Profile
Blog
Photos
Videos
07 Dec
I dag sagde jeg farvel til de sidste fra gruppen og tog med tog fra Bangkok mod Khao yai nationalpark. Turen varede 4 timer og kostede 8 kr. med simple sæder, skrigende børn og ingen aircondition, så det var en ægte backpackertur.
Da jeg ankom til Khao yai lodge føltes det som om, at jeg var den eneste på resortet. Der var ikke en eneste gæst at se nogen steder. En vild kontrast til at man lige har været sammen med 18 rejse-venner, men så kunne jeg i det mindste skrue lidt ekstra op for de danske hits under bruseren.
Jeg fik et simpelt backpacker værelse, som var en del lavere standard end da jeg var med gruppen, men det var billigt og DET er dejligt. Reseptionisten rullede øjne af mig og blev træt af mig fordi jeg kun ville have det billigste værelse og mad, men det skulle den ko heldigvis ikke bestemme.
08 Dec
Sammen med et ældre par fra Barselona tog jeg på trekking hele dagen i nationalparken. Med os havde vi en guide (Alex), som fortalte om dyreliv og parken imens vi gik. Vi startede med at gå 4 km i jungleterræn, hvor vi så imponerende træer, edderkopper, aber og fugleliv. Der var antydning af en sti, men kun med guide var det muligt at finde vej. På vejen måtte vi møve os igennem krat, kravle over væltede træer samt klaske os i hovedet når et edderkoppespind satte sig lige i skærmen. Mega fedt med lidt følelse af offroad.
Herefter fik vi en simpel frokost og nød naturen fra et udsigtstårn.
Vi så efterfølgende to vandfald, hvor det ene er med i filmen "the beach". Mega flot!
Om aftenen kørte vi tilbage til lodgen og lige på hovedet i seng.
Happy days
Jacob
- comments
morfar og mormor Ih du oplever godt nok meget spændende. Vi ønsker dig fortsat rigtig god tur, og pas godt på dig selv. Her står den jo godt nok i julens tegn med bagning og julegavekøb, spændt på at høre hvordan du skal fejre jul.
Bente og Sven Kære Jacob , det er super dejligt at læse om dine spændende oplevelser. Med et flash back til vores egne oplevelser. Pas på dig kære . Stort julekram herfra Sven og Bente
Søs Det er bare så vildt alt det du oplever og man kan lige se det hele for sig. Jeg glæder mig dog også helt vildt til at se billeder når du kommer hjem!!!!! ;) Det er så sejt brormand at du bare oplever alt det her. Det er oplevelser for livet. Jeg er DØD misundelig!!! :D Savner dig. Kæmpe knus søs <3