Profile
Blog
Photos
Videos
Nu vil vi beskrive vores sidste dage i Thailand, som vi tilbragte i Bangkok.
Vi startede vores Thailand tur i Bangkok, saa vi foelte os lidt som indfoedte da vi kom tilbage igen. Vi havde ogsaa set det meste af det vi ville foerste gang, saa denne gang skulle vaere lidt mere afslappet.
Det startede med at vi tog flyet fra Phuket. Dejlige Phuket... Turen derfra til Bangkok var meget haard, da vi begge ikke var helt paa toppen. Saa vi var meget traette da vi ankom til Bangkok. Det gjorde, at den foerste dag boed paa en god lur paa hotellet, og en roomservice senere paa dagen. Aftenen brugte vi paa at scoute lidt i indkoebscenteret MBK, som var der, vi havde udset vores handel de foelgende dage skulle foregaa. Denne gang kom turene paa gaden fra det ene sted til det andet ikke som det store kulturchok, som foerste gang vi var i Bangkok. Vi var forberedte paa menneskemassen og handelsmaendene. Det var faktisk sjovt denne gang. Bangkok er bedre anden gang end foerste. Det galt ogsaa vejret. I stedet for de 30-40 grader, var der denne gang kun omkring 20-25 grader. Det hjalp meget.
Anden dag gik vi direkte efter MBK. Og der var vi stort set hele dagen. Det er et indkoebscenter med 2000+ butikker, eller stande er det naermere. Man kan koebe alt fra Buddha-figurer til iPad 2. Noget mere aegte end andet. Vores guidebog skriver, at man ikke kan klare hele centeret paa en dag, men det vil vi alligevel mene, at vi gjorde. Vi brugte saa ogsaa paa den gode side af 10 timer paa strabadserne. Vi fik koebt det vi skulle og lidt ekstra. Men det var saa ogsaa det vi naaede den dag.
Naeste dag ville vi ud til Khao San Road, markedsgaden, som vi ogsaa var ved foerste gang. Det viste sig at vaere en besvaerlig tur. Vi kom ind i en taxi, det mente hotelpersonalet var det smarteste. Det viste sig at de tog grueligt fejl. Vi koerte 1,5 km inden vi ramte en totalt stillestaaende koe. Der sad vi saa i 30 minutter foer vi indsaa, at taxachauffoerens hoejlydte udbryd nok betoed at koeen ikke ville bevaege sig foreloebigt. Vi stod ud, et sted vi ikke havde nogen anelse om hvor var. Og her var det perfekt at vi havde valgt at lade kortet blive hjemme, da vi jo skulle med taxa hele vejen. Naa, men vi gik, og, og gik, og saa var vi pludselig ved en gade der var inhyllet i pigtraad. Rundt om pigtraaden var der bevaebnede politifolk. Det var noget underligt synes vi. Der var ikke rigtigt noget at beskytte der hvor de var. Vi fandt aldrig ud af hvad der foregik. Det var et meget underligt miks af marked og politi der stoedte sammen her. Man kunne koebe politi-kamp ting, som store skjolde, knibler. Her troede man, at det var noget politiet faar gennem staten, men nej, det er noget de koeber paa et marked. Men anywho, vi fandt aldrig Khao San Road, saa vi tog en tuk tuk derhen. Khao San Road var hurtigt overstaaet, vi vidste hvad vi skulle have.
Efter det tog vi en tuk tuk til Siam Square. Her ville chauffoeren have os til at stoppe ved en skraedder, som han fik provision for at skabe kunder til. Vi skulle, som han sagde, bare vaere derinde i 10 minutter, vi behoevede ikke at koebe noget. Det var jo lige hvad man havde lyst til. Staa hos en skraedder 10 minutter uden at have noget toej der skulle skraedres. Det gad vi ikke. Vi bestak tuk tuk manden med en 50 bhat i setdet og kom til det rigtige sted. Her koebte vi boeger.
Det var den dag. Dagen efter var mere stille og rolig. Vi fik sendt en stor kasse med forskellige sager hjem, saa vi ikke skulle baere rundt paa det gennem hele Kina. Vi kiggede ogsaa lidt paa det lokale indkoebscenter. Eller lavede ikke meget. Dejligt med noget afslapning.
Den efterfoelgende dag skulle vi tidligt afsted til lufthavnen og Hong Kong. Vi havde bestilt en limo, som de kaldte den. Det viste sig dog bare at vaere en hotelarbejders privatbil, som var et godt stykke fra det man taenker paa ved ordet 'limo'. Flyrejsen var speciel. Flyadfaerd er ikke det samme for kinesere, som det er for danskere i hvert fald. Aldrig har et fly runget af hoejlydte samtaler, som paa denne tur. Under landingen var der nok 20 personer, som lige ville rejse sig op og kigge ud af vinduet, selvom de gang paa gang fik at vide, at det maatte man ikke. Det kunne jo vaere det ikke gaeller for mig, taenkte de nok. Men det nu var sjovt. Og nu er vi i Hong Kong. Det skriver vi om meget snart.
Nihao, Mette og Jeppe
- comments