Surt opstød fra igår:
NEJ!! Nu må det være nok. Der har ikke været mange sure opstød på denne tur hvis man ser bort fra den uheldige episode på Kentucky fried chicken, som var nærmest skræmmende. Men nu er grænsen nået igen - bare i totalt modsatte lejr. Så hvor skal man nu gå hen?! Situationen udspillede sig igår hvor vi besluttede at blive hjemme fra byens vilde natteliv efter en god lang dag, hvor vi svømmede i vandfald (læs bloggen fra igår). Så vi tog ned for at købe lidt mad i vores ellers så kære supermarked, Woolworth. Der plejer vi at købe ind til morgenmad (havregryn), eftermiddagsmad (tun+brød) og aftensmad (pasta+kødsovs). Men denne gang stod snackeriet højt på ønskelisten istedet da der fulgte en gratis aftenmiddag med vores hostelsovernatning - guess what? Pasta-kødsovs eller chili con carne. Ikke vildt spændende, men fint nok, så efterfølgende tog vi i Woolworths og købte ind til lidt snackeri.
Og her blev jeg noget der nærmer sig surmulet, men nok nærmere beskrives; forarget. Jeg købte en gang vand og en enkelt banan, hvilket i og for sig er godt nok.
Men når bananen koster 3.15 AUS dollar er det vanvittigt. Med dagens kurs er det 17 kroner og 49 øre! Gu' fa.... om jeg skulle ha den, så der blev købt chips i protest og dippet løs i store mængder dip i stedet. Forrykt! Prisen skyldes måske oversvømmelser og udbud/efterspørgsel, men nej om jeg vil give næsten 18 kroner for én banan.
Surt opstød fra i dag:
Og så skete det igen, at vi blev forargede i dag for nu er det blevet værre. Jonatan og jeg daffer alene rundt i byen efter at Bjernemose er sendt afsted til perth og latte er i gang med at tage dykkercertifikat. Så efter at have gået forgæves på et hostel til en billig penge, må vi checke ind på hostellet fra igår. Ingen problem der! Men vi ryger på et værelse, nr 42, uden bad og toilet, hvilket der skal være på et hostel med fri ensuite. Men næppe her. Så vi tog affære og gik i receptionen for at bytte værelse, og efter lidt ævl og kævl frem og tilbage fik vi lov til at bytte til vores gamle værelse, nr 41. Fint nok:-) Men det reelle problem bestod i, at hostellet var decideret ulækkert og kvalmt. Forklaring følger:
Imorges da vi checkede ud betød det at vi skulle rydde op i madtasken, som efterhånden indeholdt en del skravl, heriblandt mad og sokker, fordi vi ikke gad have den med til Thailand. Men efter en lille olie-eksplosion i tasken besluttede vi at smide alt (pasta, sennep, brød, folie, dressing og det løse) ud i skraldespanden og forlade rummet. Og det skal siges at det hele lå i poser sammen med poser hvor der var skrald i fra dip og appelsinskaller.
Men, men, men, .. Da vi ramte hostellet igen for at booke nye nætter kiggede vi tilfældigt på "gratis mad"-hylden, hvor der øjensynligt lå meget mad præcis magen til det vi smed ud. Pudsigt. Og efter en mindre undersøgelse konkluderede vi at de havde fisket i vores skraldespand og taget flere dage gammelt brød, pasta fra pigerne som vi ikke ved dato på, dressing som har kogt i solen og generelt ulækre ting smurt totalt ind i olie for derefter at sætte det på hylden. Hvis dét ikke er ulækkert så ved jeg snart ikke:-) så det var bestemt fedt at vi fik en lille sejr da vi vandt vores værelse tilbage.
Og så er deres pool 2.2 m dyb. Skod. Gratis maden er dårlig. Øv. Og bestyrelsen er sure. Men ellers har vi det godt!:-)
Mæhæhæ...
Ps
Nu blev det hele lige opgraderet en enkelt tak, da vi fandt ud af at de også havde gemt senneppen og ikke mindst..... De havde taget vores grønne madtaske med skriften: "Lattes drugs" på, op af skralderen og sat den på hylden, som om intet var hændt. Alt i alt var det en underlig oplevelse at de har spredt alt fra vores skraldespand ud over hele hostellets køkken. Særlinge!