Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi her igen :)
Efter Arlie Beach tog vi videre til 1770 (Agnes Water), som er en meget lille by - men kendt for sin charme og for alle de aktiviteter, som man kan give sig i kast med. Vi havde dog bestemt os for kun at blive i byen en enkelt dag, fordi vi i forvejen havde lavet de fleste af aktiviteterne i New Zealand. Vi tog paa en gratis tur med guide, hvor vi fik set 1770, Agnes Water og de omkringliggende omraader. For at spare tid og penge paa logi, havde vi valgt at tage en natbus fra Airlie Beach - men det gav bagslag, fordi vi var meget smadrede, da vi naaede frem.Vi brugte derfor resten af tiden i byen paa at vaere ved stranden og faerdiggoere blogindlaegget.
Herefter tog vi til Hervey Bay, hvor vi havde forudbestilt en 3-dags tur til Fraser Island, som er verdens stoerste sandoe. Her skulle vi koere i lejede 4-hjulstraekkere, da det ikke kan lade sig goere at komme rundt paa oeen i en normal personbil, fordi de vil koere fast i sandet hele tiden. Vi var 16 personer, der paa skift koerte i de to 8-personers biler og foran os koerte en guide, der viste os de forskellige steder, der var vaerd at besoege. Foer turen havde vi koebt alt hvad vi skulle bruge af mad paa turen, da ressourcerne paa oeen er staerkt begraensede og meget dyre. I de to naetter boede vi i telte og havde kun en speciel trailer med indbygget toilet, komfur, grill og vask til raadighed. Det var mere eller mindre op til os selv, hvordan dagene paa oeen skulle forloebe, men vi fulgte det meste af tiden guidens forslag til en mulig slagplan. Vi besoegte forskellige ferskvandssoeer, gik nogle ture rundt i parkerne og badede i Champagne Pools, som er et sted, hvor vandet slaar ind imod nogle klippestykker og danner en masse bobler i vandet, der eftersigende skulle maerkes som at bade i champagnebobler :) Afslutningsvis saa vi masser af dyreliv paa turen som f.eks. hvaler, havskildpadder og dingoer. Vi havde foer turen faaet at vide, at koerslen nogle gange ville blive lidt bumpet og en anelse ujaevn - men vi havde paa ingen maade forestillet os, at det ville vaere i saa hoej grad! Turen var paa nogle af straekningerne direkte livsfarlige, hvilket udelukkende skyldtes hasardet koersel af engelske drengeroeve! Vi slap dog levende fra oeen og brugte en sidste dag i Hervey Bay by, hvor vi gik rundt paa byens Esplanade naer stranden og noed det gode vejr.
Vi tog derefter til Noosa, som hurtigt viste sig at vaere et af de bedste steder vi har vaeret i Australien. Vi fik dog en lidt daarlig start, da vi blev fanget paa et hostel i troen om, at vi kunne bo der i de naeste par dage, men de havde ikke flere ledige vaerelser, saa vi maatte finde et alternativ. Det viste sig at vaere held i uheld, da vi herved fik tid til at opleve bydelen af Noosa, som bliver kaldt Sunshine. Her var der fuld af liv, hovedsageligt paa grund af det store hestevaeddeloeb Melbourne Cup som hvert aar skaber fantastisk stemning i byerne. Alle tager paa denne dag fri fra arbejde og goer dagen til en aarlig festdag. Da festlighederne fortsatte til langt ud paa natten, brugte vi meget tid nede i Noosa by og kun en smule af tiden paa at udforske deres nationalpark.
I Noosa bookede vi vores billet til Australia Zoo, hvilket gav os en stor maengde rabat, hvis vi boede paa Mooloolaba Backpackers Hostel. Australia Zoo er gennem flere aar blevet kaaret til at vaere den bedste turistattraktion i Australien, saa Michael syntes, at det var en god foedselsdagsgave til sig selv. Der var dog ikke ledighed foer den 4. november, saa vi brugte derfor tiden paa at goere brug af vores hostels gratis faciliteter - ja vi sagde gratis!!! :D Vi fik mad og drikke, padlede igennem byens kanaler i baade kajakker og paa paddle-boards og havde muligheden for at surfe og cykle rundt i gaderne - og det kostede os ikke en oere. Det kan man da kalde paradis for backpackere :)
Dagen efter ramte vi desvaerre noget, der kunne minde om det danske efteraarsvejr - bare 15 grader varmere - men de danske vikinger var ligeglade, trodsede blaest og kulde og udstyrede sig blot med en gennemsigtig plasticuniform og tog til Australia Zoo :) Grunden til, at netop Australia Zoo er saa populaer skyldes delvist deres hands-on princip, hvor de besoegende faar lov til at roere ved dyrene uden at skulle betale ekstra for det. Vi fik derfor baade haandfodret elefanter og kaenguruer, kaelet med koalabjoernene og taget billeder af resten af de mange dyr. Derudover bliver der to gange om dagen afholdt et show i deres Crocoseum, hvor dyrepasserne haandfodrer de store krokodiller (dog med en vis afstand). Det var dog desvaerre ikke muligt for de besoegende at proeve. Desuden gik der dyrepassere rundt med et udsnit af de dyr, der var i zoo, saa man havde mulighed for at komme i kontakt med dyrene og stille dyrepasseren spoergsmaal. Alt i alt var det en fantastisk god oplevelse :)
Vi er blevet saa vilde med Mooloolaba, at vi har bestemt os for at blive en ekstra dag her i byen paa bekostning af, at vi faar lidt mindre tid i Sydney. Om dette var en god beslutning kan vi fortaelle jer i naeste blogindlaeg, naar vi skriver fra endestationen Sydney :)
Ha' det godt! :)
- comments
Maria Jeg (og Signe) havde det på præcis samme måde da vi kom til Noosa. Det er så skønt et sted. :) Jeg er dødmisundelig. Tag et par solstråler med hjem til Danmark.