Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 29 april 2018
I dag valgte vi efter morgenmaden at leje nogle cykler på hotellet og tage rundt og kigge lidt på den lille ø. Vores cykeltur bød dog ikke på meget cykling men mere at trække cyklen gennem sandet, da der kun få steder faktisk var til at cykle :-D
Vores første stop blev ved en plakat som viste reklame for snorkling hvor der hurtigt kom en mand over for at snakke med os. Vi endte med at købe en tur til imorgen hvor vi ville komme til at snorkle rundt om alle tre Gili øer og hvor vi meget gerne skulle se nogle skildpadder. Efter aftalen var i hus “cyklede” vi videre. Vi måtte kort tid efter lige have et stop hvor der lå bunker af koraller og vi skulle liiiige se om vi kunne finde en flot muslingeskal.
Øen er meget lille og har en sø i midten, denne sø ville vi meget gerne se, men vi kunne simpelthen ikke finde den på den ellers meget lille ø. I mens vi ledte efter søen fandt vi et lille sted ud til havet hvor en kvinde reddet havskildpadder, så her holdte vi en hyggelig pause mens vi kiggede på de søde små havskildpadder. Endelig efter at have spurgt nogle forskellige og cyklet og cyklet fandt vi endelig frem til søen. Søen var ikke noget fantastisk syn men se den skulle vi.
Efter et par timers cykeltur endte vi hjemme på hotellet igen hvor vi hurtigt kom i bikinien og ned i poolen for at blive kølet ned. Resten af dagen blev brugt på afslapning og lidt god mad. Vi er nu begge gået i seng og er meget spændte på vores forhåbentlige fantastiske snorkle tur imorgen.
- comments