Tak for alle kommentarerne til det sidste jeg skrev, det er dejligt at vide, at der er nogle som foelger med i mine oplevelser!Siden sidst foeler jeg virkelig, at der er sket en masse ting.Vi forlod Pokhara med en offentlig bus, hvor vi rigtig skulle prutte om prisen. Eller, vi var meget overbeviste om, hvad de skulle have, men de forlangte saa det firedobbelte. Men vi gav os ikke, selvom de nok blev ret skuffede over, at de ikke kunne narre os. Vi stod af i Dumre og derfra tog vi med en jeep til en lille landsby, Bandipur. Det var en rigtg hyggelig by uden trafik, hvilket betoed meget fred og ro. Vi fandt et sted at bo, hvor vi godt nok skulle 2 etager ned og saa ud i haven for at finde toilettet, men det var fint nok. Vi havde planlagt at vaere der i to dage, og da der ikke var saa mange attraktioner brugte vi mest bare dagene paa at slappe af og slentre rundt. Paa et tidspunkt gik vi forbi en lille flok boern, og de spurgte saa om det samme, som naesten alle andre boern ogsaa spoerger om: slik og penge. Og vi svarer saa det vi altid svarer: nej. Men denne gang affandt de sig ikke med det, de begyndte istedet at kaste med sten! De ramte ogsaa mig og vi blev vildt sure paa dem. Det var ikke en saerlig rar oplevelse. Efter to dage ville vi saa tilbage til Kathmandu og tilbringe de sidste dage inden Ida skulle rejse. Men vi fandt saa ud af, at det kunne vi ikke, fordi der var maoist-strejke (kommunister) i landet. Saa stod vi der og vidste ikke rigtig, hvad vi skulle goere. Hvorfor maoisterne helt praecist strejker ved jeg ikke, andet end at de er utilfredse med regeringen. Men naar de stejker, tvinger de alle butikker til at holde lukket, og ingen koeretoejer udover turistbusser og ambulancer maa koere paa vejene. Demonstrationerne er fredelige, men alligevel saa vi dem senere demonstrere, og der gik de altaa rundt med traekaeppe. Siden har jeg ogsaa laest, at hvis de saa nogle arbejde kunne de godt finde paa at gennembanke dem! Saa det er ret maerkeligt...Vi blev en dag eksta i Bandipur og naeste dag valgte vi saa at gaa til Dumre i haab om at fange en turistbus paa vej til Kathmandu. Turen var rigtig varm og vi havde al vores baggage med, saa lidt haardt var det ogsaa. Men vi var jo i traening efter vores trekkingtur Paa vejen saa vi to store aber med hvidt skaeg. Det var mest sjovt, men vi var dog ogsaa lidt bange for, om de ville flytte sig for os, eller om de syntes, at de havde retten til at vaere paa stien. Heldigvis flyttede de sig ved at hoppe ud i traeerne under stor larm.Da vi kom til Dumre brugte vi hele formiddagen paa at sidde og kigge efter turistbusser. Der kom kun et par stykker forbi, men selvom vi gik ud paa vejen, stoppede de ikke for os. Ret saa frustrerende. Vi opgav den dag og fandt et sted at sove i stedet for. Vi proevede at ringe til et busselskab i Pokhara, men de var nu ikke til stor hjaelp. Saa koebte vi oel og cola og satte os et sted med udsigt og proevede at glemme vores problemer. Vi blev hurtigt omringet at baade boern og unge maend. Virelig irriterende ikke at kunne faa lov at sidde i fred, naar de bare sidder og stirrer. Nogle gav os ogsaa blomster, som vi bare gav videre til nogle piger. Maendene, synes jeg, var direkte klamme og uden situationfornemmelse.Tidligere paa dagen, da vi gik ned til Dumre fra Bandipur var Ida faldet, og da vi sad og drak oel og cola sagde hun saa, at det da altid var noget, at hun ikke havde faet blodforgiftning af sin rift. Og saa kiggede vi paa hendes arm og saa saa en fin lille roed stribe loebe op af underarmen. Panik! Eller, Ida gik ikke i panik, for hun havde proevet det foer i foden, og heldigvis var der et hospital i byen, saa der gik vi hen. Foerst blev hendes saa renset meget voldsomt og saa skulle vi saa have noget medicin. Det foregik paa den maade, at en kvinde spurgte Ida, hvad slags medicin hun gerne ville have. Ja, det skulle du jo gerne vide som ansat paa et hospital! Ret grotesk sammenlignet med danske forhold, men Ida vidste da, at hun skulle bruge pencillin, saa det fik hun. Og pillerne hjalp heldigvis ogsaa.Den naeste dag tjekkede vi ud fra hotellet i overbevisning og haab om, at vi ville komme videre den dag. Det var tirsdag og Ida skulle flyve fra Kathmandu fredag eftermiddag. Der var stadig ingen turistbusser, der stoppede for os! Vi proevede ogsaa at spoerge, om vi kunne komme med en ambulance, men vi fik at vide, at det kunne ikke lade sig goere. Vi var ret modfaldne og det kunne en aeldre kvinde nok godt se, for hun var saa soed at komme med agurk og bananer til os. Vi faldt i snak med en mand, som virkede meget aerlig uden bagtanker om at tjene penge paa os. Han fik ogsaa politiet til at stoppe en turistbus, men de ville stadig ikke have os med. De sad bare inde i bussen og grinede af os! Jeg var bare saa frustreret og begyndte helt at graede over hele situastionen. Saa skete der ellers ting og sager! Lige pludselig kunne vi godt komme med en ambulance alligevel. Vi frygtede, hvad vi saa skulle give for det, men vi skulle kun af med ca. 80 kr., saa der slog vi til. Vi fik at vide, at hvis vi blev stoppet paa vejen, skulle vi sige, at Ida var syg. Da vi foerst begyndte at koere bad de ogsaa Ida om at ligge sig ned. Vi var bare saa glade for endelig at komme vaek fra Dumre, at vi helt kom til at grine af det hele, for det var sgu lidt komisk og ret saa korrupt! Vi blev ogsaa stoppet undervejs af maoisterne og Ida laa og lod som om hun sov. Heldigvis spurgte de kun nepaleserne vi koerte med, hvad situationen var. Vi fik lov til at koere videre alle de gange vi blev stoppet. Vi koerte til Pokhara, selvom vi nu helst ville til Kathmandu, men bare det at komme til en stoerre by glaedede vi os til! Da vi kom til Pokhara brugte de noget tid paa at finde det rette sted at saette os af, for det skulle jo ikke vaere et sted, der vaekkede opmaerksomhed. Derfra gik vi saa hen til lufthavnen, for vi havde besluttet os for at koebe en flyetur fra Pokhara til Kathmandu for at vaere sikre paa at kunne naa frem til at Ida kunne naa sit fly. Vi fik koebt en flybillet – selv der skal man prutte om prisen! Vi skulle foerst flyve fredag morgen og nu var det blevet tirsdag, saa lige pludselig havde vi tre dage i Pokhara.Vi brugte de tre dage paa.. ikke saerlig meget.. Alle butikkerne havde ogsaa lukket i Pokhara, dog maatte de holde aabent mellem 6 og 8 hver aften. Naar vi ville have morgenmad og frokost maatte vi finde de steder, hvor de holdt aabent mod maoisternes ordrer. Det var der nogle der gjorde. Men saa skulle vi ogsaa sidde bestemte steder, saa vi ikke blev set af maoisterne og en gang blev vi ogsaa bedt om at gaa en anden vej ud, fordi der var demonstration paa gaden. Det var ikke som saadan ubehageligt, mest bare et irritationsmoment, at vi ikke kunne shoppe og spise hvor og hvornaar vi havde lyst til. Ved et tilfaelde moedte vi Idas kusine og hendes veninde den foerste aften, saa dem drak vi lidt med, det var meget hyggeligt.Den sidste dag skulle Ida finde et sted at komme af med sin guitar, som hun havde koebt hernede. Vi gik hen til et boernehjem og Ida gav den til dem, hvilket de blev rigtig glade for.Fredag floej vi saa til Kathmandu i et meget lille fly! Inden da have de ikke tjekkt vores pas og det eneste sikkerhedskontrol der var, var at de maerkede paa vores tasker og rodede oeverst i dem. Hmm, ikke videre paa niveau med andre lufthavne..I flyet graed jeg naesten hele vejen, for det var nu, at jeg skulle sige farvel til Ida. Meget trist! Vi fik sagt paa gensyn, da vi havde landet, og saa gik jeg ellers ud til Boudha, hvor jeg befinder mig nu. Stejken er heldigvis ovre nu, den sluttede fredag aften, saa nu kan jeg tage en taxa den anden vej, naar jeg flyver videre paa onsdag. Indtil da skal jeg bare proeve at faa tiden til at gaa. Jeg tror jeg ta’r ind til Durbar Square i morgen og faar set det, det skal man naesten have set, naar man har vaeret i Nepal i 5 uger.