Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi igen klar med en opdatering.
Fra La Quiaca gik vi traette over graensen til Bolivia. byen hed Villazon. Forst havde vi problemer med at faa fundet nogle penge, men det gik, og vi gik hen til vores bus. Vi fik en bus billet til Potosi. Bussen. Ja bussen var godt nok en fem stjernet bus.
1 stjerne for god betjening - Som var en ung dreng der raabte en del.
1 stjerne for saederne - Som ikke kunne lanes ordentlig tilbage, fordi folk sad i midtergangen (nogen ammede deres born der)
1 stjerne for toilet - Som ikke var der. Det var ganske enkelt ikke til stede.
1 stjerne for musikken - Som kom ud af den ene hojtaler der virkede, nogenlunde, og den skulle vi sidde midt under.
1 stjerne for TV - Som ganske enkelt ikke virkede, og som saa ud som om det var paa vej ned i hovedet paa dem der sad under.
Det er fem stjerne ala Bolivia. Vi korte ved siden af vejen, fordi den skulle bygges. Saa grus vej hele vejen til Potosi (12 timer). Vi havde det sku ikke saa sjovt lige der. Men vi klarede det. Da vi ankom til Potosi, spiste vi godt, og saa sov vi godt bagefter. Dagen efter, ville vi bare gerne til Sucre. Forst et besog paa Casa de la Moneda. Det sted hvor det lavede ting af solv. Solv, er Potosis varartegn. Og byens gader har engang vaeret belagt med solv. Men det var der vist nok nogle spanier der odelagde. Det skal vi ikke snakke mere om. Potosi var ikke nogen sjov by. Bag ved os i koen til musseet, stod en ung bolivianer. Vi snakkede ikke med ham. Men genkendte ham hurtigt da han skulle med samme bus til Sucre. Juan Pablo var navnet. Vi faldt hurtig i snak, alle sammen. Han interesserede sig for fodbold og musik. Saa vi snakkede hele vejen til Sucre.
Da vi ankom, spiste vi sammen, og fandt hostal. Sucre er en lille by, paa omkring 200.000 tusinde indbyggere. Saa det er jo ret smaat. I Sucre modte vi nogle danske vennner. Natalie, Anne og Karen. Fredag gik vi i byen med Karen. Vi skulle modes med Juan Pablo igen naeste dag. Kristoffer maatte gaa alene. da Henrik var lidt syg. Forst kunne det nu godt vaere tommermaend. Men da JP og Kristoffer kom tilbage. Saa var der ikke andet at gore, end at soge hospital. Henrik havde faaet en slem mave infektion. To timer i drop, og saa var Henrik allerede i tip top stand. Vi blev inviteret til fodselsdag med JP og hans venner. Henrik takkede nej, han ville gerne vente lidt. Men Kristoffer tog afsted. Stuerne er indrettet meget anderledes end i DK, men andet kunne vel heller ikke forventes. Faderen til fodselsdags barnet, han gav alt sprut. Hvilket fik Kristoffer i danse humor. Saa han tog med JP og hans kaereste Daniela og Poppe (en af JPs venner) til danse klubben Mitos. De stod og ventede udenfor, indtil en flakse pludselig ramte Kristoffer i hovedet. Den snittede kun naesen, men det blodte godt. Poppe der stod ved siden af, han var vaerre ramt. Alle sammen styrtede til det samme hospital hvor Henrik havde vaeret tidligere. Da han vaagnede var alle vaek. Men de sode bolivianer, de stod og ventede uden for doren, og havde et lift klar. De er saa rare alle sammen.
Vi tog til de syv vandfald sammen med Natalie og Anne. Et dejligt roligt sted, med masser af steder man kunne bade, og masser af sol til at smadre vores skuldre. Men dejligt med frisk luft. Vi hyggede os de neaste par dage, med fealles spisning i Sucre og gode gaature. Endvidere hjalp JP os med at finde frem til Antonietta. En af Kristoffers venner i DK, hvis familie er delvis boliviansk. Saa vi boede lidt vaek fra centrum, men med en fantastisk udsigt over byen. Der boede vi saa. Hos en dejlig familie, og Henrik havde det meget bedre.
Herefter folger en af de bedste weekender i vores liv. Fredag, spiste vi god frokost. Derefter Beatles koncert, med et boliviansk kirkekor. Koncerten befandt sig i Casa de la Libertad. Det var stedet hvor Bolivia blev fodt. Meget bjergtaget af koncerten tog vi hjem til Daniela. Her var vi nogle faa til privat fest. JP har en sod kaereste. Derefter i byen. Haloween fest. Lordag morgen tog vi med JP og hans ven Gish ud for at spille at mini futsal. Vi tabte, men kun paa grund af vores kondi (saadan da) hehe. Om aftenen, der holdte Daniela fest, og der kom en masser sode mennesker vi ikke havde modt endnu. Og saa byen igen senere. Maettet af byen sondag, kobte vi ind til frikadeller. Henrik og Kristoffer befandt sig i et boliviansk kokken, lavende frikadeller til otte mennesker. Seks af dem bolivianer. Vi lavede dem, mens vi horte kashmir, Tim C, Tina Dickow, og en hel masse Beatles. De elskede frikadellerne, og det hele var en succes.
Vi haved svaert ved at slippe Sucre og alle de dejlige mennesker vi har modt. Vi vil gerne tilbage igen. De sidste par dage gik med at se fodbold med de andre gutter. Saadan FCK. Godt gaaet. Der boede en lille pige i det hus vi ogsaa boede i. Vi gav hende en gave, og hun blev rigtig glad. Forst der havde hun turde sige noget til os. Hun var lidt genert. Vi blev fuldt helt til bussen af vores nye venner.
Efter en nogenlunde normal bustur fra Sucre ti La Paz. Sidder vi i verdens hojest belliggende hovedstad. Den er meget enkel, men ogsaa fuld af kaos paa samme tid. Vi er lige kommet, saa mange indtryk har ikke lagt sig endnu.
Vi ses-
hilsen Henrik og Kristoffer.
- comments
Pia Det lyder da bare som om det går derud af. Pas på Jer selv