Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle derude.
Saa er vi vendt hjem fra rejsens hoejdepunkt - en tur paa 50 km paa den beroemte Inka-sti hele vejen op til Machu Picchu - og har igen logeret os ind paa byens stoerste partyhostel (Loki). Her bliver vi i ro og mag, til vi flyver videre til Trujillo paa Stillehavskysten mandag.
Vi havde en uges forberedelse hvor vi ogsaa hyggede med vores franske, svenske og armenske venner. Det franske par lavede Crepes til os. Rigtig dejligt. Vi fik set Cusco ogsaa.
Turen til Machu Picchu var i saerdeleshed et hoejdepunkt paa vores tur. Fire dages strabadser paa flade, stejle og til tider uudholdelige trapper har mildest talt gjort vores ben til gele, saa haaber vi da bare at vores kondition er blevet en smule bedre. :)
Det bedste ved turen var, udover de storslaaende naturomgivelser (De toerre, fjendtlige Andesbjerge og de frodige Amazonomraader, hvor floder og vandfald var daglige syn) sammenholdet paa vores 12 mand store hold. 4 danskere, inklusiv os, 3 amerikanere og resten australiere gjorde godt for vores humoer og engelskkundskaber. Og hvor er australiere dog et herligt folkefaerd!
Foerste dag var rimelig let. MEd bus rundt i Den Hellige Dal. Der saa vi to byer, som var rigtig flotte (og let tilgaendelige), saa der var mange mennesker. Vi sov paa hostel den forste nat. Vi skulle tidligt op den naeste dag, for at starte Inka trail. Vi kom hen til starten hvor vi skulle vise pas. Derfra over en bro, og saa bare derudad. Danskerne laa selvfoelgelig forrest. Den foerste dag var mere traening. Ikke ret meget at naevne. Porterne der bar alt vores habengut, de stroeg forbi os som om det var piece of cake. Det var det ogsaa, stykket var bare stort. Porterne bar 25 kg, og de loeb bare forbi os. Vi ankom til frokost. Porterne havde frokost og saft klar, og klappede af os. Derfra videre til foerste camp sight. Her spurgte vores guide, River, os om vi ville spille fodbold mod de lokale og mod nogle portere. det var vi selfoelgelig klar paa. Vi lagde 2 soles for at vaere med. Henrik, Kristoffer, danskeren jacob, australieren Peter og guiden River. Vi tabte selvfoelgelig. Men det var nu fordi vi spillede i vandresko, havde lige haft en dags vandring, hojden og vores guide mistede bolden paa et daarligt tidspunkt. Henrik scorede et maal. Aldrig har vi spillede fodbold saa magisk et sted. Ved bjergene og et sne daekket bjerg i baggrunden. Saa goer det ikke saa meget at tabe.
Anden dag var alt andet end let. Lige fra starten gik det opad. Vi kunne skimte vores maal i himlen. Det var ikke sjovt at vide at vi skulle helt derop. Det tog en dag at krydse bjerget. Dead Womans Pass. 4215 m i hoejden. Kan i stikke den. hehe. Vi sov godt den aften. Vi fik endda kage. De kokke vi havde med, de kunne trylle med deres lille telt koekken.
Trejde dag startede ogsaa opad, dog ikke helt saa laenge og saa stejlt. Vores anden guide JC spillede floejte for os ved en flot bjerg soe. Vi saa en del Inka sight denne dag. Utroligt hvad de Inkaer har kunne bygge, og saa i de hoejder. Vi gik lidt i forvejen, og vi foelte os lidt som to hobitter. Vi havde hiking stave og godt humoer. Det var trods alt sidste dag. Vi spiste god frokost, og gik nedad derfra. Vi havde et valg mellem en lang vej, og en kort vej. Vi tog den lange. Det var ikke forgaeves. Vi ankom til dagens sidste inka sight. Derfra havde vi en fantastisk udsigt over en dal med en flod for neden. Rundt omkring skoed bjerge op i hobe tal. Den aften fik vi en oel. Den var tiltraengt. Vi skulle op klokken fire naeste morgen. Vi gik det sidste stykke mod Machu Picchu. Vi ankom til Sol porten, hvor man som regel kan se byen fra. Ikke denne dag, for taage havde lagt sig. Det lignede verdens ende langs de stejle kanter. Da vi endelige kunne se byen, havde vi ingen anelse om hvad der egentlig ventede os. Vi fik en lille rundvisning og saa havde vi tid til at bestige endnu et bjerg. Huanu Picchu. Kun 400 om dagen maa gaa derop. Derfra var byen bare endnu mere speciel og flot. Det kraever saa ogsaa sin mand at komme op paa det bjerg. Mange maate vende om. Stejle trapper vil aldrig vaere det samme. Vi koerte derfra maette og glade, ned til en lille by der hed Varme Vande paa dansk. Her spiste vi alle sammen og grinede og lo over vores jo egentlige flotte bedrift.
Aftenerne gik med hygge iblandt os trekkere, og vores to guider bidrog ogsaa til underholdningen med historier om de tidligere hold, de havde haft med paa den lange vandring. Der er nogle gode imellem, og dem skal vi nok faa viderefortalt hjemme i Danmark.
I det hele taget kan vi kun sige godt om turen: GAP Adventures kan varmt anbefales, og det er nok ikke sidste gang, vi bestiller ture hos dem. Selskabet kunne som sagt ikke vaere bedre, der var en god stemning i gruppen og Machu Picchu - det kan ikke beskrives med ord.
- comments