Saa er Louise og Jesper endelig kommet til Nepal! Faktisk har vi vaeret her en uge i morgen. Vores flyrejse blev nemlig lidt forsinket, da vi skulle fra Delhi til Kathmandu, fordi der var tordenvejr i Kathmandu og flyet derfor ikke kunne lande. Dette resulterede i at flyet maatte vende om og vi maatte tilbringe en nat paa et indisk hotel. En ret nervepirrende nat, isaer fordi de soede indiske flyfolk tog vores pas natten over. En nat i Delhi uden hverken pas eller visum. Heldigvis var vi saa traette at vi sov med det samme alligevel.

Da vi endelig kom til Kathmandu den naeste dag, var det rent held at vi fandt en taxi, der ville koere os til det hotel, hvor vi troede vi skulle bo. Vores koordinator ventede nemlig ikke paa os i lufthavnen fordi han ikke vidste hvornaar vi kom, men i stedet stod han ved hotellet og ventede sammen med en dansk pige, Helene. Det var rigtig rart at blive taget i mod af en dansker efter saa lang en tur!

Det viste sig, at vi ikke skulle bo paa det hotel, hvor vi i den foerste uge var blevet lovet et dobbeltvaerelse, men i stedet i koordinatorens lille lejlighed sammen med tre andre danskere og en franskmand paa omkring vores alder. I bilen paa vej til lejligheden, fortalte Helene os den sande version om organisationen Exis (som vi skulle vaere frivillige for). Hun fortalte at kommunikationen med koordinatoren ikke var saerlig god og at kun to af dem indtil videre var kommet ud og arbejde frivilligt i seks dage paa trods af at den ene havde vaeret der syv uger. Arbejdet bestod i undervisning paa en privatskole, og altsaa ikke det som de oenskede (boernehjem og kloster). Haabet for at vi kommer til at arbejde paa et kloster er derfor desvaerre minimalt.

Dagene begyndte at gaa i Kathmandu og paa trods af den lidt daarlige stemning af ikke-indfriede droemme, er alle gode til at holde humoeret oppe og heldigvis er det nogle rigtig soede mennesker vi er her sammen med. Koordinatorens soen underviser os og den anden Jesper i Nepali, som vi ogsaa var blevet lovet hjemmefra. Undervisningen bestaar i, at han skriver en masse gloser paa et white-board, som vi noterer i smaa haefter. Ikke saa laererigt, men det er da rart at kunne slaa visse fraser op ind imellem.

Disse fraser bliver isaer brugt naar vi snakker med kokken, som ikke taler engelsk. Manden hedder Navaratsh og er altid meget smilende. Jesper har dog visse problemer med ham, da han har faaet sengen lige ved fjernsynet. Navaratsh elsker fjernsyn, og han elsker at staa tidligt op, saa Jesper bliver ofte offer for et par timers nepalesisk sang, mens en mand sidder paa hans seng og alle andre sover.

Men Navaratsh er skam god nok. Vi faar fire maaltider om dagen, desvaerre er morgenmaden ofte kiks eller tre skiver toastbroed til alle os seks. Aftensmaden og middagsmaden er altid den samme ret, vores elskede Dal Bad, som er ris med linsesuppe og lidt groentsager. Det bliver man hurtigt traet af. Omkring kl. 17 er der heldigvis "snack", som ofte er nudler eller omelet: dagens gastronomiske hoejdepunkt!

Dagen efter vi ankom, begyndte der at vaere demonstrationer i Kathmandu. Vi har ikke helt forstaaet problematikken, men det er noget med at maoisterne (det stoerste parti i parlamentet) oesnker regeringsmagten paa trods af manglende flertal. Dagen efter alle demonstrationerne begyndte hele landet at strejke. Ikke fordi de ville, men fordi maoisterne braender aabne butikker og biler/busser, der koerer. Det betyder at det er meget svaert at foretage sig noget som helst. Det er ogsaa derfor vi endnu ikke har opdateret vores blog, for internetcafeer har ogsaa lukket. Rejsebureauerne har ogsaa lukket, saa det er svaert at arrangere ture og alle skoler er lukkede, saa selvom vi havde frivilligt arbejde, ville vi ikke kunne arbejde.

Vi har dog fundet paa noget at lave alligevel. De andre frivillige har vist os rundt i Kathmandu (som er en meget beskidt og fattig by) og vi har blandt andet set Durbar Square, som er en samling af templer. Her saa vi ogsaa den saakaldte "levende gudinde", som kun faa faar at se.

Mandag blev vi saa traette af det hele, at vi impulsivt besluttede at gaa til Nagarkoth, som er en bjergby 30 km oest for Kathmandu. Det tog os 9 timer at gaa og isaer de sidste 10 km var haarde, fordi det var op ad bakke og med middagssolen bagende ned paa os. Dog var det en rigtig flot tur, som vi noedig ville have vaeret foruden og vi naede da ogsaa frem til sidst og fandt et laekkert hotelvaerelse med plads til seks oeverst oppe med udsigt til Himmalaya-bjergene. Jesper og jeg fik endda enevaerelse!

Her har vi nu vaeret i to naetter. Louise har i al denne tid doejet med feber og diarre (og oemme muskler fra gaaturen). Heldigvis har vi en laegedatter med os, som havde den rigtige pille med og Louise har i dag haft det meget bedre.

Lige nu ved vi ikke hvordan vi kommer hjem herfra igen. Paa grund af strejken er det lidt svaerere at faa fat i en bus, da kun faa toer koere. Med os, som turister er det intet problem, men naar de koerer tilbage kan de risikere at blive overfaldet af maoister. Samtidig er ingen af os saerlig entusiastiske efter at komme hjem, da der ikke rigtigt er noget at komme hjem til. Og naar det kun koster 65 kr. pr. person pr. nat her og et aftensmaaltid omkring 20 kr., saa kan vi lige saa godt blive her. Her er der i det mindste mere frihed.

Trods al modgangen er vi i godt humoer og hygger os. Det er virkelige nogle rare mennesker vi er endt sammen med. Det har vaeret spaendende at se, hvordan et helt land kan gaa i staa paa grund af et politisk partis utilfredshed. Gaa-turen til Nagarkoth var isaer spaendende. Her saa vi hvordan landlivet fungerer med deres primitive metoder og deres terassemarker paa bjergene. Vi har altsaa baade oplevet Kathmandus vilde byliv og forurede luft (mange masker for mund og naese), men ogsaa dets smukke landskab og rolige liv paa landet. Over alt hvor vi har vaeret har nepaleserne vaeret smilende og imoedekommende. Isaer boernene elsker at raabe den nepalesiske hilsen: "namaste", naar man kommer gaaende forbi.

Det var alt for denne gang. Vi haaber vi naeste gang kan fortaelle om en Tibet-tur og oploade nogle billeder.

Haaber I alle har det godt!!