Profile
Blog
Photos
Videos
10/4-14
Det er nu tre dage siden jeg gik ombord på flyet til Newark International Airport. Jeg landede klokken ni om aftenen, og var overraskende hurtigt ude af lufthavnen - det tog kun en time! Da jeg kom ud regnede det, og en lufthavnsansat havde sagt at jeg bare skulle gå udenfor og vente på at hotellets shuttle-bus kom og hentede mig. Jeg ventede i fem minutter, og så gad jeg ikke vente på den mere. Jeg gik over og spurgte hende der stod for at fylde folk i taxaerne, hvad det skulle koste at komme til hotellet: 15$ sagde hun! Hun fulgte dog hurtigt op med: Hvorfor går du ikke bare? Det tager fem minutter. Så pegede hun ud i tågen og sagde at jeg bare skulle gå den vej ind til jeg stødte på en vej - og rigtigt nok, hotellet var lige der! Jeg fik tjekket ind, og så var det ellers på hovedet i seng!
Næste morgen vågnede jeg klokken fem. Det så ud til at blive en lang dag! Jeg så lidt tv, tog et bad og så var det ellers ud til morgenmad. Derefter stod den på mere tv og lidt frugt. Da klokken nærmede sig 12 fik jeg tjekket ud og spurgt om vej til busstationen i Newark - det tog ca. en halv time at komme dertil. Den busstation og byen i sig selv, er nok et af de mest skræmmende steder jeg nogensinde har været! Alt så gammelt og slidt ud, folk gik med hovederne bøjet og jeg var bange for at stikke for meget ud, men det gik heldigvis alt sammen.
Jeg hoppede ombord på bussen klokken 14, og så gik turen ellers mod Philadelphia og Eric! Det var en stille og rolig bustur, det hele så ens ud - gråt og trist. Da jeg nåede sidste stop i Philly var det ellers bare ud og afsted til det mødepunkt jeg havde aftalt med Eric, men først skulle jeg lige igennem terminalen - andet mest skræmmende sted, hold da op! Den eneste trøst var tre politimænd der stod fordelt i rummet.
Eric kom og hentede mig, og vi fik handlet lidt aftensmad, og så gik turen ellers mod basen i Philadelphia.
De bor fire gutter i huset: Eric, Shawn, Dan og Ricky. Den eneste jeg ikke har snakket særligt meget med er Ricky - han arbejder på nogle skæve tidspunkter! Ellers er det et lækkert hus! Tre etager plus kælder og tagterrasse! Eric bor på anden sal, og jeg sover på en luftmadras på gulvet - udemærket!
Jeg har ikke rigtigt været rundt i byen endnu, og noget siger mig, at jeg heller ikke rigtigt når det inden jeg kommer tilbage den 19. Ud over det, virker det som en udemærket by.
Lige pt. sidder jeg oppe på taget og nyder vejret. Høj sol og omkring 16/17 grader. Det spiller maks!
I morgen tidlig går turen til Washington DC. Det bliver spændende at se, hvad den by har at byde på! :)
- comments