Efter at have sagt farvel til mine forældre i Aalborg lufthavn kl. 6 om morgenen var det ENDELIG blevet tid til at opleve verden.

Amsterdam

Første stop var i Amsterdam. Her stod jeg i kø i ca. et kvarter, fordi alle skulle forklare, hvorfor de skulle til USA. Det var lidt ligesom et krydsforhør. Vagten spurgte, hvem der havde pakket min kuffert, hvilket jeg selv havde gjort. Han spurgte bagefter, om nogle havde haft adgang til min kuffert, efter jeg havde pakket den, og der sagde jeg så nej. Han fortsatte så ved at spørge, om der var andre i samme bygning, som min kuffert var i, efter jeg havde pakket den. Der svarede jeg så ja, hvilket fik ham til at blive lidt paranoid. Han begyndte at spørge, om jeg havde forladt huset, efter jeg havde pakket min kuffert, for så kunne min familie jo have puttet noget i den, som ikke måtte være der. Så efter ca. 10 minutter med ham fik jeg lov til at gå videre.

I flyet sad jeg i række med en dansker, en araber og en afrikaner. Hvis der havde været en latino, så ville jeg være tæt på at kunne realisere min ide om at lave en popgruppe med alle verdens racer. Danskeren sad bare og så en masse film, mens afrikaneren og araberen var mere snakkesalige. Afrikaneren var rigtig flink. Han tilbød hele tiden tyggegummi, vækkede mig, når der var mad eller drikke og ryddede op efter mig. Araberen var en pige, der rendte rundt med tørklæde. Det dækkede dog ikke alt hendes hår, og hun havde både makeup og læbestift på. Jeg har aldrig forstået, hvorfor arabiske kvinder dækker deres hår med tørklæder, men alligevel render rundt med makeup og læbestift. Synes, det er dobbeltmoralsk.

En af de gode ting ved en lang flyvetur er, at jeg kan få set nogle film. Jeg har altid bedre kunnet lide at se serier, og når jeg endelig ser film, så er det næsten altid de samme. Jeg startede med at sætte "Crazy, Stupid, Love" på, indtil jeg så, at araberen ved siden af mig, så "Friends with Benefits". Har villet se den film i noget tid (gæt hvorfor), så jeg skiftede over til den. Det var en god film, men filmen blev ødelagt lidt af, at hun var et par minutter foran, og mine øjne nogle gange lige kiggede over på hendes skærm, så jeg vidste, hvad der ville komme til at ske. Fik også set "Tømmermænd i Thailand" og "Crazy, Stupid, Love". Gode film, som jeg helt sikkert vil se igen!

Atlanta

Næste stop var "Hotlanta". Her tog det en time at komme igennem sikkerhedstjekket, fordi alles pas skal tjekkes. I USA har de en mærkelig regel om, at man skal re-checke sin bagage, når man ankommer til USA. Så jeg skulle finde min kuffert og tage den hen til et andet bånd, så den kunne blive tjekket igen. Efter at have gået rundt i nogle minutter var det tydeligt for mig, at jeg nu var i USA. Der var en masse ghetto-mamas og nogle fyre i "Sean John"-sweat suits.

Mens jeg ventede på flyet til El Paso, sad jeg over for en stor dame, som sagde til hendes mand, at børnene ikke måtte få noget sukker. Dette gjorde hun, mens hun sad og gnavede i en chokoladebar. Da jeg kom ind i flyet, forstod jeg hurtigt, hvorfor de siger, "Everything's bigger in Texas". Der var mindst 3 personer, der måtte gå sidelæns for at komme hen til deres sæde, fordi de var bredere end gangen!

El Paso

Omkring 24 timer efter jeg tog afsted, var jeg nu ankommet til El Paso. Jeg tog en taxa til det nærmeste hotel og lagde mig til at sove, men der var en masse folk, der festede rundt omkring. I El Paso er der dobbelt op på alkohol om tirsdagen eller "Two for Tuesday", som de kalder det herovre. Og med det held jeg har, ankom jeg selvfølgelig mega træt til El Paso på en tirsdag aften.