Profile
Blog
Photos
Videos
Banjarmasin
Efter en køretur på omkring fire timer og lidt forvirring omkring holdestedet for bussen ankom vi til Banjarmasin, der har omkring 600.000 (nogen siger 900.000) indbyggere. Byen ligger i det sydlige Kalimantan. En sjov finesse ved Borneo er jo, at den er opdelt i tre lande. I nord ligger Malaysia (Sabah og Sarawak), i vest ligger Brunei og i syd ligger Indonesiens andel af denne frodige ø (Kalimantan).
Vi fandt hurtigt et rigtig fint hotel i de sædvanlige pastelfarver i centrum, og vi gik kort rundt i byen og endte selvfølgelig med noget fastfood. Vildt blev det dog ikke, idet Ramadhanen startede dagen efter (lørdag), så folk var så småt gået i faste-mode. Vi skulle også meget tidligt op næste dag, så vi benyttede os bare af storbyens faciliteter såsom internet.
Klokken 04.45 stod vi op, idet vi skulle se et stort flydende marked, som Banjarmasin er kendt for. Vi havde en guide med, og han sørgede for en lille båd, som vi kunne sejle ned ad floden i. Efter en times sejlads kom vi til det store flydende marked, hvor kvinder handlede med alle mulige og umulige former for frugt og grønt. Der var de fulde både - sælgerne (kvinder, idet mændene arbejdede på farmene) - og de tomme både (køberne - både mænd og kvinder). Så sejlede de ellers imellem hinanden på floden og handlede løs. Vi fik da også købt lidt frugt, mens vi fik snakket lidt med guiden om bl.a. Islam og traditioner.
Efter en times tid sejlede vi tilbage, og i sollyset stod det klart, hvorfor byen bliver kaldt Asiens Venedig. Langs floden var der utallige faldefærdige træhytter, hvor børn badede i den grumsede flod, kvinder vaskede service og tøj og mænd sæbede sig ind. Der var også små (meget små og lave) trætoiletter, hvor alle kunne se, hvis man sad inde. Langs floden var der også kanaler ind, hvor der var endnu flere faldefærdige huse på pæle. Der sejlede vi dog ikke ind. Livet langs floden er som spolet 300 år tilbage i tiden. Imponerende.
Efter turen fandt vi et rejsebureau, hvor vi købte flybilletter til Berau, der ligger tæt på drømmeøen Pulau Derawan. Der var ikke så meget mere at lave hernede i den sydlige del, så for ikke at spilde de sidste dage tog vi en hurtig beslutning og købte billetterne.
Resten af formiddagen gik med at shoppe lidt rundt i markeder (ikke spise - alle restauranter har lukket p.g.a. Ramadhanen), hvor der bl.a. blev købt lidt fiskegrej og et par sko (ægte Converse til halv pris - 120 kroner). Dernæst kørte vi ud til lufthavnen, hvor vi spiste på CFC. Først kendte vi ikke restauranten, men heldigvis var 'CFC' skrevet med fuldstændig samme skrifttype som den lidt mere kendte KFC - og ja: menukortet var næsten identisk med KFC's. Chokerende var det dog, at CFC er et registreret varemærke og er en kæde. Utroligt at man så åbenlyst og omfangsrigt kan plagiere et kendt brand. www.cfcindonesia.com - check det ud.
Med fulde maver blev kursen sat mod Berau med mellemlanding i Balikpapan.
- comments