Profile
Blog
Photos
Videos
Hej dér! Så blev det vores tur til at stå djævle-tidligt op for at svømme i det iskolde klare vand. Egentligt var planen at vi skulle svømme med delfiner i kaikoura fra rejsens begyndelse da kaikoura er placeret nordligt for christchurch, som er byen vi skal flyve videre til Sydney fra. Men fordi det åbenbart er populært (find ud af hvorfor senere:-)) var vi nødt til at booke et godt stykke tid i forvejen og vi besluttede derfor at gøre det i slutningen af vores tid på New Zealand fremfor i starten. Det passede egentlig også meget godt da vi havde en del dage i christchurch og derfor kunne vi godt bruge lidt tid på at suse op til kaikoura (toogenhalv time i bil hver vej) så det gjorde vi. Vi ankom til byen den 4. februar og den 5. skulle vi afsted. Så vi bookede os ind på vores hostel "the lazy shag" (samme hostel som da vi rejste sydpå) og overnattede med tidlig nattero, fordi vi skulle op kl. 4.30 allerede. Kl. 5.20 var vi oppe, havde spist og var på mødestedet kort nede af vejen hvor der var mødt en del andre op som skulle samme tur. Vi kom ind kl. 5.30 og fik svømmefødder, vådedragt, dykkerbriller og snorkel + en kort briefing og så kl. 6.00-6.30 var vi afsted mod havets vilde breddegrader. :-) Vi fik at vide at selve turen ud til delfinerne tog i mellem 15 og 45 minutter men vi sejlede 45 minutter før vi havde kontakt, men det var ikke med delfiner:-) På vejen ud mod den første kontakt så vi solen stå op på en skyfri himmel (næsten) og kæmpe albatrosser lette. Nøj for den lede hvor er de dog ikke særligt elegante når de skal lette, men utroligt smukke når de driver - nærmest svæver - få cm over bølgerne. Det var hele turen værd bare at se dem!:-) Men efter de 45 min efter delfiner siger kaptajnen pludselig at vi skal søge mod fronten af skibet og WYHU!! tænker vi for så skal vi dykke med delfiner, men næh nej. Svaret var tværtimod at det var en flok "killer whales" også kendt som spækhuggere, der jagede delfinerne hvorfor vi selvfølgelig ikke kunne hoppe i. Spækhuggeren er delfinens eneste naturlige fjende så det var klart de flygtede men en skam for os da det kunne ødelægge mulighederne for at svømme med delfiner. Samtidig var vi enormt heldige da spæghukkerne kun dukker op en gang hver 3-4 uge. Så spækhuggerne var - som albatrossen - hele turen værd så skidt pyt hvis vi ikke kom i vandet:-) Klokken var trods alt kun 6-7 stykker og vandet så skide koldt ud. Men efter vi havde sejlet efter hvalerne i godt 20-30 min - hvor de havde været helt inde ved båden med få meter til kanten - var det som om de svømmede en retning og båden en anden. Vi var tre både afsted hvor alle sejlede samme retning for at finde delfiner og så signalerede til hinanden. Men da vi splittede op ifht spækhuggerne kunne vi pludselig se en masse bølger hoppe i det blå længere fremme og så var vi på toppen igen:-) Delfiner! Efter kort tid kunne vi se en masse delfiner svømme og hoppe 1-3 meter fra båden og dét var ekstremt! De var latterligt legesyge og det var bare med at komme i vandet hvilket vi kom efter kort tid. Så svømmede man rundt blandt delfiner med en armslængde hen til dem:-) Men de kunne desværre ikke røres da de var så dælens hurtige. Men hvis man svømmede i cirkler, sagde lyde eller andet vildt og fangede deres opmærksomhed så blev de hos en. Crazy:-) Vi hoppede i 3 gange og den ene gang var mere overraskende end den anden på sin helt egen specielle måde. Vores guide fortalte os ved rejsen start at delfiner opholdt sig i grupper af størrelsen 10 til 1000 styk og ved rejsen ende fortalte han igen at vi havde svømmet iblandt 6-800 delfiner. Der var delfiner så langt øjet rakte til bådens højre og venstre side:-)
Så det var en enormt fed dag hvor vi fik set tre af jordens smukkeste skabninger. Genialt!
- comments