Profile
Blog
Photos
Videos
Efter ca. 26 lange timer nåede vi endelig til Sydney her til morgen kl 07.30 australsk tid. Vi fandt den rigtige bus som vi skulle med og blev kørt til vores wake up hostel.
Her fik vi kun en nøgle til vores værelse fordi den ene af sengene ikke var blevet redt op endnu. Den tidligere gæst var netop tjekket ud og sengen ville først blive redt kl. 14. Fair nok så længe vi kunne komme ind med vores ting så vi kunne få et tiltrængt bad. Vi skulle også have haft vores pakke med sim-kort, internet og information omkring bankkonto og tax-file number, men pakkerne var ikke til at finde så vi skulle komme tilbage senere. Kl. 11 var der et tilbud om at komme på en gratis guide rundt i byen og vi blev enige om at trods træthed ville vi gerne med. Det passede lige med at vi kunne nå et bad før turen og spørge efter vores pakke igen. På vores værelse mødte vi den første backpacker som vi deler værelse med. En rigtig sød pige fra Tyskland som tager af sted på søndag for at arbejde på en farm længere inde i landet. Efter badet var vi igen nede og spørge efter vores pakker. De var åbenbart ikke kommet så vi skulle selv gå ind forbi selskabet på vejen hjem fra byen og hente dem. Turen rundt i Sydney var rigtig flot. Vi var forbi en masse seværdigheder og spiste frokost i en park med udsigt til Operahuset og Harbour bridge. Vi var dog meget trætte så det var ikke alle de cool facts vi fik fat i.. men flot så det ud!
På hjemvejen gik vi ind forbi work and travel for endelig at få vores pakker. Men de havde dem slet ikke fordi de slet ikke er vores selskab. Det er nemlig Kilroy. Så tilbage til vores hostel og høre hvad vi så skulle gøre. Vi fik en ny adresse og gik ud for at finde Kilroy. Men Kilroy eksisterede slet ikke der hvor vi havde fået adressen til. Tilbage med os igen. Godt trætte og sure forklarede vi på ny det hele og derefter blev vi sendt over til damen(Charlene) i travel-afdelingen. Det var jo hende der havde vores pakker. Så havde de været på stedet hele tiden. Hun var rigtig sød og hjalp os med det hele så nu mangler vi bare at få min telefon låst op, komme i banken og ansøge om tax-file nummeret. Vi sidder vi på værelset, kl. er lidt i 19 og vi er snart på vej i seng.
Vi glæder til i morgen hvor vi forhåbelig er friske efter en lang god nats søvn.
- Anne-Mette og Jette
- comments
Merete Justesen Hejsa. Hvor ser det skønt ud. Kan godt forstå i er trætte, men det er dejligt at i er nået frem. Så nu kan aussierne bare glæde sig. Vi har lige været til fest i Valsgård. Jeg skal hilse fra hele familien. Der bliver vist mange som følger med på jeres blog. Kh og tusind kram mor/ Merete
Kristian Gørup Justesen Dejligt at høre i nåede godt frem!