Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her igen..
Siden sidst er der sket en del. Sidst i hørte fra os befandt vi os i Laos - nu befinder vi os på Koh Phangan i Sydthailand.
Fra Laos tog vi flyet til Chiang Mai, en by i Nordthailand. Der tjekkede vi ind på et hostel i midtbyen, og blev der i nogle dage. Det var et rigtig lækkert sted, med en lille pool, som var den første af slagsen på vores rejse.
Værelset vi fik var et dobbeltværelse, hvor vi fik smidt en ekstra madras på gulvet, hvilket var rigtig fint, og gjorde prisen lidt billigere. Dog blev det hurtigt trængt i dobbeltsengen, eftersom vi IKKE var alene på værelset!!! En KÆMPE kakkerlak skulle vise sig et bo i hjørnet af værelset, og besluttede sig for at gå en nattur over gulvet. Dette hørte vi alle og opdagede straks den kæmpe kakkerlak - Anja får hurtigt endt dens dage! Derefter lå vi 3 piger på tværs i dobbeltsengen alle dagene. Hyggeligt men meget trængt!
De følgende dage brugte vi på lidt aktivt. Vi var bl.a. på noget som hedder Jungle Flight, hvilket er en tur hvor man svæver på liner igennem junglen i ca. 30-40 meters højde. Super fed oplevelse. Vi skal nok få oploadet billedet når vi lige får tiden til det, så er det lidt nemmere at forestille sig det.
Desuden fik Anja bungee jumpet fra 50 meters højde. Jette og Line fik heppet på hende, og fik både taget billeder og videoer. Så det skal også nok blive publiceret.
Tigre har vi også mødt på vores vej - dog i lukkede bure. Vi var i en tiger park hvor man kunne komme ind til store og små tigre og får taget billeder med dem. Det lyder meget fredeligt, men tro os når vi siger, at man lige holder vejret en ekstra gang idet at man træder ind til en kæmpe levende tiger, og at dyrepasseren bare siger, at man bare skal ligge sig ned og putte med den - ja tak, det er nemmere sagt end gjort! Selvfølgelig har vi også en del billeder af dette.
På denne tur kom vi også forbi en landsby med longnecks - dettte er en form for stammefolk som udvider deres nakke og hals med halskæder, så de har en mega lang hals. En sjov men og underlig oplevelse, idet at man gik og tog billeder af dem som om at de var statuer - men de lever af at være en turistattraktion.
Efter lidt action i Chiang Mai var tiden kommet til at rykke videre på turen. Næste stop var Koh Tao, en ø i Sydthailand. Vi fløj til Surat Thani, hvorfra vi skulle tage natbåden til Koh Tao. Endnu en speciel oplevelse. Natbåden var fyldt med madrasser, hvor man lå MEGET tæt med fremmede mennesker, og skulle bruge de næste 8 timer sammen. Det mindede mest af alt som om vi blev smuglet igennem farvandet, men vi kom trods alt til øen i god behold. Første gang på turen blev vi modtaget med strand og vand! Dejligt og meget tiltrængt.
... som i så mange andre spændende historier, så indsætter vi lige en "appetit-vækker" også kaldet "fortsættelse følger"... Tiden er løbet fra os, og vi skal til at spise, inden der er beer-bong og beer-pong konkurrence i aften.
Vi skal nok få opdateret færdig på et andet tidspunkt. Vi har det alle godt, og håber ligeledes at I har det.
Til vi skrives ved igen.. /Anja, Jette og Line.
- comments



Familien Geertsen. Hej. Glæder os til at se billederne. Kh fra alle i Sea West. Stort knus.