Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!
Lige nu befinder vi os godt nok i Danmark, men idet vi netop har bestilt rejsen, vil vi lige beskrive den for interesserede. Ændringer kan meget let forekomme :)
Thailand: Den 4. oktober 2010 klokken 14.25 rejser vi mod Bangkok, hvor vi er klokken 06.00 den 5. oktober. Vi bliver hentet i lufthavnen af rejsebureauet - Jysk Rejsebureau eller Kilroy (de er fusioneret - derfor: you name it) -, hvorefter vi har forudbestilt to overnatninger på et hostel midt i Bangkok.
Den 7. oktober bliver vi hentet i Bangkok og transporteret til en stor, gammel og flot nationalpark 175 kilometer nord for Bangkok. Her skal vi i fire dage med to rangere på tur, hvor opgaverne lyder på at holde styr på bestanden af dyr, holde orden i junglen og patruljere efter krybskytter og illegale indvandrere. Det er en rigtig primitiv ranger-tur, som I kan læse mere om her: http://www.jysk-rejsebureau.dk/aktivitetsrejser.asp?AjrDcmntId=183. Den 10. oktober vender vi tilbage til Bangkok.
Herefter går turen sydpå imod de thailandske øer - Koh Tao, Koh Phangan og alle de andre -, hvor planen er, at vi skal nyde naturen, tage et dykkercertifikat, opleve Full Moon Party og hvad der ellers falder os ind.
Dernæst rejser vi nordpå mod Chiang Mai, hvor der er et stort trekking-område. Her skal vi formentlig på jungletur igen, men det tager vi hen ad vejen. Dernæst rejser vi til grænsen ved Laos. Vi er i Thailand i cirka fire uger, og hvis planen bliver for tidspresset, dropper vi Chiang Mai.
Laos: Laos er egentlig blot tænkt som et land, vi rejser igennem for at komme til Vietnam. Vi har tre uger i Laos og Vietnam, og vi forestiller os at være her i omtrent fire dage. Hovedmålet med Laos er hovedstaden Vientiane samt en stor backpackerby, Vangviang, hvor vi kan opleve 'tubing'. Det er kort fortalt en kilometerlang tur i en gummiring ned ad en flod, hvor der så er masser af barer langs bredden.
Vietnam: I Vietnam starter vi i den nordlige del af landet, hvor eksempelvis Halong Bay er. Størstedelen af tiden bliver dog i den centrale og sydlige del af landet, hvor de store attraktioner er: minderne og gangene fra Vietnamkrigen, den flotte natur og det nok knapt så pulserende vietnamesiske liv ;)
Efter tre uger i Laos og Vietnam rejser vi fra Ho Chi Minh City via Kuala Lumpur til Borneo.
Borneo: Vi skal være på Borneo i omtrent 14 dage, og det kan lade sig gøre, idet det kun er den nordvestlige del af øen, der er seværdig. På Borneo skal vi naturligvis opleve orangutanger, ligesom det også er planen at bestige sydøstasiens højeste bjerg, Mt. Kota Kinabalu, der ligger tæt på lufthavnsbyen Kota Kinabalu. Dernæst rejser vi sydpå via Gunung Mulu til Miri og ser Niah Caves National Park. Fra Miri rejser vi tilbage til Kota Kinabalu; enten via Sandakan, hvor der er en skildpadde-ø, med fly eller med båd. Det afhænger altsammen af lysten og tidsplanen, og vi gør selvfølgelig også flere stop på vejen.
For at få så billige billetter som overhovedet muligt, skal vi rejse igen fra Bangkok imod Australien. Derfor rejser vi fra Kota Kinabalu til Bangkok.
Australien: Vi flyver fra Bangkok den 9. december 2010 klokken ??.?? og lander i Brisbane klokken 12.05 samme dato. Fra Brisbane flyver vi så med JetStar Australia til Cairns, hvor der venter en stationcar, vi har lejet igennem Travellers Autobarn. Den skal være vores følgesvend igennem de næste to måneder, hvor vi befinder os i Australien :)
I Australien starter vi selvsagt i Cairns, og det er planen, at vi skal køre hele vejen ned langs østkysten til Melbourne. I Australien har vi tænkt os at bruge vores dykkercertifikat til at udforske Great Barrier Reef, mens vi også skal se klassikere såsom Fraser Island, Magnetic Island, Whitsundays og storbyer som Sydney. Søg på det på Google og bliv misundelige :) Turen i Australien er ment som et roadtrip, hvor vi tager beslutninger fra dag til dag.
Bilen skal afleveres i Melbourne, hvilket sker den 8. februar 2011. Det er også her, vi skal flyve fra dagen efter.
New Zealand: Vi flyver den 9. februar 2011 klokken 09.15 fra Melbourne og lander i Christchurch i det sydlige New Zealand samme dato klokken 14.35. Her er planen, at vi skal rejse fra syd mod nord til Auckland, idet naturen skulle være helt fantastisk og foranderlig.
Dog har vi også en idé om, at vi skal prøve en masse ekstremsport á la skydiving, elastikspring og rafting. Vi har ingen bil på New Zealand, så enten køber vi et buspas, ellers benytter vi os bare af offentlig transport som de lokale. Vi har én måned på New Zealand.
Los Angeles: Den 8. marts 2011 klokken 23.00 rejser vi fra Auckland på New Zealand til Los Angeles, hvor vi på grund af datolinjen også er den 8. marts klokken 14.00. Hey - der fik vi lige en dag foræret :) Los Angeles var oprindeligt ikke en del af planen, men vi skulle under alle omstændigheder mellemlande her for at komme til Bolivia. Så vi tager lige tre overnatninger her.
I Los Angeles har vi booket os ind på USA Hostel Hollywood, der ligger lige i hjertet af Hollywood og få hundrede meter fra Sunset Boulevard. Her har vi tre overnatninger, og det er planen at opleve Hollywood, 90210 og de andre seværdige ting i Englenes By.
Bolivia: Den 12. marts klokken 00.40 rejser vi fra Los Angeles til La Paz i Bolivia via San Salvador i El Salvador og Lima i Peru. Vi ankommer til La Paz, der er hovedstaden i Bolivia, den 13. marts klokken 00.35.
I Bolivia er hovedmålet saltørkenen, der skulle være helt fantastisk. Vi har sat omkring 14 dage af til at udforske Bolivia.
I La Paz skal vi opleve byen, der skulle være meget festpræget, ligesom vi også skal prøve 'Death Road', hvor man skal cykle på mountainbikes ned ad verdens farligste vej. Desuden er der en lang række andre ting, man kan se og prøve nær La Paz.
Dernæst rejser vi sydpå mod byen Tupiza, hvorfra vi bestiller en flerdages-tur til saltørkenen, som vi kommer til at se ved solopgang. Turene fra Tupiza skulle være langt bedre, ligesom der er meget få turister her.
Efter vi har oplevet saltørkenen, går turen til Argentina.
Argentina: Vi krydser grænsen til Argentina, hvor vi i den nordlige del skal se verdens bedst bevarede inka-mumier. Vi har lidt over en uge i Argentina, og det var egentlig ikke meningen, at vi skulle hertil - men det passede godt ind i planen, ligesom det også var lettest at flyve fra hovedstaden i Argentina, Buenos Aires.
Fra det nordlige Argentina rejser vi til Buenos Aires med natbus - måske med enkelte stop på vejen -, hvor vi vil opleve Buenos Aires som metropol. Denne by skulle være noget helt for sig selv, ligesom den også er kendt for sit natteliv. Altså en ideel måde at slutte en god tur på :)
Vi flyver fra Buenos Aires til København den 8. april 2011, hvor vi så ankommer lørdag.
Turen var dermed lidt over seks måneder :)
Med venlig hilsen
Andreas, Jacob og Jakob
- comments
Hanne R. Jonassen Hold da fast, det bliver en fed tur....Er godt nok misundelig, men skal samtidig indrømme, at jeg vil gå herhjemme og være godt nervøs for jer:-s......Sådan er det nok at være storesøster:-)...Samtidig ved jeg jo også, at I er fornuftige, så det vil jeg fortælle mig selv, når jeg blive nervøs. Jeg kan dog stadig ikke forstå, hvad der er i vejen med Sverige og Norge?????? smiler.... Pøj pøj... Hanne/Søs
Jakob Fornuftige?! Kan du overhovedet huske Agger? Selv den lille fiskerby kunne jeg ikke klare :)
ANDREAS 186 dage, efter min relativ nøjagtige hovedregning, til afrejse!!
Jakob Relativ unøjagtig
Hanne R. Jonassen ....Så er der ikke meget mere end en måneds tid, til I skal afsted. Det bliver fedt for jer:-).... Knus Søs
Ole Koch Hej jakob Fin tur i har strikket sammen. God tur til jer. Mvh Ole
Jakob Hej Ole! Tusinde tak for det - jeg regner lige med at kigge ud en af dagene i den her uge :)