Profile
Blog
Photos
Videos
Næste stop på turen var Abbortsford i Canada:-) Her havde vi hjemmefra planlagt at besøge min mormors kusine Ruth. Det var et besøg vi havde set frem til:-)
Da vi skulle over grænsen til Canada, skulle vi parkere bilen og ind på et kontor. Vi blev stillet nogle forskellige spørgsmål om hvad vi skulle i Canada osv.
Vores GPS virkede ikke i Canada, men det gik også fint uden.
Jeg kontaktede Ruth, da vi kom til Abbortsford og hun bød os på frokost.
Ruth bor i et roligt og rigtig hyggeligt område og meget centralt. Vi var meget spændte, men mødet føles helt naturligt. Vi blev modtaget med et stort knus og det føltes rart, selvom vi ikke rigtig kendte hinanden.
Lejligheden er som i kan se også rigtig hyggelig og Jari fik også en tur i den "siddende elevator".
Frokosten bestod af dansk rugbrød fra en af de 2 danske bagere, der er i området. Derudover blev der serveret dansk ost, skinke med hjemmelavet italiensk salat (man kan ikke købe dette i Canada, så det laver Ruth selv) og ikke mindst røget laks. Det var rigtig lækkert og lige hvad vi trængte til, vi følte os helt hjemme. Til kaffen havde Ruth bagt sirupskage og sandkage. Sirupskagen er blevet Jari og min ynglingskage, den er bare super lækker.
Snakken gik godt mellem os alle og Ruth inviterede os til familiemiddag om lørdagen. Der ville vi rigtig gerne deltage, så vi kunne se resten af familien.
Ruth tilbød os at vi kunne sove hos hende i hendes seng - Ja det var ren luksus. Vi kunne nu godt have sovet på sofaen:-)
Efter kaffen hentede vi Ruths barnebarn fra Highschool og kørte hende hjem. Vi blev inviteret indenfor og så et rigtigt canadisk hjem. Det der er kendetegnet for disse hjem er "familierum", hvor man hygger, ser fjernsyn. Der er ikke fjernsyn i stuen, som vi kender det fra Danmark.
I huset mødte vi også Ruths barnebarn Marc og deres 2 små søde hundehvalpe.
Da vi kom hjem til Ruth igen, så vi bl.a. "forsamlingshuset", her kan bl.a. holde fester, låne spil, dvd'er, bøger og spille pool.
Jari og jeg kørte derefter over til det lokale shoppingcenter. Her kiggede vi lidt butikker.
Aftensmaden var parat da vi kom hjem, endnu et lækkert måltid blev serveret. Der blev serveret koteletter, kartofler, grønsager og ikke mindst sovs. Så god mad har vi ikke fået i lang tid. Til dessert fik vi romfromage, som Ruth alt sammen selv havde lavet.
Da vi vågnede næste morgen stod morgenmaden parat på bordet, hjemmelavet marmelade og danske rundstykker, hvad mere kan man ønske sig. Sådan var det forøvrigt hver morgen, ren luksus må vi nok sige.
Efter morgenmaden tog vi til Whistler, et kendt skiområde. Det var meningen at vi ville en tur op med gondolerne, men de var desværre lukket pga. klargøring til skisæsonen. Men vi gik en tur rundt i byen og så bl. a. OL-ringene.
Tilbage hos Ruth var maden parat, menuen bestod af benløse fugle, kartofler, sovs, grønsager. Den gode gamle danske mad, som vi kender den. Ruth havde besøg af Michael hendes ældste søn, så ham fik vi også en hyggelig snak med. Ruths 4 børn taler alle godt dansk, påtrods af at de har boet så mange år i Canada.
Tiden går stærkt når man hygger sig og det blev hurtigt lørdag. Jari og jeg forsøgte at få vores 1700 billeder i sikkerhed på en cd, men det lykkedes ikke helt.
Efter en dejlig frokost kom Peter, Ruths yngste søn. Peters datter og kone var til Halloween, som er en stor begivenhed herovre. Derefter kom Heidi den næstældste datter og hendes mand Dan. De havde 2 af deres 3 børn med Daniel og Christie. Marc skulle spille en vigtig fodboldkamp og var der derfor ikke. Så kom Susan den næst yngste og Bjarne ( hendes mands bror). Susans mand Henning og deres søn Thomas kom senere, da Thomas var til Tennis. Bjarne bor forøvrigt i DK og var også på besøg. Han var så sød at tage nogle af alle vores indkøbte ting med til DK, så vi ikke skulle slæbe det hele vejen gennem Sydamerika. Det er vi meget taknemmelige for. Bjarne og Hennings søster Lone som også bor i Canada, kom også med hendes datter. Så ja vi var en hel flok samlet, rigtig hyggeligt at møde dem alle.
Heidi havde lavet en rigtig lækker snak, som en lille appetizer.
Menuen var helt overvældende, der var næsten ikke plads på bordet. Vi fik flæskesteg (købt specielt, da det ikke er noget canadier spiser), benløse fugle, kartofler, rødkål, sovs, salat, grønsager - der var det hele!
Dessert diverse mange kager og fromage. Lone havde købt dansk lakrids også rigtig lækkert!
Det blev ret sent, men det var også rigtig hyggeligt.
Så blev det søndag og vi skulle videre, lidt trist var det. Vi har rigtig hygget os og blevet forkælet til den store guldmedalje. Ruth er et fantastisk menneske, der har taget varmt og åbent imod os. Det takker vi hende for.
Susan inviterede os på middag dagen efter i deres hjem, ca. en halv time fra Vancouver. Vi startede dog dagen med at køre til Vancouver og så Stanley park, en helt fantastisk stor park.. Meget større end central park i New York, her var masser af aktivitet. Derudover kørte vi en tur ned til vandet og nød udsigten.
Herefter gik turen ned til Susan og Henning. Susan viste os rundt i deres store hus, det er standard herovre. Derefter gik vi en tur ned gaden ned mod vandet, så de dyre huse og udsigten ud over vandet. Vi kunne se færgerne der sejlede til Vancouver Island.
Middag startede med en lækker snak:-) Menuen bestod af noget rigtig lækkert fisk, kartofler, grønsager og sovs. Så til desserten 2 lækre kager og 3 forskellige slags is. Ja vi gik ikke sultne fra bordet! Mange tak for en hyggelig aften:-)
Vi sov hos Susan og Henning og da vi stod op kørte vi mod Seattle.
- comments