Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag D. 18 april.
10 dage tilbage - det er for vildt. Nu skal vi have det sidste ud af Australien, nyde hvert et minut, men begynder samtidig at vende og sende tankerne mere mere hjemad.
Vi er i Brisbane og det er en dejlig by, især i høj solskin! Vi har simpelthen haft sol fra en skyfri himmel idag.
I går tog vi til Australien zoo, som er den zoo den verdensberømte Steve Irwin har haft stor indflydelse på. Vi havde en rigtig dejlig dag og fik set alle de dyr som kun findes i Australien, og det er jo lidt fantastisk. Vi så Dingoer, wombats, krokodiller, verdens mest giftige slange, kælet med både wallabys, Kænguruer og Koalaer - tjek ved det! :)
Idag stod den på City walking, først til byens Street Beach, en lækker sandstrand placeret midt i byen. Her nød vi solen for fulde drag. Derefter til Fortitude Valley, den nye hippe del af byen, "gå i byen området" og chinatown. Til aften fik Johanne forbrændt lidt energi på den flotte Brisbane River Run, herligt. Efter både at have besøgt Melbourne, Sydney og Brisbane, kan vi se en mere eller mindre skjult konkurrence mellem Australiens tre største byer. Dette resulterer i fede faciliteter, gratis busser, drikkevand taps, flotte parker og masser af gratis tilbud, og det er jo dejligt for to budget backpackere, det nyder vi godt af :)
I morgen står vi tidligt op og tager bussen til Rainbow Beach. Herfra skal vi til Fraser Island, verdens største ø af sand, hvor vi skal kører rundt i 4WD og nyde livet. Det er vores første all inclusive Tour, så det bliver spændende :) Vi har 3 dage på Fraser Island, med masser af sand, strand og flot natur. Og det skulle blive herligt vejr, lækkert :D Derefter har vi et par overnatningers på Rainbow Beach hvor vi har booket to timers surf lektioner, wee! Rainbow Beach skulle være en fin lille by med et hostel, så der skal vi nok få det hyggeligt og nyde livet inden vi d. 26 tager bussen tilbage til Brisbane. Så har vi to dage tilbage, før vi flyver mod mere kendte egne, dog med en overnatning i Dubai, på Emirates regning, ikke dårligt ;)
Det var så 4 måneder, det er for vildt!
Vi har hørt en lille fugl synge om forår i Danmark, det lyder jo ikke så dårligt :)
Knus og kys fra Johanne og Michael :)
- comments
Mette Kære Johanne Hvor er det bare for dejligt at læse en besked fra dig og michael. Jeg kan læse at nu giver I efter for trangen til bare at nyde livet ... og det må også være vildt skønt. Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed - jeg glæder mig til at se dig igen, Fortsat god rejse. vi ses i DK den 29 april kl. 13.10 i lufthavnen. Kærlig hilsen Mor Mette
Johan (som savner Johanne og Michael) Hvor lyder det bare som nogle dejlige sidste dage! Det er så vigtigt at nyde den sidste tid og hygge sig - og det lyder som om, det er det I gør :) Glæder mig sådan til d. 29. april! :) :) :)
Benny Vittrup Kære Johanne (og Michael). Vi GLÆDER os til at se jer om snart. Jeg er på arbejde men prøver at få afsat de sidste patienter. Måske jeg ikke lige når det til 13.30 men så hurtigt som muligt derefter. Må i nu nyde de sidste dage. Nu er der jo bare så kort igen. Knus Benny
Benny Vittrup Hvor er det dejligt at se og høre fra jer igen og sikke nogle dejlige billeder. Nu glæder vi os til jeres hjemkomst og sikkert endnu flere billeder. Sikken en tur rundt i verden. Nu er i vist globaliserede nok til at komme tilbage til lille Danmark og putte lidt. Knus Benny
Mette Kære Johanne og Michael. Tak for de skønne blog indlæg, det er en stor fornøjelse at læse dem og glæde sig sammen med jer. Nu glæder jeg mig til T se jer i Københavns lufthavn, så jeg ønsker Jer en rigtig god tur hjem. Kærlig hilsen mor