Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen... tingene har ændret sig meget siden sidst, da vi snart har boet i samme by 10 dagen. Vi er stadig i Port Macquarie, hvilket vi også regner med at blive noget tid endnu, da vi bor hos nogle flinke mennesker. Vi mødte tilfældigt Jytte på havnen i søndags. Jytte og hendes Mand Jesper er begge fra Danmark og har boet i Australien i en del år. Jytte tilbød os at overnatte hjemme hos hende også ville hun hjælpe os med alt vi havde brug for. Vi bestemte os derfor for at vi ville prøve at finde noget arbejde, men det lykkes dog ikke helt, men vi havde istedet nogle gode timer sammen med Jytte med at søge arbejde, hvilket foregår ved at køre rundt til forskellige firmaer, mest hoteller m.m. Vi er nu ikke så kede af at vi ikke fandt noget arbejde, da vi istedet glæder os til at køre australien rundt. Jesper sælger nemlig biler til backpacker og vi kunne få en Volvo 240 stationcar med alt camping grej for 3000 dollars (under 15000 kr). Vi har besluttet at vi køber den når vi lige for penge over på vores Australske konto (som Jytte hjalp os med at lave). Der lige et par dage før bilen er klar til afgang, da vi først skal have syet gardiner, fået nummer plader, forsikring, registering m.m.(alt inkl. i prisen). vi har også købt noget maling til bilen ( bare for sjov - regner med et stort dannebrog flag). Jesper har snakket med en kammerat, som køre lastbil, så måske skal Jacob ud og køre en rigtig Australsk Lastbil ( dvs. med snude og kænguruu gitter) en af dagene i næste uge. Fredag aften fik vi set lidt Rugby i TV (ret fed sport, som vi så småt har forstået reglerne i).I dag lørdag har vi været på garage salg, for at kigge på ting og sager og ting til bilen. vi har også været til åben hus, i nogle huse der er til salg, fordi det er sjovt og fordi Jesper og Jytte kigger på hus. Meget interessant at se hvor kedelig rigtig Australier bor.
Vi glæder os som små børn til at komme ud i vores bil, da det er en enorm frihed forhold til bus, da vi altid havde så svært ved at komme ud til det fede natur. bl.a. regner vi med at skulle ud og se et stort vandfald 60 km uden for Port Macquarie...
håber at alt går vel hjemme i Danmark og at vejret er godt. vi har daglig omkring 20 grader om dagen og 3 om natten (det er jo vinter, så australierne går med hue og kigger lidt underligt på LMs shorts). Her er stort set altid skyfrit.. vores møde med Jytte og Jesper har også lært meget om Australierne og om deres mærkelige vaner. Jytte og Jesper har efter mange års erfaring konstateret at Australier ikke bekymre sig om ret meget (især mændene, som lige er blevet kåret til de værste ægtemænd i Verden). De har 3 bekymringer:
1: om de kan slå England i cricket , 2: om de kan starte BBQ'en og 3: om de kan holde deres øller kolde.
Australierne er nu nogle ganske søde mennesker og de en meget nemme at snakke med. de har lidt et "lise maj syndrom" idet de kun siger de lyde i ord der er vigtige. bl.a. udtagels Cairns som Cans. de lever lidt efter filosofien at "jo længere et ord er, jo kortere siger man det" Port Macquarie= Port Macq
en ting vi skulle vende os til hernede er at man altid small-snakker. "how are you?", spørger alle om men forvender ingen svar.
når vi må hellere smutte igen...
mange kærlige hilsner fra Jacob og Lise Maj ( snart med Volvo)
p.s. der er ikke lige oploadet billeder, da vi stort set ikke har taget nogle de sidste par dage, da vi jo ikke har været "rigtig turister"
- comments