Profile
Blog
Photos
Videos
Telefonen valgte lige at udelukke de sidste 80% af den forrige update, så her kommer det (igen!):
8/3
Så er det da vist også på tide, at der kommer lidt info ud til folket!
Efter den sidste opdatering havde vi tirsdag og onsdag i Sydney, og dem brugte vi på nogle gåture rundt i byen og over Sydney Harbour Bridge, vi chillede på vores rooftop, shoppede lidt og snakkede med en masse tyskere. De er simpelthen over det hele! (Ikke i orden) Men de er jo et flinkt folkefærd, så det er bare hyggeligt!
Torsdag morgen var det tidligt op for at hente vores Jucy Van. Det er en hammer lækker Toyota Previa fra 98/99, og den spinder som en kat (så længe den ikke kører op ad bakke). I bagsmækken er der et campingkøkken og så kan der også laves en seng, men vi har ikke gjort brug af noget af det endnu, eftersom vi har overnattet hos forskellige fra den australske side af Julies familie.
Efter vi fik bilen kørte vi nemlig mod Newcastle hvor Mette bor, men i stedet for at køre direkte tog vi via en by der hedder Kandos, bare fordi vi kan. Det er en by på størrelse med Osted, og der skete absolut ingenting. Så vi kørte videre mod Newcastle! Det var godt nok en lang køretur den dag, men det var også rigtig flot, og en helt anden side af Australien end den man ser i Sydney.
Efter ankomsten hos Mette spiste vi aftensmad med lidt flere fra den familie også, og vi fik Pavlova til dessert, hvilket er en traditionel australsk dessert. Og så var det ellers sengetid!
I går gav Mette os så en guidet morgentur rundt i Newcastle, hvor der er en masse strande og andet flot. Så satte vi hende af på arbejdet og kørte mod Lansdowne! Dér bor Carol nemlig, rimelig langt ude på landet.
På vej dertil kørte vi til Seal Rocks og tog en svømmetur i havet, hvilket var rimelig lækkert.
Da vi ankom hos Carol spiste vi lidt frokost, holdt siesta og så tog vi til Big Nellie. Big Nellie er en klippe/kæmpe sten/et lille bjerg, som ifølge skiltet deroppe kun er for meget øvede klatrere! Men vi klarede det! Og selvom det var meget udfordrende var det virkelig også sjovt.
Så var det tid til aftensmad og derefter på hovedet i seng!
Da jeg vågnede i dag var der en wallaby (mini kænguru) ude på grunden, og efter vi havde spist morgenmad kørte vi igen ud for at se lokalområdet. Vi kørte til Crowdy head, hvor der er en udkigspost med fyrtårn osv., og der er en strand hvor man ofte kan se hvaler og delfiner, men det er desværre ikke sæson for tiden.
Så gik turen til Diamond Head, en nationalpark med tilhørende strand og campingplads. Og her lå kænguruerne i skyggen og chillede, mens et stort, klamt kæmpefirben kravlede rundt ved siden af. Vi gik en tur på nogle klipper, tog lidt billeder og hoppede så i vandet! Endnu engang var det tid til frokost og siesta.
Da vejret var blevet køligere tog vi ud på den lokale flod og sejlede i kajak. Det skal lige siges, at der tit bliver spottet bullsharks i denne flod, så det tilføjede lidt spænding!
Selvom Julie var mega langsom kom vi til enden og padlede så tilbage. Det var simpelthen så fredfyldt og hyggeligt, men jeg fik mega våde bukser af det!
Nu er det så igen tid til aftensmad, og endnu engang serverer Carol et ordentlig måltid. Det må vi hellere spise før det bliver koldt!
Over and out.
- comments