Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi på nettet igen! Det er også ved at være et par dage siden, men man kan jo ikke nå det hele når man rejser Australien rundt. Vi har oplevet så meget dejligt og så mange forskellige ting, her er lige en opramsning af de sidste 14 dage.
Sukkerfarmen: Vi overnattede en dag ude på en sukkerfarm, som vi blev inviteret ind på. Rigtig søde mennesker og de tilbød os at se dem høste sukkerrør dagen efter. Vi så dem høste og kom med ud at køre i en af deres store maskiner.
Kænguruhjemmet: Vi blev inviteret ind hos en familie, hvor vi havde planer om at sove uden for lågen. De havde så mange forskellige dyr og damen i huset spurgte om vi havde set kænguruer, hvorefter vi hver fik en pose på skødet. Det viste sig at familien var adoptivforældre til kænguruunger, hvis mor var blevet kørt ned og at de 2 poser vi fik på skødet var ungernes nye "pung". De var vildt små(den ene på størrelse med et marsvin) og enorm søde. De havde i alt 8 kænguruer i forskellige alder. Dagen efter fik vi også lov til at fodre dem med mælk. Den ene af kænguru var lidt sjovt, da kænguruer ligesom børn finder tryghed i at sutte på sin finger, denne var bare lidt anderledes da den var tryg når den suttere sine boller - ret sjovt og ja, det se meget mærkelig ud når en kænguru står med hoved mellem benene.
Middle island: Vi havde 2 nætter ude på en "øde ø". dette var ren paradis, vi sov i telt og snorklede og rigtig slappede af. Den første nat, havde vi øen for os selv, og den anden nat, kom der 2 andre hold og overnattede på øen. En rigtig god og afslappende oplevelse, selv om vi blev godt solbrandte.
The Capricorn Caves: vi var ude og se nogle ret flotte grotter, hvor vi var på en guidet tur rundt, meget sjovt, men vi trak nu gennemsnitsalderen noget ned :)
Forest flying: vi var en dag ude og glide ned af kabler i regnskoven. rigtig sjovt og meget anderledes, dog så vi ikke så meget forskellige dyreliv, da der var enorm mange flagermus, som havde skræmt fuglelivet væk til jacobs oplevelse.
Townsville: her var vi inde og se Akvariumet med dyr og planter fra Great Barrier Reef. Nogle hyggelig timer, hvor vi også blev klogere på hvilke dyr der var farlig og hvor farlige de er.
Øl i forsamlingshuset: mødte et dansk par på et overnatningssted. Vi fik et par øl sammen med dem og nogle andre campister i det lokale forsamlingshus, hvor der var madaften. Meget hyggeligt også.
Fugle: vi har været ude på en lille gå tur for at se fugle, desværre ikke helt så mange små som jacob ellers havde håbet på.
Skolefest: vi så tilfældig et skilt i en lille by hvor vi skulle overnatte, om at der var en school fete, vi viste ikke hvad det var og tog til det. det vidste sig at være en skolefest, hvor børnene omtrådte og der var boder med mere, også var der Australiernes ynglingsmad. steaksandvis. en sjov ting at opleve og meget anderledes
River Rafting: Så skulle der opleves noget vildt. vi tog på en tur ud og river rafte. vi sejlede i 4 timer og fik bl.a. også lov til at svømme i strømmen, hoppe fra klipper, glide ned af et fald(kom forholdvis dybt ned) og vælte båden. meget sjov dag.
Paronella Park: vi har besøgt et gammelt spansk slots ruin, som var meget magisk. det er var en meget flot oplelse at bo der og gå rundt i regnskoven både om natten og dagen
Pyhhha hvor vi oplever en masse ting, men hvor er det da også herligt. Vi har det fantastisk og elsker stadig det hele. vi er ved at være helt oppe ved Cairns, så nu går der nok ikke længe før vi køre ind i landet, hvilket også er smart da regntiden snart kommer(håber bare at den venter til vi er væk, da det ellers godt kan blive svært at køre til Darwin. vi vil forsøge på at komme ind på nettet engang om ugen for fremtiden, men vil ikke love noget, da der er langt mere øde inde i landet og dermed også længere mellem Mcdonaldsne, hvor der er gratis internet.
I må hilse alle mange gange fra os, også nyde efteråret, men vi nyder de 30+ grader i fuld stil
kh Jacob og Lise Maj
- comments