Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Jeg håber I alle har det godt. Jeg kunne høre I har fået mere sne. Det er rigtig surt :( Jeg har haft en rigtig dejlig weekend i Bangkok med familien! Men vil starte med, at fortælle jer om hvad vi har oplevet i sidste uge.
I tirsdags, den 2 marts, var vi med dr. Suchinda ude og se the" Royal Chitralada Projects". Det er et projekt kongen started før 1961. (Er ikke helt sikker på det eksakte årstal). Efter at have besøgt hele landet, var kongen blevet bekendt med de mange problemer og kampe befolkningen havde især med hensyn til landbrugsbeskæftigelse. Landbrugsbeskæftigelsen var i mange henseende landets rygrad. Fast besluttet på at løse problemerne, iværksatte kongen the "royal Chitralada Agricultural Projects" indenfor sin bopæl, Chitralada villa. Siden 1961 er the Royal Chitralada Project blevet virkeliggjort af forskellige områder af landbrugsvirksomheder til forsøg og demonstrative formal. The projects operate on a non-profit basis. Kongen opmuntrede landsbyboerne til at blive selvhjulpne og til at forbedre deres livskvalitet på længere sigt. Udover problemerne med optimal udnyttelse af de naturlige resurser i Thailand blev der også lagt vægt på landbrugsbiprodukter og spild. Projektet stoler på naturvidenskabelige - og teknologiske forskning og eksperimenter. På projektet har de bl.a. steder hvor der bliver produceret mælk, ost, ris, yoghurt, juice, honning papir og mange andre ting. Efter at have set det har det givet mig en større forståelse for hvorfor rigtig mange, næsten alle, thaier elsker deres konge så meget. Han er en god mand og har gjort rigtig mange gode ting for befolkningen i Thailand. Jeg ved ikke om jeg har forstået det helt rigtigt, men det er noget i den stil :) Se album der hedder "the Royal projects" :)
Onsdag aften spillede vi fodbold på skolen med de mandlige lærer og nogle som ikke arbejder på skolen. Da vi kom hen på skolen og sagde vi skulle være med til fodbold, kiggede Miss Lilly meget mærkelig på os. De er ikke vandt til at piger spiller fodbold. Vi var faktisk rigtig mange til at spille fodbold, tror vi var omkring 7 - 8 på hvert hold. Banen er ikke så stor så det var meget klumpet og ikke altid lige til at huske hvem man var på hold med. Men det var rigtig sjovt. Kristina vrikkede dog om på hendes ankel, men det var allerede bedre om torsdagen. Vi har snakket om at vi skal være med til at spille en gang i ugen. Også skal vi løbe to gange i ugen ca. :)
Torsdag den 4. marts skulle far, Kirsten, Grethe og Birthe komme til Bangkok for at se skolen og vores hus. Jeg regnede med at de kom ved 12 tiden hvor jeg havde fri, men omkring kl. 11 kom Miss Lilly op i klassen og sagde at de var kommet. Så fik de en kop kasse og jeg viste dem rund og efter det gik vi hjem for at se huset. Da vi havde set det var vi sultne. Jeg havde om onsdagen "bestilt" bor i shoppen til os alle sammen. Det var rigtig hyggeligt, og da vi var færdige med at spise sagde vi farvel til pigerne og vi kørte til hotellet. Da vi kom til hotellet tog vi en tur i poolen, det var dejligt lige at blive kølet ned, selvom vandet nok har været omkring 30 g :)
Fredag tog vi en tur i MBK for at shoppe og det skal jeg da lige love for vi fik gjort. I stor stil :) Det er svært at gå så mange sammen så vi delte os op og et godt sted at mødes igen er ved Swensens. Så har man en undskyldning for at få en is :) Vi hyggede os og brugte faktisk hele dagen der inde. Der er også 7 etager og med 4 afdelinger, så det er ikke noget man bare lige får overstået på et par timer:)
Lørdag formiddag kom Svend Erik og Jesper. De havde nogle film og spil de skulle ind i MBK og have, så vi tog lige med. Så vi brugte lige det meste af den dag der inde, for der var jo stadig noget vi ikke havde fået set :) Endnu engang var mødestedet Swensens :) De laver sådan noget godt is, på nær den far fik, den var rigtig flot men det meste af den var farvet ris… FØJ hvor det smagte!!
Søndag var far og jeg oppe og svømme da vi vågnede, det var rigtig dejligt at blive kølet ned efter en meget varm nat uden Air con :) Ud på formiddagen kørte familien tilbage til Pattaya og jeg tog Sky Train hjem. Vi havde en rigtig god og hyggelig weekend sammen. Jeg ville ønske de skulle være her noget længere!
I dag, mandag, har børnene haft eksamen det meste af dagen. Det er lidt mærkeligt at børn på 4-5 år har eksamen. Børnene har eksamen hele ugen. Men det er ikke en nogle der betyder så meget, alle børn får lov til at rykke op i en højere klasse efter ferien. Efter ferien flytter jeg med mine børn ned i Kindergarten 3/3.
I morgen har vi møde med dr. K og vi skal fortælle hende om vores aktivitet til skole afslutningen på fredag. Vi laver noget om Karius og Baktus. Og når de har været ved vores bod får de et billede af Karius og Baktus som de kan farvelægge og en tandbørste og tandpasta så de kan børste tænder der hjemme. Dr. K er tandlæge så hun er helt vild med ideen og betaler halvdelen af tandbørsterne. Onsdag er vi inviteret til dr. Ukrits fødselsdag og torsdag skal vi på et flooting market om aften med dr. K. og fredag har vi aktiviteten på skolen. Søndag tager vi på tur med skolen. Vi skal op nord på og se nogle forskellige skoler. Det bliver rigtig spændende. Så der sker en masse i denne uge, men det gør ikke så meget for fra den 17 har vi ferie i 2 mdr. og tager en tur syd på :) men alt dette skal I nok komme til at høre mere om!
Jeg håber I alle har det godt i Dk på trods af sneen. Og tak for alle beskederne på væggen, det varmer at I tænker på mig og følger med i hvad der sker her nede. Ha' det rigtig godt.
Knus fra Jane
- comments
Britta Hej Jane. Meget hyggeligt at følge dig og familien. Det er rart at du kan skrive, når den anden del af familien ikke gør ;-) Knus moster