Profile
Blog
Photos
Videos
9. december 2013..
Det første blogindlæg i vores rejseblog er skrevet d. 5. november 2012, det er 1 år, 1 måned og 4 dage siden.
Tænk, hvor er der sket meget siden. Det er nærmest uforståeligt, hvor mange oplevelser, erfaringer, udfordringer og minder man kan få på 1 år.
Jeg tænker tit på vores rejse.
Inden vi tog af sted snakkede jeg med nogle, som fortalte hvordan deres rejse havde udviklet dem og lært dem en masse om livet og om den selv. Da vi var af sted og lige efter - tænkte jeg, ja, jo, jeg har da lært en masse - men jeg kunne ikke lige sætte fingeren på hvad.
Det kan jeg stadig ikke - men nu kan jeg mærke det. Mærke hvor vigtigt det er at rejse rundt, rejse på egen hånd, se verden, opleve, erfare og mindes.
Da vi kom hjem fra rejsen vrimlede det med andre unge som også havde været ude at rejse i deres sabbatår - de havde måske også været i Vietnam, New Zealand og Australien. Nogle gange havde jeg slet ikke lyst til at fortælle om vores rejse, for den blev så lille, så almindelig. Hver gang jeg fortalte noget, kunne en anden sige 'Ej det prøvede vi også da vi var af sted'…
Men nu ved jeg at det ikke kan sammenlignes, for Michaels og min rejse er som ingen andres. Den er vores. Da vi var afsted sagde jeg til Michael, 'Vi har for evigt været ude at rejse sammen, vi har for evigt denne her oplevelse sammen'. Og det har vi, og det er jeg så evigt taknemmelig for.
Nu fortæller jeg med glæde, og iver i stemmen, om alt hvad vi oplevede og erfarede på vores rejse. Jeg fortæller om vores 'motorbike' ture i Vietnam, både på de vanvittigt store veje og turen gennem nationalparken, om hvordan vi brugte kompas på Michaels telefon fordi vi ikke havde noget kort. Jeg fortæller om vores busture med Vietnamesisk Melodi Grand Prix non-stop, om fiskevand der havde gennemblødt vores tasker. Jeg fortæller om vores fantastiske vandretur i New Zealand, med telt og trangia, om at det at komme til New Zealand var det største kulturchok på vores rejse. Jeg fortæller om de vanvittig høje priser i Australien og om vores familiære besøg hos Lissy og Birger… Jeg fortæller gerne det hele igen, og igen, og igen.
Jeg glædes ved tanken om det hele. Jeg glædes ved tanken om de udfordringer vi havde og de erfaringer vi gjorde os. Jeg glædes ved tanken om de der troligt fulgte med i vores blog, om fryden ved at skrive et blogindlæg om det vi havde oplevet, og lægge billeder op til ære for familie og venner.Jeg glædes ved tanken om at have oplevet det hele sammen med Michael.
Vores rejse var perfekt, helt som den var.
Med de ord vil jeg slutte for nu, men hvem ved, måske kommer der en ny rejseblog en dag…
-Johanne :)
- comments