Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi til wi-fi igen. Efter en helt fantastisk tur i husbåden. Vi startede tidligt om morgenen og forlod Woods`n Spice kl 7 i bussen.
Gennem bjerge og teplantager i terasser. Små bonsai, der hele tiden klippes teblade fra. Efter middag ankomst, og vi blev transporteret ud til husbådene i en mindre båd. Så startede eventyret. Stille vand, dagligliv i sindigt tempo på bredden - vask af tøj, badning, samling af brænde, .... Det var ssmukt at sidde på fordækket og smage på den flaske rom, som Albatros donerede til hver båd. Vi var 5 ombord, men flasken blev heller ikke tømt Det er umuligt at gengive den virkelighed med åkander, hvide fiskehejre, grønne palmer og servering og opvartning af 3 søde besætningsmedlemmer. Resten må I have til gode, eventyret er nu flyttet videre til Kovalam, hvor 3 dages badeferie blandt de lokale ved hvide sandstrande og med byture i Tuk-Tuk venter, før vi rejser retur lørdag nat.
P.S. I dag er det Dry Day - lønningsdag. Øllerne bliver derfor serveret i kaffekrus og ølflaskerne står diskret ved stolebenene, pakket ind i avispapir. Regeringen har lavet en lov for at beskytte familiernes økonomi, og inderne omgås loven, mens politiet vender det blinde øje til.
Mange varme og dejlige hilsener fra Søren og Jette
- comments
Elisabeth og Kim Det lyder helt eventyragtigt, man får virkelig lyst til at følge i jeres fodspor. Det må have været meget smukt og stemningsfuldt.