Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
I fredags tog vi til Buzios som ligger ca 3 timer fra Rio de Janeiro. Det var den laekreste lille strandby, dog ret dyr fandt vi ud af. Det er vist nok der hvor alle de rige brasilianere tager hen for at feriere. Na, men vi fik et egentlig et okay billigt hostel, og da vi ankom var det da ogsa bare det hyggeligste lille sted. Lidt ligesom et almindeligt hus her i Brasilien, men alle vinduer og skydedore stod abne, og der var indrettet sovevaerelser i alle rum.
Efter ankomsten tog vi hen til den naermeste strand. Det var rigtigt dejligt endelig at komme vaek fra det menneskemylder der var pa Rios strande, og der var ogsa kun én indfodt der gik rundt og solgte kager (i stedet for de horder af handklaede/smykke/toj og sandwichsaelgende Rio de Janeiroanere pa Ipanema og Copacabana). Na, men vi kobte en lille kage, troede vi.. Det viste sig bare at vaere noget roedt kyllingefyld omgivet af butterdej, og skidelaekkert var det altsa ikke ligefrem.. Det var i hvert fald ikke de 3 reais vaerd! Sa fik vi os en laerestreg oveni :) Vandet var vaesentligt koldere her, men bolgerne ret hoje og talrige, sa det var vildt sjovt at bade der. Da vi kom hjem var der en kaempe kakkerlak pa vores badevaerelse, vildt klamt! Personen som ligesom passede det hostel vi boede pa, var en yngre fyr ved navn Leonardo, og han hjalp os heldigvis med at skylle den ud i toilettet, han syntes vist vi var lidt fjollede...
Om lordagen tog vi pa den strand der efter sigende skulle vaere den laekreste i omraadet, og vi habede vist ogsa lidt pa at kunne komme til at dykke lidt. Desvaerre var menneskemylderet langt vaerre her end Copacabana standard, men vi fandt os da et lille sted at laegge os. Vandet var naesten helt uden bolger og dejligt varmt, og stranden var vildt flot, lige laguneagtig tror jeg. Sophia var den forste til at give sig i lag med dykkerudstyret, men hun gav hurtigt op. Hen af dagen fik dog bade Malu og Ditte dykket en del, og der skulle vist have vaeret nogle ret sa fine rev laengere ude og tre rigtig flotte fisk. Sa badedelen var en stor succes. Solbadningsdelen gik ogsa vaeldig fint, og der er i hvert fald 2 der har faet en rigtig flot brun farve. Malu og Christina derimod glemte vist lidt det der med at man altsa skyller solcremen af nar man bader og at man derfor skal pafore endnu et lag, nar man kommer op af vandet... Sa det hele resulterede i en lettere rod ryg pa Malu og en Dannebrogsfarvet Christina... Aergeligt aergeligt!
Leonardo (som passede hostellet) virkede egentlig helt fin i starten, pa trods af at hans engelskkundskaber havde en del fejl og rigtig mange mangler. Men som weekenden gik, havde han holdt flere fester, og bare forladt huset i aaben tilstand, mens alle vores ting bare la klar til at blive rovet af tvivlsomme typer. Sondag om morgenen da vi skulle afsted, var det egentlig meningen at der skulle have vaeret morgenmad fra 8-10 og eftersom vi var de eneste gaester pa hostellet burde det vaere en overkommelig opgave. Men da vi kom ned i kokkenet kl. 9 efter at have pakket alle vores ting, sov han stadig lystigt videre pa sit vaerelse efter at have vaeret i byen om natten.
Vi ringede til ejeren af hostellet, og han var sadan lidt "Na, sover han.. jamen, kan I ikke lige vaekke ham?"...! Som om det er vores job! Na, men da vi ikke havde faet morgenmad fik vi et mindre nedslag i prisen, og vi var efterhanden godt traette af det hele, og overvejede kraftigt at smide lidt penge pa bordet og ga. Ejeren havde efter sin samtale med os ringet til Leonardo og vaekket ham, sa han kom ned og var bare lidt "naeh ja... Undskyld, jeg sov, hvis i giver mig nogle penge gar jeg ned og kober morgenmad..!". Det hele endte bare lidt i et kaos hvor vi allesammen stod og brokkede os til fedladne Leo, som ikke forstod et kvaek af hvad vi sagde, og det blev ikke meget bedre da Ditte begyndte at forklare ham hans ansvarsomrader pa dansk...! En rigtig sjov episode egentlig nar vi taenker tilbage pa det... Na, men han fik de penge han skulle have, og sa tog vi den naeste bus til Cabo Frio hvor vi skulle have en bus videre. Vi var vist allesammen lidt hoje over at have kaempet for vores ret til ordentlige forhold og at fa morgenmad!!
I Cabo Frio blev vi sat lidt for tidligt af, og vi maatte ga ind til busstationen, ca. 2 km, men de blev lige dobbelt sa lange med vores rygsaekke! Vi havde planlagt at skulle til Ouro Preto, som la ca. 8 timer vaek, men der gik ingen busser udover en til Belo Horizonte som er en storre by 2 timer vaek fra Ouro Preto, og den gik forste kl. 21 om aftenen. Klokken var da 12...! SA! Malu og Sophia drog ud efter et turistkontor der kunne hjaelpe os lidt, men fandt i stedet en sod aeldre dame, der kunne fortaelle os at det bedste og billigste var at tage tilbage til Rio, og derfra tage en direkte bus til Ouro Preto. Sa vi matte tilbage til Rio... Vi tog de 3 timer i bus igen, eller det blev vel naermere 4 timer, for lidt udenfor Rio, gik vores bus i stykker. Alle matte ud af bussen og buschaufforen skulle praje en ny bus han kunne putte os ind i. Det var vildt kaotisk og det regnede og vi vidste ikke praecist hvilken bus vores bagage var i, og og og... Jaeh.. sur roev er vist de bedste ord til at udtrykke vores frustration! Nu tror i nok at det ikke kan blive vaerre... Tro om igen! Da vi kom til Rio, gik den naeste bus til Ouro Preto forst kl. 23:30, og klokken var da 18. Sa vi har stiftet et rigtig godt bekendtskab med Rios busstations gulv. Malu og Christina fik ogsa et godt bekendtskab med en meget medhjaelsom tjener, deres portugisiske var vist ikke sa godt som de troede, sa de var ovre at pege pa isskiltet for at vise ham hvaffor en is de allerhelst i HEELE VERDEN gerne ville have ;)
Vi ankom til Ouro Preto tidligt mandag morgen, i god behold, men rigtig traette.
-Christina
- comments