Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen..
Saa er turen til Crocker range, Salt stierne veloverstaaet. Vi har nu haft et par fri dage i Kota Kinabalu, og de var velfortjente. For hold da op en tur. Aldrig har jeg udsat min krop for saadan en gang naermest selvpineri i fem dage:/ Det var baade fysisk og psykisk haardt at skulle overleve og gaa saa meget ude i junglen alle de dage.
Vi gik i alt 43 km paa fem dage, hvor vi startede ud med 6 km foerste dag, 11 km baade anden og tredje dag, 13 km den fjerde dag og 2 km den sidste dag. Vi havde et saet toej som vi havde paa hver dag. Det blev selvfoelgelig helt gennembloedt hver dag af baade sved, vand fra de mange floder vi krydsede flere gange dagligt, og regnbyger. Heldigvs havde jeg da mit toerre ski undertoej at hoppe i hver aften i soveposen:)
Vi boede skiftevis hos lokale i smaa landsbyer ude i junglen, en forladt kirke og camps ude i junglen. Vi fik lokal mad som selvfoelgelig bestod af det samme som altid : ris nudler, aag, fisk og kylling:) Vi sov paa liggeunderlag i soveposer, under myggenet paa det forskellige camps. Vi laerte hinanden godt at kende i gruppen under turen. Vi hjalp og stoettede hinanden naar det var svaert og haardt og fik mange flotte oplevelser sammen. Fysikken skulle absolut vaere i orden. Det gik op og ned af stejle skraenter, klipper, mudderskred osv. Saa det var en paent haard tur i vaade sko en hel dag. Jeg fik dog heldigvis ingen skavanker eller gnavesaar, men ben toejet kom godt nok paa proevelse. De var sgu noget oemme efter dagens op og nedstigninger. Og ryggen og laenden kunne ogsaa godt maerkes, da vi jo skulle slaebe alt vores bagage selv.. En effektiv body toning maa man sige:)
Igler var der nok af, puha da. Vi havde igle stroemper paa saa det afhjalp da de fleste bid:) Men fik mig dog noget af en overraskelse den sidste nat. Jeg vaagende under min soede soevn i soveposen. Jeg synes min laeber var saa toere. Til min store skraek kunne jeg saa maerke med min tunge, at der sad en igle paa min overlaebe. Der var kulsort inde i lokalet, men jeg flaaede bare iglen af og ledte febrilsk efter min pandelampe. Da jeg endelig fandt den med Anna's hjaelp (en roomie), fik vi konstateret at der rent faktisk var en igle. Det var ikke kun en grim droem. Men Jeanette kunne ikke bare tage hjem, selvom hun godt kunne have taenkt sig det der:) Jeg maatte bare affinde mig med det, faa iglen bortskaffet og haabe paa at dens venner ikke var fulgt med. (heldigvis naaede krybet ikke at bide i mig, men foej for s.... da)!!!! De kommer naesten foerst paa listen af hade dyr nu, i sammenhold med edderkopper selfoelgelig:)
Men alt i alt var turen en oplevelse, vi fik brugt en masse energi, saa flot regnskov og oplevede den totalt anderledes kultur hos beboerne i de smaa landsbyer. Vi fik mange gode snakke paa de lange gaa ture, og hyggede os med spil osv om aftenen inden vi gik i seng.
Da vi kom tilbage til hotellet soendag var alle godt traette, trangte til at faa vasket toej og sove i en god seng:)
Vi spiste alle paa en laekker italiensk resaturant samme aften, vi traengte vist til lidt europaeisk mad:)
Nu er vi i god traening til vores naeste trekking som starter paa torsdag hvos vi skal bestige Asiens 3 stoeste bjerg, Mount Kinabalu:) Det bliver spaendende. Lidt mere min smag tror jeg. Raa klipper, temperaturer ned til mellem 5 og 10 grader:) Ingen igler! :)
I hoerer mere om det senere, indtil da - hold jer muntre:)
- comments