Profile
Blog
Photos
Videos
Hey allesammen
Jeg er nu tilbage fra Bali og er kommet mig over sygdom, læsning og midterms. Bali var en god, dejlig og fantastisk oplevelse. Det var noget helt andet end hvad jeg nogensinde har oplevet før. Der var en kæmpe kontrast mellem det meget luksiriøse med de store villaer og heoteller i Seminyak og så det ekstremt fattige miljø, illustreret ved tiggere liggende udenfor hotellerne der havde deres børn med som remedie til at få penge fra turristerne.
Ellers blev tiden brugt på lidt tanning, surfing, dase på stranden, tempel hop (med Tanah lot som det flotteste) og dertilhørende en del Bintang (lokal øl til godt 10 kr). Vi havde lejet et billigt hotel der udefra så ret lækkert ud, men dog viste sig at huse kakkelakker og, efter min mening, havde en morgenmad der ikke var fri for bakterier. Heldigvis brugte vi ikke tiden på hotellet da der var alt for meget at lave.
Et af højdepunkterne var Gili Islands, som bød på gensyn med en gammel ven, Santa, som bruger tiden på Bali og som jeg tilfældigvis stødte ind i på båden på vej til Bali, jaja verden er lille ! Gili var fantastisk! hvide strande, gennemsigtigt blåt vand og ikke en eneste scooter, så en del mindre hektisk end Bali. Næste gang turen går forbi Bali skal der være en overnatning eller fire på Gili.
Derudover er den sidste test overstået her til morgen er jeg nu mere end klar på en uges ferie, og dertilhørende roadtrip op til Exmouth med en hel masser flinke mennesker.
Efter to uger med timer, opgaveafleveringer og eksamens læsning er jeg mere end klar på at holde fri og tage ud og opleve hvad Western Australia har at byde på.
Planen er som følgende: bruge to dage på at komme til exmouth og så stille og roligt bevæge sig ned mod Perth. i denne tid kommer destinationer til at hedde Monkey Mia, Shark Bay, Exmouth og en hel masse mere. Det bliver rart at se noget af alt det som de lokale og besøgende taler varmt om, især bliver det rart at finde lidt varme egne, end de 18 grader jeg går og bakser med i Perth.
Jeg tror det er alt herfra for denne omgang, håber selvfølgelig i alle har det godt der hjemme og holder jer vakse !
Mange hilsner herfra
Jacob
- comments