Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle derhjemme.
Der er sket så meget siden vi sidst skrev.
Vi har været 3 nætter i San Pedro de Atacama, i Atacama ørkenen. Den første da ville vi op og se Grysers Del Tatio. Vi blev vist nok lidt skuffet. Men i vores forsvar strækker vores kendskab til gejsere til Disneys Ice Age. Turen derop var så til gengæld det hele værd. Det var så smukt med steppen, ørkenen og bjergene. Desuden så vi også en masse vicuñas og llamas.
Den næste dag tog vi ud for at se Monjes de la Pacana. Det er lidt svært at forklare hvad det er… men det er en form for ler dimser som skyder op midt i ørkenen (der er billeder). Her var der også en halvudtørret saltsø. Herefter kørte vi videre til Laguna Cejas, som er en saltsø hvor man kan bade. Og for første gang i Jespers liv har han prøvet at flyde. Det var så lækkert hvis man lige ser bort fra de mange små dyr som boede i søen - de lignede de der havaber som vi kender fra da vi var små - men de var mest inde ved bredden. Vandet er så saltet at der er advarsler og forbud imod at sætte hovedet under, og jeg endte da også med et mindre udslæt på brystet og halsen.
Den sidste dag var vi ude og se Valle de la Luna (månedalen). Det er et meget underligt og fremmed landskab. Og ja, det kunne næsten godt ligne noget fra månen. Ved første øjekast ligner det at hele dalen er dækket af is eller rim, men der er i virkeligheden saltkrystaller. Vi var også henne og se en gammel forladt saltmine.
Vi vil klart anbefale rejsende i Chile at tage hertil. Der er så meget at se og desværre nåede vi ikke selv at se det hele. Dog skal man være opmærksom på at mange af de steder, hvor der er noget at se, ligger i 5.000 meters højde. Og ja, det giver ubehag.
Og så har vi her til sidst været et smut til Talca, hvor vi har været i nationalparken Radal siete Tazas (7 koppe). Det er en meget smuk park med flere forskellige vandfald.
I morgen går turen til Påskeøen !!
Mange glade hilsner herfra.
Jesper og Rikke
- comments