Wihu så kom den store dag med bungyjump:-) Nervøsiteten stod højt på listen om morgenen og stemningen var lidt presset for vi skulle trods alt snart kaste os ud fra en bro i 134 meters højde. Jeg personligt har frygtet dagen hele turen igennem og Bjernemose har følt det samme men vi klarede det! Så nu kan vi sætte tjek ved skydive fra 15000 fod, spring fra 5-6 meter i vand, fald på 7 meter til rafting OG bungyjump fra 134 meter. Thats a bit daredevilsh:-) Men back to story. Om morgenen gik vi til et mødested hvor vi tjekkede ind, blev vejet osv. Herfra blev vi transporteret med bus udenfor byen i to hold; et hold som skulle springe fra en bro på ca 45 meter og så os. Da vi så broen virkede den enormt højt oppe og at vi skulle springe fra 3 gange den højde totalt urealistisk:-) Men vi kørte 25 min videre til vores destination og vi måtte skifte bus undervejs pga den stejle bakke vi skulle op af, hehe. nervøsiteten havde lagt sig lidt men da vi så højden på destinationen og fik seletøj på kom den snigende igen, som den lille djævel nervøsitet er:-)
Vi var det første hold der skulle springe så vi blev smidt ind i et bur der førte ud til springstedet midt i en enorm kløft. Da vi kom derud kunne vi se de flotte omgivelser på tæt hold og floden der løb under os. Og da vi træder ud af buret og ind i den fastmonterede springerboks får vi lidt info og så går musikken ellers igang for fulde gardiner for at gøre det så smertefrit som muligt - og det hjalp. :-) Nervøsiteten blev til spændthed! Bassen drøner derudaf og jonatan får som den første spændt fødderne sammen og en to tre så er han afsted. Næste gang var det min tur, og nervøsiteten var faktisk ikke eksisterende på det tidspunkt. Det hele gik så stærkt med at få seler og det hele på og pludselig stod man på en plade på 40x40 cm med udsigt over 134 meter durk ned mod floden. Da man stod der var det så surrealistisk at det ikke var nervepirrende. Instruktøren talte ned 3-2-1 og så skulle man ellers springe indenfor det tidsrum. På 2 satte jeg af og så gik det ellers mod bunden:-) det var SÅ fedt at hænge der i det frie fald uden at kunne mærke snoren eller andet end sin egen vægt i luften. FEDT FEDT FEDT!:-D Man røg ned første gang og anden gang bouncede man næsten ligeså højt op som første gang. Anden gang udløste man en hæftning på benet og så kunne man sidde ned hele vejen op:-) Tiden under ophejsningen blev brugt på at huje og ellers være glad:-)
Ekstremt fed oplevelse.... Vil igen! Efter mig sprang Martin og så Bjernemose til sidst. Når man blev hejst op igen pumpede adrenalinen rundt i kroppen og man hoppede og skreg - fedt fedt!!!
Da vi havde sprunget så vi billeder, fik tshirt, så video osv. Og hele oplevelsen kom retur med det samme igen da man så billederne og især videoen. Det var fe':-) Og det var lidt vildere at springe her end skydivet for under skydivet var man fastspændt til en fyr der klarede alt for dig, her skulle man selv tage springet ud/ned i friheden.:-) Det var ondt fedt! Får helt følelsen af at springe når jeg skriver her. Det var den fedeste oplevelse ever - gyldne tårn i tivoli, gå hjem:-)
Ps billedet er på vores vej ned fra toppen - ikke helt oppe:-)