Profile
Blog
Photos
Videos
Ni hao alle!
Så er vores tid i Kina ved at være forbi, og i morgen kl. 6.30 kinesisk tid drager vi med mod banegården for at gå ombord på den transsibiriske jernbane!
Vi har været her i Beijing i en uge, og vi har fået vores første såkaldte kultur"chok". Der bor godt 20 mio. mennesker her i Beijing, i New York boede der "kun" 12 mio - og vi synes den by var tætpakket, så forestil jer Beijing. Kineserne er vant til menneskemylder, så de er blevet ret gode til at bruge albuer mm. til at komme frem i rækken. De har ikke noget imod, at selvom der umiddelbart ikke ser ud til at være mere plads i en togvogn, så kan der altid skubbes en ekstra ind. Man står som sild i en tynde, så hvis nogen lider af klaustofobi, er vores råd - tag ikke til Beijing! :) Desuden overholder vi danskere for det meste skrevne og uskrevne regler. Her i Kina overholder de ingen af dem. Med de uskrevne regler mener vi almindelige gode manere. Her spyttes der overalt, og det er ikke kun mændende der trækker en god snotglat, sidder du på restaurant kan du i starten ikke andet end irriterere dig over smaskelyde(at smaske i Kina betyder, at maden smager godt), der pruttes også offentligt. Da vi besøgte Zoologisk Have, gik vi en tur på en sti, og på en bænk sad et kinesisk par på vores alder og snakkede, og lige idet vi passerer dem, slår pigen en ordentlig prut - uden at drengen overhovedet reagerer. Vi to danske turister, må holde latteren tilbage de næste par meter, for derefter at falde om af grin. Dog er der en anden del af det prutteri som bestemt ikke er sjovt. Nemlig når man står i kø - ikke en kø som i DK, men i kineserne kø. Det er så ulækkert som de prutter, og mændene står især meget i kø til diverse securitychecks indtil offentlige bygninger, så kineserne skulle vidst være glade for, at Jeppe har et roligt sind, da han stod i kø i 20 minutter mast op at kinesiske gamle mænd, der pruttede! :) Nu til de skrevne regler som også overskrides. Det startede allerede i flyveren fra Hong Kong til Beijing. Vi skulle til at lette, og man bliver bedt om, at slukke mobiltelefoner og andre elektroniske ting. Manden som sad ved siden af os(en kineser) blev bedt om at slukke sin telefon 3 gange af en stewardesse. Han rullede med øjnene, som om hun var dybt åndsvag, men til sidst lagde han den væk - og dog! For da stewardessen gik, trak han bare en ny mobil op af lommen. Når et fly lander, bliver man bedt om at blive siddende indtil lampen med selen på slår fra, også dette ignoreres af kineserne, så snart flyet holdt stille fór de op af sæderne, og stewardessen må bede dem tage det roligt - for os var det en anelse pinligt, at voksne mennesker ignorere reglerne på den måde. Men i Kina virker det meget normalt. Den sidste sindsoprivende ting som vi har oplevet mht. brud på regler, var da vi besøgte Zoo. Her var der som i Danmark skiltet med, at man ikke skal røre eller fodre dyrerne. Men nej men regler i Kina, er til for at blive brudt! Vi så mange som fodrede Zebraerne med kiks og salat, det var da hvad det var, men da vi kom hen til den sorte bjørn, blev det for meget. For det første stod en mand og helte cola fra sin flaske ned til stakkels bjørn. Og så flasken så var tom, blev den kastet ned til at det andet skrald, som lå rundt omkring bjørnen. I kan se det på billedet, som vi har lagt ind. At de ikke kan se hvor forkert og ulækkert det er, det havde vi virkelig svært ved at forstå - og vi forstår det stadigvæk ikke.
Den anden del af vores lille kulturchok er sproget. Hjemmefra havde vi egentlig forventet/regnet med, at vi kunne komminkere os frem i Beijing, det kan man skam også, men det er mere med fakter og tegnsprog end engelsk. Det er primært kun på vores hostel, at de kan engelsk. Skal du med taxa, så er det frem med fakterne og de få gloser man kan på kinesisk. Det er meget sjovt at prøve, men tiltider bliver det lidt frustrerende, især når taxachauføren ikke engang vil kigge på dit kort, eller dine fakter fordi du ikke snakker kinesisk. Du ryger ud af taxaen uden nogen form for hjælp. Det var også den fornemmelse A.D. stod med, da hun forlod lufthavnen i Beijing på ved ud til hotellet - hun var rimelig rasende! Hendes baggage var nemlig ikke på baggagebåndet og hun forsøgte at få hjælp til at finde et kontor for forsvundet baggage. Det er såmænd okay, at de ikke snakker engelsk, men at de fleste ikke engang rejser sig, når du kommer for at spørge om vej, og allerede inden du åbner munden ryster på hovedet af dig, så kan man godt blive en anelse frustreret, og stå med fornemmelse af, at ingen vil hjælpe dig. Vi fandt dog SELV rygsækken på et helt andet baggagebånd, men at være SÅ fremmed i et andet land, kom lidt for tæt på.
Efter nogle dage i Beijing fandt vi dog hurtigt ud af, at det for det meste er vilkårerne. Vestlige turister er sjældne her. 85% af Beijings turister kommer fra Kina, og så er det lidt nemmere at forstå, hvorfor så få taler engelsk, og hvorfor de fleste informationer stadigvæk står på kinesisk. Har du lyst hår, så må du næsten være en kendt person. Det er i hvert fald sådan, at vi føler det. På alle de offentlige steder vi har besøgt, vil folk have billeder sammen med os, og vi stiller glædeligt op :) Vi vil da gerne være moviestars for en dag :) Efter et par dage her vænnede vi os hurtigt til, at tage det at bruge fakter og blive smidt ud af en taxa med et smil, men på førstedagen var det lidt af en kulturchok :)
DAG 1 - Afslapning. Dagen blev brugt på at finde os til rette på vores hotelværelse og planlægge hvad vi ville de næste par dage.
DAG 2 - Den Forbudte By. Vi gik i tæt kineser trøm ind til den Forbudte By, som var proppet med kinesiske turister. Vi var åbenbart landet midt i en 3dages ferie - herregud tænkte vi :) Men det blev en rigtig god dag, med vores venlige kinesiske guide James, han talte engelsk og kunne fortælle os en masse om de Kejser og Kejserinder der havde boet i "byen". Vi kunne ikke lade være med at spørge ind til "børneemnet". Det er korrekt at i storbyer i Kina, kan man kun få et barn per familie. Ønsker du at få barn nummer to, og du bor i Beijing, så skal du betale 10.000 kr for det. I lidt mindre byer koster det lidt mindre. Et andet barneproblem i Kina pt er, at der er mange flere mænd/drenge end damer/piger. Dette oplevede vi også, da vi stod i kø til securitycheck. A.D gik lige igennem uden kø, mens Jeppe måtte stille sig op i den 20minutter lange mande kø. James fortalte os også om, at grunden til at man ser mange billeder af drager i Kina, er at dragen symboliserer magt. Dette er fordi den kinesiske drage er en blanding af 5 dyr; ørn, kamel, fiskeskel, slange og løve, og den drage har 9 børn, som hver har et speciale. Vi lærte om Ying og Yang, om hvordan alting har to sider; stor/lille, dreng/piger mm. Alt i alt var det en meget lærerig dag, og det var dejligt at kunne spørge til den kinesiske kultur uden at skulle bruge fakter og tegnsprog :)
DAG 3 - Den Olympiske By + Zoo
I 2008 var der OL i Kina, og vi ville ud og se de tre store stadions; Atletikstadion, svømmestadion og indendørsstadion. Ude i OL-byen skulle vi også mødes med A.D's gymnasieveninde Louise og hendes rejsemakker Maria. De kom direkte fra Danmark og skulle påbegynde deres rejse i Beijing. Vi startede ud med at se det store atletikstadion, hvor åbningscermonien fandt sted, og sikke et stadion. Det var kæmpe stort, og man kunne næsten fornemme den stemning, der måtte have været til åbningen i 2008. Desværre var det indendørsstation lukket, men vi kunne komme ind til svømmestadionet. Her var både et kæmpe stort badeland, som selvfølgelig var proppet med kinesere, men også et opvarmningsbassin og det storesvømmebassin, hvor konkurrencerne fandt sted. Efter vores besøg i OL-byen skiltes vi med Louise og Maria og tog i Zoologisk have, fordi vi ville så gerne se en kinesisk panda, og det gjorde vi også. Vi forventede bare ikke, at det at skulle se en panda, er ligesom at være til en vild rockkoncert, hvor man fabrilsk prøver at røre ved forsangeren. Da vi gik ind i Pandahuset, hvor man kunne se de pandaer, der var indendørs, blev man med det samme skubbet frem mod glasruden, hvor pandaen befandt sig på den anden side. Det var helt vanvittigt, den måde kineserne opfører sig på, og det blev hurtigt for meget for os - så vi gik ud og fandt en sød Panda, som sad og spiste bamus i frem og ro. :) Episoden med bjørnen er beskrevet overfor. Men igen havde vi en lærerig dag :)
DAG 4 - Den kinesiske mur og omegn
Sammen med Louise og Maria havde vi lejet en privat guide, som skulle køre os ud til den kinesiske mur. Men inkluderet i turen var også et besøg på en keramik fabrik. Her så man hvordan de lavede vaser, figurer, testel mm. ud af kobber. Efter besøget på keramikfabrikken kørte vi ud til den kinesiske mur. For at komme derop skulle man med en lift, og vi var heldige, for der var ikke ret mange mennesker i det område, som vi havde valgt at tage til. Vi brugte godt to timer på denne mur, som blev bygget i 1200tallet, og som stadig står. Det var helt fantastisk, men også ret hårdt at gå både op og ned at de stejle trappetrin :) Efter besøget på muren fik vi frokost og kørte videre til en silkefabrik. Her så vi hvordan man producerede silke fra silkeormene. Efter ormene dør, spiser kineserne dem som snacks. Det prøvede vi altså ikke! Efter silkefabrikken skulle vi hen og prøvesmage kinesisk te. Vi smagte 5 forskellige te, som på hver deres måde skulle være godt for de helbred. Vi lærte hvordan man skulle slubre teen, for at frembringe smagen, og hvordan man mænd og kvinder skulle holde forskelligt på tekoppen.
DAG 5 - Sygdom og seightseeing
A.D. fik desværre en ordentlig omgang med feber og forkølelse, så Jeppe måtte selv på seigtseeing. Han tog på Pearl Market som er en stor bazar, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer, dog i fake tilstand. Efter det tog han hen for at se Temple Of Good Harvest. På vej dertil morede han sig over en forfærdelig dårlig kinesisk sanger, at ældrede dyrkede Thai Chi og at både unge og ældre jonglerede med slags fjerbold. Derfra tog han en cykeltaxa ned til den himmelske fredsplads, og på taxaturen kørte han igennem den gamle bydel. Og så gik turen hjem til patienten, som stadig ikke var helt på toppen.
DAG 6- Sygdom og afslapning
A.D. var stadig syg med lidt feber, men vi besluttede os at handle forsyninger ind til jernbaneturen. For at komme af med diverse rygproblemer og snotnæse fandt vi et sted, hvor vi kunne få massage. Vi fik hovedbundsmassage, fodmassage, rygmassage og så til det underlige; cuppingmassage. Cuppingmassage er godt for dit skind og ømme muskler. Det man gør, er at tage en kop, sætte ild til den, og sætte den på kroppen, det virker som en sugekop, og huden suges op i koppen. Jeppe var den første, og A.D. var ved at falde om, så ulækkert så det ud. Men det blev også hendes tur. Det var en lille smule ubehageligt, men en fantastisk følelse, da kopperne blev taget af din krop, dog forfærdeligt da man så mærkerne på kroppen. De lillae mærker betyder, at det har været et meget ømt sted på din krop, men at massagen har hjulpet. Sugeffekten gør, at affaldsstofferne fjernes fra musklen. Men vi er lidt trætte af, at ligne en dalmantinerhund på ryggen de næste par dage. For som i kan se på billedet med Jeppes ryg, så ser det rimelig ulækkert ud :)
DAG 7 - Afslapning og klargørelse
Vi har nu pakket vores ting, og købt diverse forsyninger ind til jernbaneturen som starter imorgen. Vi er meget spændte, og vi vil bruge de sidste par timer her i Beijing til at gå lidt rundt på de kinesiske marker. A.D. er kommet af med sin feber, men snotnæsen er nok kommet for at blive det næste stykke tid.
Vi håber alle har det godt. Og vi vil gerne lige benytte lejligheden til at sige tak til jer. som gider at følge os herinde. Vi glæder os også til at komme tilbage til det danske forår!
Hej så længe :)
- comments