Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen alle sammen
Og mens jeg husker det vil vi lige oenske Lotte lykke til, inden hun starter en vidunderlig periode i sit liv, med barselsorlov og familiehygge!
Efter de dejlige dage paa Siquijor tog vi igen et smut til Dumaguete, til vores ven Stephan. Hos ham havde vi opmagasineret bagage, saa det skulle hentes. Stephan og kaeresten er blevet saa glade for Johna, barnepigen, at de har tilbudt hende arbejde, naar jeg er "faerdig" med hende. Hun har accepteret, saa det er bare fint for alle parter.
Om eftermiddagen tog vi en tur ud i civilisationen, efter al det oe-liv. En tur i Robinson shoppingmall, mindre kunne ikke goere det. Der moedte vi tilfaeldigvis en hvid kvinde, som ikke alene var dansk, men ogsaa rejste med boern. Dem er der virkelig ikke mange af. Vi sludrede, og hun fortalte om det mareridt familien lige havde vaeret igennem. Datteren paa 7 aar, havde faaet en eller anden amoebe, med et navn der starter med a, saa vidt jeg husker, og hun havde vaeret forfaerdelig syg. Det er en amoebe, der er meget sjaelden, og som lever i vand.Foerst havde hun faaet feber og kastet op, saa var det ogsaa kommet ud af den anden ende og hun havde set syner i febervildelse. Selvfoelgelig var foraeldrene blevet meget bekymrede og taget hende paa hospitalet. Der havde vaeret saa beskidt, med edderkopper saa store som strudseaeg og med et toilet, der i mangel paa rengoering slog alle de ulaekreste toiletter de endnu havde set. Moderen havde graedt, pigen havde dog faaet drop, men maatte overfoeres til Dumaguete. Jeg spurgte hvor det var hun havde faaet amoeben, og det var saa paa Siquijor, hvor vi kom fra samme morgen! Heldigvis havde pigen det bedre, og var igen begyndt at spise en smule. "Uha", sagde jeg, "det maa under ingen omstaendigheder ske for nogen af os, for jeg rejser alene med boernene". Jeg blev noget overrasket, da hun svarede:, "Naa, er det dig, der rejser alene! Men du har en yaya (barnepige), ikke sandt? Dig har jeg hoert om!" Saa havde hun jo moedt nogen vi ogsaa har moedt, saa det morede os lidt. Paa Siquijor var jeg efterhaanden et kendt ansigt, i Dumaguete aabenbart ogsaa!
Naa, vi havde igen et par dejlige dage hos Stephan og familie, rigtig hyggeligt. Soendag aften ringede saa min ven Klaus fra Danmark, han var nu endelig kommet til Panglao og ville moedes. Naeste dag tog ham og konen (filippiner) saa baaden til Dumaguete, for at vaere sammen med os. De tog med os til Sipalay, hvor vi er nu. Vi tog bussen allesammen, seks personer i vores selsbab pludselig og det var en rigtig god rejse. Vinduerne stod aabne i bussen, saa vi fik masser af luft. Udsigten var pragtfuld, saa turer, der tog 5 timer, gik rigtig godt. Boernene klarede det ogsaa fint, Joanna blev ikke koeresyg og Johs forelskede sig i Precy, Klaus' kone.
Vi blev sat af i den lille by Sipalay, og paa stranden hentet af vores hotels baad. Det var moerkt, saa det gjorde det til en rigtig smuk tur til "Sugar Beach", stjerneklart og spaendende. Jeg havde moedt rigtig mange rejsende, der enten var paa vej til, eller havde vaeret paa stedet, saa jeg havde forventet en del, da de alle havde talt saa godt om stedet. Det skal ogsaa siges, at her er smukt. Stranden er uden sten eller tang og sandet er fint og bloedt. Men det er et underligt sted, fuldstaendig isoleret fra al lokalbefolkning. Der er fire resorts, der selvfoelgelig tager sig godt betalt og saa er der en strand. Hvad er det lige man saa skal lave i dagevis? Naa, det er vist et luksusproblem. Men jeg kan nu bedre lide steder, hvor Filippinerne ikke er gemt af vejen. Resorts er jo ikke synderligt forskellige verden over og det er ikke det vi kom for.
Klaus og Precy tog afsted i dag, vi tager afsted i morgen, nordpaa, mod Manila. Nye eventyr venter!
- comments