Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 22. Marts. Livet er herligt. Johanne har fødselsdag og det bliver fejret med maner! Solen skinner, Johanne blev vækket med skøn fødselsdags-brunch, vi har set den sidste af filmene i Ringenes Herrer trilogien, Johanne har fået specialbestilt kage med det danske flag, vi nyder hinandens selskab og vi har netop gennemført Kepler Trek, som var en fantastisk oplevelse! Det kan simpelthen ikke blive bedre :) - Michael nikker med et stort smil.
Kepler Trek; 3-4 dages vandring, 61 km, moderat sværhedsgrad. One of the Great Walks! Vores første dag var meget kort, vi havde telt med og ville gerne overnatte på teltpladser, for det koster under det halve. Teltpladserne er lidt rodet placeret på ruten, men sådan er det. Vi brugte dagen på at planlægge og organiserer, købe det sidste ind og leje regnjakker. Den 17 havde vi en tur til milford Sound, som er en fjord i det sydlige NZ der med vores oplevelse kan beskrives som et meget vådt sted og dette holder meget godt stik med de 12 meter vand der falder hvert år. Vi sejlede ud på et Cruise og så på vandfald og bjerge. Vand var der massere af, som styrtede ned i utalligevandfald. Det var smukt for denne tur, men skræmte os en smule i forhold til vores vandretur. Vi startede ud dagen efter, den 18. Så vi sørgede for at være dækket ind, lånte regnjakker og købte vandtæt cover til vores tasker. Det startede ud med at være overskyet, men så kom solen frem og vi havde fire smukke dage med sol. Det var dejligt. Første nat sov vi i telt og det fungerede rigtig godt. Ved den samme teltplads som os, sov også et par fra Spanien, baskerlandet, en dreng fra Tyskland omkring 28 og to brøde fra Israel i 30'erne . Det var en sand teltfest, de to brødre havde tykke fede pølser som de grillede over gassen og delte ud af, og stærk sort kaffe, det var så hyggeligt! Det viste sig at den ene af brødrene er lærer og at de har en film i Israel som handler om hvor fantastisk et land Danmark er, så han kendte udmærket til Grundtvig og hele vores uddannelses system - så bliver man lidt glad for vores lille fine flade land. Næste dag var mere tough. 10 timers vandring, først op på toppen af bjerget, til Luxmore, hvor der ligger en hytte, men ingen teltplads. Så vi måtte videre, men der var dejlig varmt og vi havde en god frokostpause. Derefter fulgte 4 timers fantastisk vandring på toppen. Vi gik på bjergkam, med utrolig udsigt til begge sider! Ved et shelter støtte vi igen ind i de to Israelske brødre og delte en kop kaffe og nogle kiks. Vi fortsatte og udsigten var bare fantastisk. Jeg mangler ord til at beskrive oplevelsen. Og særligt følelsen, når man går der på toppen, og virkelig har fortjent den udsigt, for man har selv vandret derop! Derefter fulgte to timers vandring stejlt nedad, det var lidt hårdt. Specielt den sidste time var hård, men det syntes alle vi den samme aften snakkede med. Da vi nåede teltpladsen var det herligt, og vores venner var der, det var så hyggeligt. Tænk hvor man hurtigt sætter pris på hyggeligt venligt selskab. Vi satte telt op, og denne aften fik vi grillet aubergine, grillet over gas, af israelerne. Vi gik i seng og det blev noget af en nat. Da vi vågnede var der rimfrost på teltet, det var altså under nul grader. En smule køligt! Vi vidste at vores dag ikke var ret lang, 6 timer (kortere end 10 ;)) så vi startede dagen ud med en morgentur til Iris Burn Waterfall. Det var et fint lille vandfald. Og Michael hoppede i! Det kan umuligt have været meget mere end 3 grader! Han er ikke rigtig klog! Vi småløb tilbage, solen havde nået vores dal så isen på teltet var smeltet og det kunne tørre en smule. Vi pakkede sammen og gik afsted. De andre vi havde 'fulgtes' med, skulle ende deres tur den dag, hvilket for dem var endnu en dag med omkring 10 timers vandring. Ikke nær så stejl, men stadig en lang dag. Vi havde hjemmefra bestilt plads i en hytte, så vores sidste del af ruten var delt i to. Det var dyrt, men det hele værd! Vi havde en stille og rolig dag, holdt en god frokostpause i solen og Johanne badede i søen i solskin inden vi gik til hytten. I hytten var der super stemning og fyldt med glade stolte vandrere der netop skulle til at færdiggøre deres Kepler Trek, ligesom os. Vi fik nu en del credit for vores 'lange' dag, de fleste endte den dag hvor vi spiste frokost. Om aftenen var der den smukkeste solnedgang over bjergene, det var ret fantastisk og utrolig smukt. Vi sov godt og varmt på madrasser og var klar næste morgen til at færdiggøre trekket. Vi havde ca. 4 timers vandring foran os. Så også den dag tog vi med ro. Vi fandt et lækkert spot ved søen og holdt to timers frokostpause i solen, det var virkelig skønt, og lækkert at ende sin 4 dages vandring med overskud på kontoen. Vi gik det sidste stykke hånd i hånd, stolte over at gennemføre og enige om at det bestemt ikke er vores sidste vandretur!
Det var en dejlig oplevelse og har helt klart fuldendt vores NZ tur til det yderste.
I aften skal der fejres fødselsdag i Queenstown og i morgen går turen så mod Christchurch, hvor vi har de sidste dage inden vi tager flyet d. 25 marts til Melbourne, Australien.
Vi er enige om at vi har fået mest muligt ud af nz, men at landet helt klart er værd at besøge igen, for det har så meget at byde på!
Org ja, Johanne har paragliddet! Det var en utrolig oplevelse, helt stille og roligt svæver man ned af siden på et bjerg, fantastisk!
Nå, nok for nu. Det var også noget af et blog indlæg med detaljer, men der er så meget at fortælle! Vi nyder livet og hinandens selskab, det er skønt.
Knus og kys og kærlighed til jer alle derhjemme og ude :)
- comments
Benny Fantastisk at høre om. Ja vi nyder bare jeres fortællinger herhjemme i det lille flade land med grundvigansk liberalisme. Knus og fortsat god tur. Benny