Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden går stærkt. I dag er der præcis en måned til vi igen står på dansk jord. Det er meget mærkeligt at tænke på, og det er med lidt blandede følelser. I går havde jeg et slemt tilfælde af hjemve, men det hjalp heldigvis at skype med mor.
Vi glæder os til snart at være hjemme igen, men samtidig er vi også triste over at skulle tage herfra hvor vi har det så godt, omgivet af dejlige mennesker!
Men der er stadig små 14 dage tilbage, og de skal nydes.
Jette bor stadig hjemme hos kiwierne, og har fået lov til at blive der indtil vi rejser til Alice Springs. Hun kommer godt ud af det med dem, måske fordi hun har lovet dem at lave frikadeller?
Jette arbejder jo ikke mere, så vi bruger formiddagene, hvor jeg har fri, på at drikke kaffe på en af Freos mange caféer. Og når vejret tillader det smutter vi på stranden. Det er en livsstil vi lige kan holde til.
Jeg arbejder stadig, og i fredags fik børnene ferie, og har fri de næste 2 uger. I dag, mandag, er både Soraya og Eamon på arbejde, så det bare er børnene og mig hjemme. Det er heldigvis ret nemt at passe de her børn, for de er så gode til at lege selv. Vejret i morges var koldt og vådt, men hen over middag klarede det op, så det udnyttede vi med en tur til parken. Alle børnene havde gang i deres cykler, og der blev også leget på legepladen, så efter halvanden time var det nogle trætte børn jeg tog med hjem igen. Nu bliver der leget feer og spillet på iPad, mens au-pairen drikker kaffe og hører musik. De næste 2 uger skal nok blive gode!
Planen for efter Perth er også på plads nu. D. 3 maj flyver vi fra Perth til Alice Springs, her har vi 2 overnatninger inden vi skal med AdventureTours på en tur fra Alice Springs til Darwin. På turen komme vi blandt andet til at se Uluru (Ayers rock). Det er et selskab vi har fået anbefalet af Soraya, da en par af deres tidligere au-pair har rejst med samme selskab.
Turen er på 5 dage, hvorefter vi som sagt ender i Darwin. Her har vi 12 dage. De er ikke planlagte endnu. Vi regner med at tage der op, og så hører på hostlet, hvad de kan anbefale. Vi glæder os super meget til Darwin, da det er en by vi har fået anbefalet mange gange.
Tidlig morgen d. 21 maj flyver vi fra Darwin og til Sydney, og flyver så videre fra Sydney med kurs mod Danmark om aftenen d. 21. Og hvis alt går vel lander vi i Danmark d. 22. maj om aftenen.
Men indtil da tager vi lige de sidste eventyr med, og forsøger at huske at holde jer opdateret (;
- comments
Xoxo Full on
merete Dejligt at se nyt på Bloggen. Jeg er så glad for skype! Glæder mig rigtig meget til du kommer hjem. Jeg er så stolt af dig. Kastet om på den anden side af jorden, og så bare tage tingene som de kommer :-). STORT 5TAL HERFRA
Inger-Lise Vernersen Herligt med endnu et indlæg. Vi kan jo ikke lade være med at kikke hver dag, for det kunne jo være? Ja, det lyder til at I får så meget som muligt klemt ud af jeres ophold i det fjerne, godt gået! Hverdagene kan jo godt gå hen og blive lidt ensformige, men jeg tror bestemt, at I kan finde en masse at lave alligevel, som ikke kan lade sig gøre i det lille Danmark. Skal hilse fra Karl. Knus Mormor.