Profile
Blog
Photos
Videos
I morgen rejser jeg. Alt er på plads, så jeg føler mig meget fortrøstningsfuld. Når jeg snakker med folk omkring mit kommende studieophold, bliver jeg gang på gang spurgt om de samme ting. Jeg har derfor valgt, at mit første indlæg skal handle om hvorfor, hvornår, hvordan, hvad, hvilke osv.
Tilfældighedernes Singapore
At jeg overhovedet skal til Singapore er lidt af et tilfælde. Jeg har i langt tid gerne ville studere i udlandet, så da jeg i november 2012 fik chancen for at søge til udlandet tøvede jeg ikke et sekund. Jeg ansøgte om et udvekslingsophold på en skole i Kansas, USA. Jeg satte virkelig forventningerne højt, og regnede meget med at få pladsen. Desværre modtog jeg et afslag i starten af foråret i 2013, hvilket jeg blev lidt ked af. Jeg er heldigvis ikke typen som giver så let op, så jeg besluttede mig for at løsne lidt op for mine kriterier for et udlandsophold. Jeg havde hørt fra nogle i min klasse, at der var en god mulighed for at komme til New Zealand i praktik, da skolen har et rigtig godt samarbejde med et firma dernede. Som regel tager de 4 studerende ind pr. semester, så chancen var samtidig langt større end da jeg søgte til USA. Jeg fik skrevet en rigtig god ansøgning og fik sendt den afsted i god tid. Igen fik jeg afslag om mit ønske om at komme udenlands, og måtte erkende at jeg havde mistet modet om at søge igen. For det første så tager det lang tid at finde det sted man gerne vil søge til, vælge fag og finde ud af om opfylder de krav de kræver og for det andet er det hårdt at få afslag. Jeg slap derfor tanken om at komme til udlandet.
Et par måneder senere sidder jeg i min projektgruppe og spiser middagsmad med mine studiekammerater. Snakken går om løst og fast. Som jeg husker det nævner Mads at der er kommet en mail om reststudiepladser i udlandet, og at han overvejer at søge til Singapore. Den gang vidste jeg ikke andet om Singapore end at det lå i Asien, og jeg havde på ingen måde tænkt mig at søge hertil. Jeg lyttede kun halvt med om hvad de andre havde af mening omkring emnet. Jeg bed dog fast i at der var ansøgningsfrist en uges tid senere, så hvis jeg skulle ansøge skulle jeg i gang med det samme - det var altså nu eller aldrig. Jeg tænkte at jeg altid kunne takke nej hvis jeg fik en plads, og jeg var klar over at jeg ikke skulle sætte mine forventninger for højt. Da der ikke var længe til ansøgningsfristen, søgte jeg altså om en studieplads på et universitet jeg ikke kendte, i et land jeg ikke vidste hvor lå, som har en kultur jeg aldrig har hørt om.
Jeg indsendte min ansøgning i maj/juni 2013.
Optagelse
Tiden er spolet frem til ultimo september. Jeg havde i starten af sommerferien fået at vide at jeg ville få svar omkring dette tidspunkt, så min inbox blev tjekket flere gange dagligt. Da jeg fik mailen kunne jeg læse at jeg var blevet nomineret til en plads på Nanyang Tachnological University (NTU) af Aarhus Universitet - altså at jeg opfyldte de krav som jeg skulle for at blive optaget på skolen. Dette var altså ikke en garanti for at jeg ville blive optaget, men blot et grønt lys fra Aarhus Universitet. I mailen kunne jeg også finde information om det næste skridt i min ansøgning, hvilket indebar at jeg skulle udfylde en meget lang ansøgning om optagelse. Jeg satte mig godt ind i hvad de skulle bruge, så det blev rigtigt i første omgang. Jeg fik sendt min ansøgning, og måtte nu vente endnu et par måneder, før jeg kunne få mit endelige svar.
Uden at have hørt det mindste fra Aarhus Universitet eller Singapore fik jeg en dag i starten af november en mail fra NTU. Jeg kunne i emnefeltet på min mail læse at dette var afgørelsen på min ansøgning. Jeg brugte et halvt minut til at samle tankerne inden jeg åbnede mailen. Jeg nåede knapt at lægge øjnene på den lange mail før jeg fik øje på ordet "accepeted". Det var en kæmpe forløsning og jeg måtte med det samme læse mailen igennem, til trods for at jeg sad på arbejdet.
Forberedelse
Med optagelsen fulgte en masse ting der skulle forberedes. Der skulle blandt andet sørges for bolig, forsikring, rejse/transport, visum, valg af fag, vaccinationer og meget mere. Det er en lang og småstressende proces, men jeg føler selv at jeg er kommet nemt og fornuftigt igennem den. Dette gør også, at jeg i dag føler mig 100 % klar til at komme afsted. Jeg skal i morgen køre med tog fra Fredericia station til Kbh lufthavn, og derfra flyve med fly til Qatar lufthavn, hvorfra jeg skal skifte fly mod Singapore (ruten kan ses på nedenstående billede).
Jeg er på ingen måde nervøs for rejsen, men jeg glæder mig tværtimod rigtig meget - både til oplevelserne og at komme tilbage til skolen!
Det var alt til mit første indlæg, hvilket forhåbentligt ikke bliver det sidste. Til sidst er der lige et billede af min bagege
- comments