit liv !
- comments