Profile
Blog
Photos
Videos
Dette blog indlæg bliver skrevet på en rigtig efterårs dag! I går aftes faldt jeg i søvn til lyden af regn, og i morges vågnede jeg op til 13 grader, blæst og regn. Det er nu meget hyggeligt, især hvis det lover at gå væk igen.
De sidste par weekender har været gode. For et par weekender siden var Jette og jeg blevet inviteret i sommerhus sammen med Suze. Hun havde nemlig for lang tid siden lejet et sommerhus med plads til 6, i anledningen af hendes venindes fødselsdag. Turen gik til Ledge Point, som ligger omkring 10 km fra Lancelin, hvor vi var i sommerhus sidst.
Sommerhuset lå på en campingplads så der var rigtig mange andre familier med børn. Suze veninde har 2 børn, en dreng på alder med pigerne, og en lille pige på 8 måneder. Det var dejligt at der var andre børn med, for så var Jette og jeg ikke længere de mest spændene at lege med.
Ledge Point er ikke så turistet som Lancelin, men stadig med dejlige strande. Det er nærmest som en lille oase ude midt i ingenting. Tiden der gik med at hygge, bade i en iskold pool, en ægte Aussie barbie med pølser og lam. Inden aftensmad tog vi ned på stranden for at fiske. Venindens mand er en rigtig australier med en kæmpe 4WD og kunne derfor kører helt ned på stranden. Det var ikke vejr til at bade i, eller det vil sige at det syntes venindes lille dreng, og han stoppede først da han var helt blå. Jette og jeg fiskede ikke, men sang i stedet en masse danske sange for venindens lille pige, og hun var vild med det. Faktisk kan man godt sige at veninde var heldig at hun overhovedet fik sin baby tilbage.
Søndag inden vi kørte hjem, tog vi ned på stranden for at få en svømmetur, selvom om det var "shark weather" hvilket er når det er overskyet, for så kan hajerne nemlig bedre se, for skyerne virker som solbriller. Det var også med meget paranoia at vi svømme rundt, men vi overlevede alle sammen, måske fordi hajen fik fat i den mand som svømmede rundt i speedos lidt længere ude.
Denne her weekend blev sæsonens første fodbold kamp spillet, og her taler vi om australsk fodbold. En sport som på nogen måder minder lidt om amerikansk fodbold, bare uden alt den beskyttelse på. Man kan både kaste og sparke bolden, det ser lidt kompliceret ud, men efter at have set det meste af en kamp sammen med to eksperter, Darcy og Eamon, er det faktisk ikke så svært at forstå. Det er en meget hurtig sport, hvor spillerne gerne får nogle ret seriøse skader.
Kampen var mellem Fremantle Dockers og West Coast Eagles som er Perth to hjemme hold. Jeg valgte at blive Dockers fan fordi de er fra Freo og Jette har valgt Eagles. Her i huset er man også splittet, Eamon og Safiah holder med Dockers og Darcy og Soraya holder med Eagles. Det blev mig som smagte sejrens sødme da Dockers vandt med over 100 point. Og der var kun en spiller som brækkede noget.
Ellers er alting stille og roligt, vi er ved at have styr på vores tur til Northern Territory, men det må I vente med at hører om til vi kommer lidt tættere på J
- comments
Inger-Lise Vernersen Det er dejligt at høre nyt! Godt I når at vænne jer til køligere vejr, hvem ved, om det overhovedet når at blive forår, inden I kommer hjem. I bliver måske endda vinterbadere? Spændende at høre om det næste projekt, som vist kun er som turister?